05 december 1996

Den generelle målsætning for marine vandområder

Den er ubrugelig! Hvad skal sættes i stedet?
Reaktionen af Vand & Jord har været så venlige at præmiere dette indlæg med nogle flasker rødvin som et af de tre bedste indlæg i 1996.

Den generelle målsætning for de marine områder, som sætter miljøkvaliteten i forhold til en naturtilstand, har i mange år været udgangspunktet for forvaltningen af disse områders miljøkvalitet. Det er min påstand, at denne målsætning er ubrugelig og bør erstattes med menneskecentrerede brugerkrav.

Den generelle målsætning siger følgende: Plante- og dyreliv skal være upåvirket eller svagt påvirket og der skal være gode hygiejniske forhold.

Ordet upåvirket stiller spørgsmålet i forhold til hvad: en naturtilstand. Problemet med naturtilstanden som målgrundlag er, at den kan være svær at gøre op, og at den i realiteten ikke er opnåelig. Der bor nu 6 milliarder mennesker på jorden med et stort og stadigt stigende materielt forbrug, og der findes ikke mere uberørte naturområder. Alle jordens biotoper er i et eller andet omfang påvirket af menneskelig aktivitet.

Hvad vil svagt påvirket i øvrigt sige: en 10 % forringelse eller en halvering af miljøkvaliteten. Ingen har egentlig ulejliget sig med at definere det. Jeg vil dog hævde, at påvirkningen må være mindre end 10%

Hvis vi skal tilbage til uberørt naturtilstand, må vi tilbage til jæger/samler samfundet i dansk tilfælde til stenalderen. Vi røg ud af miljøparadiset, da vi opfandt landbruget. Det medførte, at vi fjernede skoven, som er naturtilstand i Danmark, og øgede afstrømningen af næringsstoffer fra de dyrkede arealer til de omgivende vandområder. Siden har vi ved at bruge kvælstoffikserende planter, ved at bearbejde jorden intensivt og ved at bruge kunstgødning øget afstrømningen fra vores landbrugsarealer fra nogle få kg/ha/år til omkring 50 kg/ha/år.

Som baggrund for at vurdere om det er muligt at opfylde den generelle målsætning i de danske farvande, har jeg foretaget nogen overslagsberegninger over kvælstofindholdet i de danske farvande i tidligere perioder. De danske farvande er et blandingsområde mellem Østersøvand og vand fra Nordsøen. Det er nødvendigt at skønne begge disse vandområders kvalitet bagud i tiden for at kunne vurdere udviklingen i de danske farvande.

Østersøen har et afstrømningsområde på ca. 1.6 mio. km2 og er belastet med ca. 600.000 t N/år. Det er i grunden en lav belastning pr. arealenhed. Yderligere virker Østersøen som et dræn for kvælstof. Mere end 80% af det tilledte kvælstof fjernes ved denitrifikation. Østersøen har idag lave koncentrationer af kvælstof og har i fortiden haft endnu meget lavere koncentrationer.

Nordsøen har et afstrømningsområde på ca. 1 mio. km2 og er belastet med ca. 1 mio. t N/år. Vandskiftet i Nordsøen er dog så stort, at der udefra, fra Nordatlanten, strømmer 10 mio. t N/år igennem, så her kan man måske godt hævde, at den generelle målsætning i gennemsnit og som helhed er opfyldt, hvad angår eutrofiering. Det rejser så spørgsmålet om Nordatlantens indhold af næringsstoffer. Her viser både historiske tal og beregninger, at der ikke er grund til at forvente, at Nordatlantens koncentrationer af næringsstoffer er ændret som følge af menneskelig aktivitet. Disse værdier udgør randværdier for de indre danske farvande og er uomgængelige.

Mine beregninger viser, at koncentrationerne i de indre danske fravande var ca. 180 µg/l i naturtilstanden mod de nuværende ca. 350 µg/l N. De viser endvidere, at det ikke er muligt med nogle af de indgreb, der er påtænkt hverken i Danmark eller i vore omgivende lande, at nå ned på de ca. 200 µg/l, som ville sikre en omtrentlig overholdelse af den generelle målsætning.
Her vil jeg godt i lighed med Hans Schrøder knytte den kommentar til vandmiljøplanen, at det næppe er realistisk at nedsætte kvælstoftabet fra landbruget med 50 % uden også acceptere en væsentlig nedgang i produktionen. Selvfølgelig kan der optimeres på udbyttekonstanterne, men der er givet ikke plads til en radikal forbedring. Derudover vil en forøget produktionseffektivitet pr. kg gødet N sandsynligvis blive omsat i en større produktion, hvorved vi er lige vidt.

Tværtimod er det meget tænkeligt, at der på grund af den økonomiske udvikling i Østlandene vil ske en stærk forøgelse af Østersøens kvælstofbelastning. Hvis der i blot 25% af Østersøens afstrømningsområde, sker en forøgelse af N-afstrømningen til et niveau på 25 kg/ha/år vil det medføre en forøget belastning af Østersøen med 1 mio. t N/år, med en heraf afledet forøgelse af kvælstofindholdet i de indre danske farvande til ca. 500 µg/l og med tilhørende forekomster af iltsvind hver eneste sommer.

Fiskeriet i Nordsøen udgør endnu et godt eksempel på, at en generel målsætning om uberørt naturtilstand er meningsløs. Det fiskeritryk, der udøves på Nordsøen er så stort, at Nordsøens plante- og dyreliv er totalt ændret i forhold til en naturtilstand. Det eneste måde at retablere det på er ved at nedsætte fiskeriet til en brøkdel af det nuværende omfang. Det er ikke realistisk og efter min mening ikke ønskeligt. Det er en udmærket menneskebaseret målsætning for Nordsøen at bibeholde et maksimalt fiskeri på et bæredygtigt niveau.

De miljøfremmede stoffer giver også store problemer i forhold til den generelle målsætning. Her ligger i ordet miljøfremmed, at der ikke er nogen natur at sammenligne med, da disse stoffer ikke findes i naturen. Så kan man vælge helt at lade være med at bruge disse stoffer, eller man kan vælge som en absurd løsning at tillade et indhold, der svarer til en eller anden tilfældig detektionsgrænse for en kemisk analysemetode netop på det tidspunkt, loven blev til. Man kunne også vælge at tillade brugen af sådanne stoffer, hvis nytten står i rimeligt forhold til ulempen, (og her må tilføjes, at der vil altid være en virkning med tilhørende bivirkninger. Det er jo derfor, vi bruger stoffet) og sætte nogle grænseværdier for indhold i naturen, der sikrer en rimelig afvejning i forhold til de øvrige krav, vi som mennesker kan stille til miljøet.

Vi bør forkaste den generelle målsætning som grundlag for vores vandmiljøforvaltning og i stedet arbejde med brugerbaserede krav. For de åbne dele af de indre danske farvande vil en udbredelsesgrænse for ålegræs på mindst 8 meter og et iltindhold, der gør det muligt for rødspætter at eksistere sammenholdt med bedre krav til hygiejne (Ingen overløb i nærheden af badestrande) angive et ambitiøst, men dog tilstrækkeligt niveau.

Disse krav må formuleres operationelt, så de kan kontrolleres, og så borgerne let kan se, om det går frem eller tilbage med miljøet. Der kan i den forbindelse peges på miljøkvalitetsmålsætningen for Øresundsforbindelsen, som er et meget godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at operationalisere sådanne krav.

Vi bør derefter nationalt og internationalt udarbejde nogle kosteffektive løsninger, der sikrer overholdelse af disse krav. Og disse løsninger kan udarbejdes på basis af den store viden, vi i Danmark besidder på vandmiljøområdet, herunder gerne ved anvendelse af matematiske modelværktøjer, hvor danskerne er verdensmestre.

Og når målsætningen er opnået, må vi være tilfredse. Ingen uendelig stræben og bedste mulig rensning og mest mulig reduktion uden nogen som helst reel nyttevirkning. Når vi har nået målet kan vi læne os tilbage og være glade og kaste os over nogle andre og vigtigere problemer. En fremturen i området for den marginale nytteværdi vil blot gøre miljøskade i kraft af overflødigt ressource- og energiforbrug.

01 september 1996

……ud med badevandet

Klumme i Vand & Jord

Hvert år tages på ca. 1200 stationer 10-15.000 vandprøver, som analyseres for badevandskvalitet især via E. coli. De samlede udgifter til prøvetagning og analyser er i størrelsesordenen 1000-1500 kr./prøve, dvs. at de samlede omkostninger ved programmer er op imod 20 mio. kr./år.

Få vi nok for de penge?

Mit svar er et klart og rungende: Nej!

På mange af badevandsstationerne viser målingerne gang efter gang og år efter år, at badevandskvaliteten er overholdt. Dvs. at der reelt kun indsamles data, men ikke opnås nogen ny viden ved denne indsats. Set fra et fagligt og økonomisk synspunkt kunne denne prøvetagning erstattes af stikprøver kombineret med en indsats på steder, hvor der sket en ændring af hydrografiske eller udledningsmæssige forhold, der kan begrunde, at der forventes en ændring i badevandskvaliteten.

Nu ved jeg godt, at der er nogle andre bånd på omfanget af indsatsen: internationale forpligtelser (EF, blå flag), ligesom der vil være et krav fra brugerne af badevandet om, at de kan have tillid til kvaliteten. Denne overvejelse er dog af ren psykologisk art og burde henregnes under PR-omkostninger betalt af turistforeningerne. Men under alle omstændigheder bør der overvejes en drastisk nedskæring i omfanget af de rutinemæssige badevandsmålinger.

Det største problem, der er knyttet til badevandsmålingerne er imidlertid ikke det ressourcespild, der er afledte af de overflødige prøvetagninger, men derimod at målingerne ikke er egnet til det der er deres formål nemlig at sige noget om den øjeblikkelige badevandskvalitet på de strande, hvor folk bader.

I badevandskontrolsystemet er implicit indbygget den antagelse: at man kan komme med et kvalificeret udsagn om badevandskvaliteten i år på basis af målinger foretaget sidste år.

Det kan man ikke!

Man kan ikke engang sige noget om badevandskvaliteten i dag, hvis man har målt den i forrige uge (og det tager jo ca. 5 dage, at få resultaterne frem)

Her er vi dog lige nødt til at se bort fra de ovennævnte typer lokaliteter, hvor målingerne har vist at badevandskvaliteten altid er i orden, og hvor der ikke er ændringer i gang, der kan forringe denne. Disse lokaliteter må identificeres efter en omhyggelig analyse af det (store) eksisterende talmateriale.

Hvis vi koncentrerer os om de lokaliteter, der er hygiejnisk påvirkede, f.eks. lokaliteter, hvor en spildevandsfane kan svinge ind eller som ligger i nærheden af et vandløb eller et spildevandsoverløb, er det karakteristiske billede, at badevandskvaliteten svinger stærkt fra dag til dag afhængigt af hydrografiske og meteorologiske forhold. På sådanne lokaliteter vil der af og til ske en overskridelse af kravværdien på 1000 E.coli./100 ml. Lokaliteten overholder badevandskvalitetskravet, hvis det på et statistisk grundlag kan vurderes, at kravværdien højest er overskredet i 5% af tiden.

Det vil andre ord sige, at selv på lokaliteter, hvor badevandskvaliteten erklæres i orden, vil der måske være tidspunkter (op til 5 dage i perioden juni-august), hvor brugeren kan komme til at bade i (fortyndet spilde)vand med mere end 1000 E. coli pr. 100 ml. og i princippet vil kunne blive syg af badningen.

Måleresultaterne fra sidste år kan derfor ikke sige noget eksakt om badevandskvaliteten i det kommende år, men kan kun angive nogle sandsynligheder for forekomst af dårligt badevand, og målingerne fra sidste år kan naturligvis slet ikke sige noget om badevandskvaliteten på en bestemt dag, idet denne udelukkende vil være betinget af vind- og vejr og vandbevægelser lige før og på den betragtede dag.

På de spildevandspåvirkede lokaliteter er det nuværende badevandskontrolsystem uegnet som redskab for brugeren, som i princippet er lige glad med sidste år, men er meget interesseret i netop i dag, hvor han (M/K) skal ud at bade. Faktisk er systemet misvisende, fordi brugeren får det indtryk, at vandet er godkendt og dermed hygiejnisk forsvarligt at bade i, selv om det på en given dag sagtens kan overskride kravværdien.

Systemet bør erstattes af et simpelt prognosesystem, som på basis af viden om sammenhængen mellem nedbør og udløb og badeområdets hydrografi kan forudsige badevandskvaliteten på den dag, der skal bades, og de måleresultater, der indsamles fra badeområdet, skal bruges til at forbedre prognosens sikkerhed.

Der er yderligere den fordel ved et sådant prognosesystem, at lokaliteter, der ikke overholder 5% kravet også vil kunne anvendes til badning, idet det stadig vil være forsvarligt at bade i disse områder i måske 80-90 % af tiden. Det kan jo være særligt aktuelt i nærheden af byer og i sommerperioder med ugelange hedebølger uden nedbør. Som eksempel kan nævnes, at Miljøkontrollen her i sommeren 1996 en gang ugentligt har målt badevandskvaliteten på tre lokaliteter i Københavns havneløb: Slusen, Sydhavnen og Langebro. Det normale badevandskvalitetskrav har været overholdt på alle tre lokaliteter! Men det har også været en tør sommer.

På langt sigt er den rigtige løsning selvfølgelig at sikre, at der ikke finder en spildevandspåvirkning sted af badestrandene. Det kan nok også forholdsvis hurtigt lade sig gøre at få påvirkningen ned til under 5% niveauet, men i praksis vil det i de næste mange år ikke være muligt helt at undgå overløb el. lign. og derfor er et prognosesystem, den eneste mulighed for at give badegæsterne en fuldgod sikkerhed for, at de trygt kan bade, når myndighederne siger, at badevandskvaliteten er i orden.

Derudover bør man nok i mindre grad arbejde med rutinemæssige målinger af indikatorbakterier og i højere grad interessere sig for potentielle hygiejniske risici. Det er f.eks. tankevækkende, at Vibrio vulnificus kan komme susende ind fra højre og gøre mennesker alvorligt syge, uden at vi har forberedt os på det.

01 juli 1996

A Wonderful Life

Anmeldelse af en bog af Stephen J. Gould, amerikansk zoolog


Bogen om den kambriske (500 mio. år siden!) eksplosion af dyrearter, hvor der blev dannet over mange phylae af dyr (Som er den højeste niveau efter plante- og dyreriget), men hvoraf kun 30 har overlevet til hvor tid, heraf heldigvis hvirveldyrene, som er menneskets baggrund.
Pointen er, at udviklingen ikke foregår efter en rolig orden, hvor de bedre egnede automatisk vinder, men derimod efter et kaotisk forløb, hvor mange nye muligheder opstår, og så er det mere eller mindre tilfældigt, hvem der overlever. SJG mener, at det er kosmisk usandsynlig tilfældighed, at mennesket er opstået.


Den anden pointe er, at SJG slår et slag for den historiske videnskabsmetode. Normalt er de hårde fysikere med deres eksperimenter og matematik: de fine, de beskrivende naturhistorikere: det tynde øl, og humanister: helt yt.


Men når noget kun sket en gang og der ikke kan eksperimenteres, er der jo kun den beskrivende og analytiske historiske metode mulig, og det er lige så god videnskab. Han gør meget ud af “contingency”, den tilfældig opståede hændelse som kan ændre historiens eller evolutionens retning. F.eks. mener han ikke at pattedyrene ville have klaret sig, hvis ikke meteoren var kommet og havde slået dinosaurerne ihjel. Dinoerne havde levet i 100 mio. år. Det meste af tiden sammen med pattedyrene, og det er egentlig kun på grund af en tilfældighed, at de ikke levede de næste 60 millioner frem til nutiden.


SJG bruger Tommyknockers som eksempel på en roman, der indeholder contingency som et hovedtema. SJG skriver underholdende og letlæseligt.