01 september 1996

……ud med badevandet

Klumme i Vand & Jord

Hvert år tages på ca. 1200 stationer 10-15.000 vandprøver, som analyseres for badevandskvalitet især via E. coli. De samlede udgifter til prøvetagning og analyser er i størrelsesordenen 1000-1500 kr./prøve, dvs. at de samlede omkostninger ved programmer er op imod 20 mio. kr./år.

Få vi nok for de penge?

Mit svar er et klart og rungende: Nej!

På mange af badevandsstationerne viser målingerne gang efter gang og år efter år, at badevandskvaliteten er overholdt. Dvs. at der reelt kun indsamles data, men ikke opnås nogen ny viden ved denne indsats. Set fra et fagligt og økonomisk synspunkt kunne denne prøvetagning erstattes af stikprøver kombineret med en indsats på steder, hvor der sket en ændring af hydrografiske eller udledningsmæssige forhold, der kan begrunde, at der forventes en ændring i badevandskvaliteten.

Nu ved jeg godt, at der er nogle andre bånd på omfanget af indsatsen: internationale forpligtelser (EF, blå flag), ligesom der vil være et krav fra brugerne af badevandet om, at de kan have tillid til kvaliteten. Denne overvejelse er dog af ren psykologisk art og burde henregnes under PR-omkostninger betalt af turistforeningerne. Men under alle omstændigheder bør der overvejes en drastisk nedskæring i omfanget af de rutinemæssige badevandsmålinger.

Det største problem, der er knyttet til badevandsmålingerne er imidlertid ikke det ressourcespild, der er afledte af de overflødige prøvetagninger, men derimod at målingerne ikke er egnet til det der er deres formål nemlig at sige noget om den øjeblikkelige badevandskvalitet på de strande, hvor folk bader.

I badevandskontrolsystemet er implicit indbygget den antagelse: at man kan komme med et kvalificeret udsagn om badevandskvaliteten i år på basis af målinger foretaget sidste år.

Det kan man ikke!

Man kan ikke engang sige noget om badevandskvaliteten i dag, hvis man har målt den i forrige uge (og det tager jo ca. 5 dage, at få resultaterne frem)

Her er vi dog lige nødt til at se bort fra de ovennævnte typer lokaliteter, hvor målingerne har vist at badevandskvaliteten altid er i orden, og hvor der ikke er ændringer i gang, der kan forringe denne. Disse lokaliteter må identificeres efter en omhyggelig analyse af det (store) eksisterende talmateriale.

Hvis vi koncentrerer os om de lokaliteter, der er hygiejnisk påvirkede, f.eks. lokaliteter, hvor en spildevandsfane kan svinge ind eller som ligger i nærheden af et vandløb eller et spildevandsoverløb, er det karakteristiske billede, at badevandskvaliteten svinger stærkt fra dag til dag afhængigt af hydrografiske og meteorologiske forhold. På sådanne lokaliteter vil der af og til ske en overskridelse af kravværdien på 1000 E.coli./100 ml. Lokaliteten overholder badevandskvalitetskravet, hvis det på et statistisk grundlag kan vurderes, at kravværdien højest er overskredet i 5% af tiden.

Det vil andre ord sige, at selv på lokaliteter, hvor badevandskvaliteten erklæres i orden, vil der måske være tidspunkter (op til 5 dage i perioden juni-august), hvor brugeren kan komme til at bade i (fortyndet spilde)vand med mere end 1000 E. coli pr. 100 ml. og i princippet vil kunne blive syg af badningen.

Måleresultaterne fra sidste år kan derfor ikke sige noget eksakt om badevandskvaliteten i det kommende år, men kan kun angive nogle sandsynligheder for forekomst af dårligt badevand, og målingerne fra sidste år kan naturligvis slet ikke sige noget om badevandskvaliteten på en bestemt dag, idet denne udelukkende vil være betinget af vind- og vejr og vandbevægelser lige før og på den betragtede dag.

På de spildevandspåvirkede lokaliteter er det nuværende badevandskontrolsystem uegnet som redskab for brugeren, som i princippet er lige glad med sidste år, men er meget interesseret i netop i dag, hvor han (M/K) skal ud at bade. Faktisk er systemet misvisende, fordi brugeren får det indtryk, at vandet er godkendt og dermed hygiejnisk forsvarligt at bade i, selv om det på en given dag sagtens kan overskride kravværdien.

Systemet bør erstattes af et simpelt prognosesystem, som på basis af viden om sammenhængen mellem nedbør og udløb og badeområdets hydrografi kan forudsige badevandskvaliteten på den dag, der skal bades, og de måleresultater, der indsamles fra badeområdet, skal bruges til at forbedre prognosens sikkerhed.

Der er yderligere den fordel ved et sådant prognosesystem, at lokaliteter, der ikke overholder 5% kravet også vil kunne anvendes til badning, idet det stadig vil være forsvarligt at bade i disse områder i måske 80-90 % af tiden. Det kan jo være særligt aktuelt i nærheden af byer og i sommerperioder med ugelange hedebølger uden nedbør. Som eksempel kan nævnes, at Miljøkontrollen her i sommeren 1996 en gang ugentligt har målt badevandskvaliteten på tre lokaliteter i Københavns havneløb: Slusen, Sydhavnen og Langebro. Det normale badevandskvalitetskrav har været overholdt på alle tre lokaliteter! Men det har også været en tør sommer.

På langt sigt er den rigtige løsning selvfølgelig at sikre, at der ikke finder en spildevandspåvirkning sted af badestrandene. Det kan nok også forholdsvis hurtigt lade sig gøre at få påvirkningen ned til under 5% niveauet, men i praksis vil det i de næste mange år ikke være muligt helt at undgå overløb el. lign. og derfor er et prognosesystem, den eneste mulighed for at give badegæsterne en fuldgod sikkerhed for, at de trygt kan bade, når myndighederne siger, at badevandskvaliteten er i orden.

Derudover bør man nok i mindre grad arbejde med rutinemæssige målinger af indikatorbakterier og i højere grad interessere sig for potentielle hygiejniske risici. Det er f.eks. tankevækkende, at Vibrio vulnificus kan komme susende ind fra højre og gøre mennesker alvorligt syge, uden at vi har forberedt os på det.