18 november 2002

At svømme i olie

Et besøg til Kuwait

Sammen med en god kollega, Rene Jensen, besøgte jeg Kuwait et par dage for at forhandle et salg af vores vandudsigtssystem til KISR. Professionelt var det en god oplevelse, og der er nu god udsigt til at vi kan berige den danske betalingsbalance, og DHI´s slunkne økonomi med en 2-3 millioner kr. Men jeg vil ligeledes gerne benytte lejligheden til at gøre nogle betragtninger om Kuwait.

Kuwait er et lille land knap halvt så stor som Danmark med godt 2 mio. indbyggere, hvoraf kun nogle få hundrede tusinder er oprindelige kuwaitere, som dog sidder på hele magten og alle pengene. Tænk at nogle få spredte nomadestammer er i den grad kommet til ære og værdighed, bare fordi de tilfældigvis har befundet sig oven på en kæmpestor tønde olie.

De oprindelige kuwaitere laver ikke dagens gerning andet end at sidde og bestemme og de har folk fra mange lande til at lave det grove. Det er rare og høflige mennesker. Det taler jo for den oprindelige kommunistiske tanke om at hvis bare alle materielle fornødenheder er opfyldt til overflod, vil alle folk være gode ved hinanden. Eller hvad? Under overfladen slås de nok lige så meget med hinanden som vi andre.

Kuwaiterne lever i skyggen af den grimme nabo, banditten Hussein, mod nord og vest. De lader sig ikke mærke med det til dagligt. På overfladen advarer de mod krig, men i grunden hader de ham, og ønsker at krigen kommer så hurtigt som muligt, så Saddam kan komme af med knoppen. Tæt ved vores hotel lå der en ruin af to strandrestauranter som var blevet bombet under krigen. På stedet stod et stort skilt med billeder af restauranterne før og efter krigen, og nederst på skiltet stod med store typer: We will never forget[2]

Religionen tages meget alvorligt i dette land. Vi kom under ramadanen, som er den muslimske fastemåned, og det var lidt besynderligt at sidde i møder med vores kolleger på KISR i 5 stive klokketimer to dage i træk uden at få hverken vådt eller tørt. Ja, rigtigt ikke engang vand eller kaffe fik vi. Øl og spiritus var ligeledes bandlyst alle steder, når det gik højt kunne vi købe en NAB øl på restauranterne. Vi spurgte en kroater, som havde boet 28 år i Kuwait, og som kørte for os, om der dog slet ikke var nogen smugkroer el. lignende, men nej. Kuwait er tørlagt. Nå, min kollega og jeg kom dog lyslevende igennem en weekend uden vin til maden.

De fleste af de oprindelige kuwaitere går stadig rundt i beduin dragten, det ser pittoresk ud, men forekommer lidt upraktisk i et kontor miljø. Kuwait er på vej ind i moderniteten, men med store forskelle mellem folk. Vi så helt moderne klædte, nydelige kvinder som arbejdede på instituttet og på hotellet. Men vi så osse totalt sortklædte kvinder med kun en lille snæver sprække åben til øjnene, som traskede af sted et par stykker efter deres halvfede burnusklædte og spankulerende mand.

Selve Kuwait by var ret moderne og pænt i stand med et helt moderne udbud af varer.

Fællessarealerne var ikke alt for velholdte, der mangler tydeligvis en sans for almenvellet. Den slags regimer holder ikke i længden, og vi må håbe at der jo før jo bedre kommer en oplyst revolution til hele dette elendige område.