27 oktober 2006

Iltsvind & Drivhus

Business not as usual

På DHI efterlyser afdelingsleder Karl Iver Dahl-Madsen, der også er vicepræsident for Akademiet for Fremtidsforskning, fremtidsscenarier, der bygger på teknologisk innovation. Han siger, at DMU's model for så vidt er udmærket, og deres resultater er i orden. Han bemærker samtidig, at ud over temperaturerne spiller også nedbøren og vindforholdene en stor rolle, og der er stor usikkerhed ved alle parametre.»Men rapporten er alligevel lidt uinteressant, fordi tingene ændrer sig. Man skulle lave et scenarium, hvor man så på, hvad der vil ske, hvis ingenting er "business as usual". Det er indlysende, at alle produktionsaktiviteter i løbet af de næste 100 år skal have afkoblet miljøbelastninger. Og det er for mig at se også indlysende, at landbrugets miljøbelastninger vil være langt, langt mindre om 100 år end i dag,« siger Karl-Ivar Dahl-Madsen.Han tilføjer, at business as usual-scenarierne er et af problemerne ved hele klimadiskussionen. Der findes ifølge ham alt for mange modelleringer af, hvordan verden ser ud om 100 år, hvis man ikke foretager sig noget. Men verden bliver ikke ved med at være, som den er. »Det virker som en ret nørdet teknologisk fremskrivning af tingene. Der sker dramatiske ændringer af vores måde af anvende teknologien på. Hvad nu hvis man lavede et scenarie, hvor man antog, at verden bliver ved med at ændre sig lige så meget, som den allerede har gjort det. Så har vi ikke de problemer om 100 år,« siger han.Også han er enig i, at både DMU's rapport og "Conwoy"-studiet lægger større pres på hele diskussionen om klima og landbrug og dermed også et vist pres på landbruget. Men samtidig siger han, at landbruget allerede er i fuld gang med at reducere miljøpåvirkningerne fra produktionen.»Og hvis den udvikling fortsætter, så er problemet væk, længe inden der er gået 100 år,« påpeger Dahl-Madsen.

01 juli 2006

Den miljøfaglige ytringsfrihed i Danmark – Uenighed giver styrke

Indlæg i Ingeniøren

Erik Lyngsøe Petersen (ELP) har i Ingeniøren og Politiken opfordret det fagkyndige forum til at ytre sig om kommunalreformen og dens konsekvenser. Bortset fra enkelte hæderlige undtagelser har der været meget tavst. Det illustrerer godt, at den faglige ytringsfrihed har vanskelige kår i det lille land. Fagfolk er i almindelighed bange for at udtale sig, dels kan det give umiddelbar ballade, hvis man siger noget frækt med gods i, og dels er mange bange for langtidskonsekvenser. Som en god kollega i et amt sagde til mig: ” I det nye system ved man ikke, hvem der bliver ens chef, og man skulle jo nødig på forhånd støde nogen”. Jeg svarede smilende: ” Men det kunne jo være en helt anden, end man regnede med, og så ville en markant ytring i fagpressen være god personlig markedsføring”.

Men ordvekslingen udtrykker et fundamentalt problem, nemlig at fagfolk trykker sig. På min arbejdsplads - DHI, som er en internationalt anerkendt aktør på vand & miljøområdet, og derfor ikke behøver at være bange for ret meget, er vi alligevel forsigtige med at ytre os i den faglige debat, da vi af erfaring ved, at det kan give øretæver at udtrykke kritik.

Den faglige ytringsfrihed er ikke godt sikret i dagens Danmark. I lyset af, at alle politikere erkender, at politiske beslutninger skal være fagligt / sagligt underbyggede, bliver kampen om det faglige grundlag og muligheden for at ”spinne” de faglige oplysninger på en bekvem måde en vigtig del af den politiske diskussion. Det gør det særligt påkrævet, at beskytte den faglige ytringsfrihed og at sikre et fagligt pluralistisk grundlag for vigtige beslutninger, især i lyset af den usikkerhed, der stadig eksisterer om årsagssammenhænge og optimale policies på miljøområdet.

Denne reelle og kvalificerede usikkerhed afdækkes bedst i et pluralistisk system, hvor mindst 2 og gerne flere af hinanden uafhængige videncentre frit i det offentlige rum kan diskutere problemstillingen. Faren ved et enstrenget system er jo simpelthen, at det ikke nødvendigvis vil være selvkorrigerende, hvis det tager fejl.

Overordnet synes jeg, at kommunalreformen er en god ide. Jeg har flere gange givet udtryk for, at der burde være færre regioner til at tage sig af vand/miljøområdet. Denne vurdering er baseret på et ”teknokratisk princip” om, at en effektiv forvaltning på et højt teknisk videnskabeligt grundlag forudsætter kritisk masse - dvs. at der i forvaltningsenheden opbygges den tilstrækkelige ekspertise, og at den bliver brugt tilstrækkeligt hyppigt til at være i god form. Desuden kan der være stordriftsfordele at hente. Dette taler åbenbart for en større centralisering.

Endvidere er det gjort gældende, at i de vigtige diskussioner om dansk fødevareproduktions fremtid (bl.a. industrielle svinefarme og store havbrug) kan det ikke nytte noget at anvende NIMRE (Not In My Region) princippet. Det er samfundsmæssigt uansvarligt, hvis en enkelt region/amt kan tage vidtrækkende beslutninger, som reelt umuliggør et helt erhvervs fremtid i Danmark, uden at stå til landspolitisk ansvar. Dette taler også for en stærkere centralisering.

Når jeg alligevel er noget bekymret for reformen, er det fordi jeg ikke har tilstrækkelig tillid til, at staten og dens institutioner kan forvalte det faglige ansvar godt nok, hvis ikke der er stærke vagthunde til at bide dem i haserne. Gang på gang har jeg været glad for, at f.eks. Fyns amt, på et altid uangribeligt fagligt grundlag, har sagt det, der skulle siges, om en miljøfaglig problemstilling, selv om det har været ubekvemt for staten. Den faglige pluralisme er nødvendig for at sikre et højt kvalitetsniveau i miljøforvaltningen.

Dette høje kvalitetsniveau kan ikke sikres ved at basere sig på peer-reviewed forskning og internationale evalueringer. Begge dele er utilstrækkelige. Jeg er selv peer-reviewer, og kan fastslå, at langt fra alt peer-reviewed forskning er godt, og at rigtig mange gode faglige metoder ikke er peer-reviewed. Og evalueringer er slet ikke tilstrækkeligt velforberedte og tilrettelagt med det formål for alvor at trænge til bunds med en kritisk analyse. Der går tit roseklub i sagen. I miljøforvaltningen skal vi anvende de nyeste og mest pålidelige metoder og teknologier baseret på den relevante forskning. Men der må ikke gå forskning i den – så får politikerne ikke den bedste og billigste rådgivning. Rådgivning er et selvstændigt, fint håndværk. En god rådgiver behøver ikke at være forsker, og fordi man er en god forsker, er man ikke nødvendigvis en god rådgiver. De nye metoder, skal stå deres prøve i international konkurrence om forvaltningsprojekter, ikke i en konkurrence om forskningsmidler.

Hvad kan man så gøre for at forøge pluralismen?

Vi har faktisk mange gode rådgivere i dette land, herunder de rådgivende ingeniørfirmaer og GTS-institutterne. Man bør derfor lægge en meget større del af miljøovervågningen i udbud, så disse private rådgivere kan konkurrere om opgaverne. Et forøget udbud vil endvidere sikre, at den viden-opbygning, der sker i forbindelse med opgavernes løsning, bliver anvendt til viden-eksport til andre lande. Det er ikke kun den praktiske udførelse af et allerede vedtaget program, der skal udbydes, men ligeledes selve metodevalget. Jeg har flere gange argumenteret for, at der kunne ske store effektiviseringer af NOVANA programmet til 250 millioner per. år, hvis programmet blev udført på grundlag af den nyeste og mest avancerede teknologi (satellitter, nye sensorer, modeller) som nu ikke anerkendes / beherskes af sektorforskningen.

IMV er et stort fremskridt for pluralismen i den danske miljødebat og vil forhåbentlig stadig med kraft pirke til de hellige køer. Men der er brug for mere. Eyvind Vesselboe har for nylig foreslået: ”Et institut for nytænkning og udvikling på miljøområdet”. Dette sammenholdt med, at både den tidligere miljøstyrelsesdirektør: Steen Gade og Miljøministeren har være inde på, at der er brug for noget lignende evt. i form af en miljøtænketank, synes jeg burde lægge op til oprettelse af et rigtigt økologisk råd[1], som kan fungere på samme uafhængige grundlag som det økonomiske råd[2].

Private aktører bør være mere aktive. I USA er der en stor tradition for privat finansierede uafhængige tænketanke. Denne udvikling er undervejs i Danmark, men det ville da være interessant, hvis store erhverv som landbruget kunne være med til at initiere en større pluralisme i miljødebatten ved at medfinansiere en dansk miljøpolitisk tænketank.

Faglig ytringsfrihed kan understøttes, men ikke grundlæggende institutionaliseres. Så sidst men ikke mindst, vil jeg med ELP opfordre mine fagkolleger til at vise det nødvendige mod og deltage i debatten. Bare fordi man arbejder med miljø, behøver man ikke være en karklud.

[1] og nedlægge det nuværende som er en ideologisk forsamling af barfodsgængere og antiteknologer
[2] som også tidligere foreslået af Hans Schrøder

18 maj 2006

Akvakultur er et miljøeffektivt erhverv

Fødevareministerens konference om fremtidens fiskeri og akvakultur

Akvakultur har været hårdt ramt af kritik, men det har ført til at danske hav- og dambrug er blevet de mest miljøeffektive producenter i verden. Den viden og det udstyr kan vi eksportere, mener Karl Iver Dahl-Madsen, DHI, Institut for Vand og Miljø.

Fiskeopdræt giver god økologisk effekt, mener forskeren. Han har regnet ud at 100 kg foder giver effektiv produktion af 65 kg laks, mens samme mængde foder giver 20 kg. kylling eller fx 1,2 kg lammekød.

Han mener, at bekymringerne for miljøet har ført til at Danmark har lagt vægt på at spare kvælstof frem for at støtte vækst i branchen, og dermed er vi gået glip af en velfærdsøkonomisk gevinst på 10 mia. kroner over de seneste 15 år.

Hvis Danmark vil realisere potentialerne og satse på vækst i fiskeopdræt, så er det nødvendigt at acceptere en belastning af miljøet på kort sigt. Men Karl Iver Dahl-Madsen er ikke i tvivl om at vi kan finde metoder til at få miljøneutral balance over årene.

Karl Iver Dahl-Madsen peger også på muligheden for at udvikle foder baseret på planteproteiner til laksefisk. Dambrug på land er også inden for rækkevidde, fordi Danmark er førende i recirkulationsteknologi.

31 marts 2006

Dansk Havbrug – En økologisk effektiv fødevareproduktion i strømrige farvande

Debatindlæg i Ingeniøren

Tak til kemiingeniør Karen Jacobsen for indlægget om havbrug i Ingeniøren den 17/03. KJ berører nogle vigtige problemstillinger om fiskeopdræt, som jeg gerne vil kommentere.

Vi bliver flere og rigere mennesker i verden og maden skal jo komme et sted fra. Alle fødevareproduktioner belaster miljøet. Kunsten er at flytte produktionen fra mindre økologiske effektive former til mere effektive. Her kommer fiskeopdrættet ind i billedet. Fiskeopdræt er en effektiv form for animalsk produktion, som bruger meget lidt plads, og udleder relativt få forurenende stoffer pr. producerede værdier. Det hænger blandt andet sammen med, at fisk er vekselvarme dyr, som har en god foderudnyttelse og et højt kødindhold. Endvidere er det klassiske fiskeri nu udnyttet til det yderste og kan ikke opfylde verdens fremtidige behov for flere hundreder millioner tons fisk.

Det er rigtigt, at ørreden er en rovfisk, som spiser andre fisk (industrifisk, som i øvrigt ingen vil købe til menneskeføde). Men det nuværende tal for ”omsætning” er ca. 3 kg ”industrifisk” pr. kg ørred i havbrugsdrift og ikke 4 kg, som angivet af KJ. Der sker en øget substitution af fiskeolier og fiskemel med plantebaserede råvarer. Denne udvikling i retning af, at fiskeproduktionen i højere grad kommer til at ligne den traditionelle animalske produktion i landbruget, må forventes at fortsætte i rask takt, da der simpelthen ikke er fisk nok til at forsyne opdrættet med den nødvendige mængde foder. KJ har i øvrigt ret i, at det er en god ide at opdrætte planteædende fisk, som allerede udgør den største del af den landbaserede fiskeproduktion.

Hvis den totale fødevareproduktion i verden skal udvikles i en mere økologisk effektiv retning, skal der gives plads til, at de mest økologisk effektive former, som f.eks. havbrug kan udvikles, og efterhånden erstatte de mindre effektive. Bytning af kvælstof mellem forskellige sektorer efter effektivitet vil bestemt være en god mulighed. Ifølge IMV’s rapport om havbrugs velfærdsøkonomi[1] kan det beregnes, at værdien af et kg kvælstof udledt fra dansk havbrug er på ca. 250 kr. Det kan man købe meget kvælstof for i andre sektorer.

KJ peger korrekt på, at man ikke kun skal se på udledningsmængden af kvælstof, men ligeledes på ”det økologiske fodaftryk”. Det trækker ganske rigtigt fra, at havbrug udleder kvælstof om sommeren. Til gengæld foregår det i farvande, som på grund af deres lave vanddybder og beliggenheden mellem Nordsøen og Østersøen, er nogle af de mest strømrige i verden, og derfor er den lokale påvirkning meget lille. I de dybe norske fjorde er vandudskiftningen dårlig, og mange steder må man pumpe ilt i vandet for at sikre fiskenes trivsel. Iltsvindet i Storebælt skyldes den generelle forøgede næringsstofbelastning af de danske farvande, hvoraf kun nogle få promille kommer fra havbrug[2].

En åbning for havbrug i robuste områder, kombineret med en fleksibel og krævende reguleringsform, som foreslået i Miljøstyrelsens bekendtgørelse, udgør et vigtigt element i den stadige forbedring af dansk fødevareproduktions økologiske effektivitet.
[1] http://www.imv.dk/Default.aspx?ID=666
[2] Havbrugsudvalget, http://www.fvm.dk/Default.asp?ID=17205

03 marts 2006

Miljøkamp om flere havbrug i Danmark spidser til

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen lægger op til flere havbrug - og dermed mere kvælstofudledning. Men miljøministeren vil ikke acceptere mere forurening. En hed miljødiskussion kulminerer nu.

Af Jan Dahlmann, fredag 03. mar 2006 kl. 04:50

Ifølge Danmarks førende ­ekspert inden for akvakultur Karl Iver Dahl-Madsen, vil nye miljøregler om saltvandsbaseret fiskeopdræt føre til flere havbrug og dermed øget kvælstofudledning. Men miljøminister Connie Hedegaard vil ikke tolerere mere forurening med kvælstof. Efter Karl Iver Dahl-Madsens mening kan man principielt ikke etablere flere havbrug uden at forøge udledningen af kvælstof. »Det må man altså gøre sig klart, hvis Danmark skal have del i det boom inden for akvakultur, som vi oplever nu,« siger Karl Iver Dahl-Madsen, Dansk Hydraulisk Institut, som har arbejdet med akvakultur i over 25 år:»Der er ingen logik i på forhånd at sige, at der overhovedet ikke er plads til mere udledning af kvælstof, når vejledningen er resultatet af et arbejde, der netop blev sat i gang for at åbne for flere havbrug,« siger Karl Iver Dahl-Madsen.

Han har været med til forarbejdet til vejledningen, som om få uger udsendes af Miljøstyrelsen. Som noget nyt fastslår vejledningen, hvordan ansøgninger om nye havbrug skal vurderes af miljømyndighederne, som fra næste år bliver kommunerne. Dermed sætter den punktum for principielle afvisninger af havbrug, således som det i årevis har været tilfældet i næsten samtlige amter. Vejledningen er resultatet af det såkaldte havbrugsudvalg, som blev nedsat i Ritt Bjerregaards tid som fødevareminister. Kommissoriet var at bane vej for flere havbrug. »Opdræt er også det eneste fornuftige. Det traditionelle fiskeri er den rene stenalderteknologi og er i øvrigt i sig selv meget miljøbelastende på en lang række områder. Vi løber jo heller ikke rundt ude i skoven og fanger vores grise,« siger Karl Iver Dahl-Madsen.

Han mener, at Danmark har en særlig god mulighed for at gøre sig gældende inden for produktion af ørreder til havs. Laks kan derimod slet ikke produceres i Danmarks farvande.

Connies krav

Ifølge Danmarks førende ekspert inden for akvakultur Karl Iver Dahl-Madsen, vil nye miljøregler om saltvandsbaseret fiskeopdræt føre til flere havbrug og dermed øget kvælstofudledning. Men miljøminister Connie Hedegaard vil ikke tolerere mere forurening med kvælstof. Miljøminister Connie Hede­gaard (K) er skeptisk trods en nylig rapport fra Institut for Miljøvurdering, der konkluderer, at samfundet kan opnå betydelige gevinster ved opdræt af ørreder til havs. I forbindelse med rapporten udtalte hun i februar, at før der kan åbnes op for flere havbrug herhjemme, skal de blive endnu bedre til at bruge nye og renere teknologier, så miljøbelastningen af havet ikke stiger i takt med, at produktionen øges. Adspurgt har hun fortsat ikke andet at tilføje. Udviklingen er imidlertid allerede i gang, og den sætter hendes synsvinkel i perspektiv. Vestsjællands Amt gav sidste år Danmarks største havbrug, Musholm Lax, tilladelse til at fordoble produktionen fra 2.000 til 4.000 ton ørred og øge udledningen af kvælstof til 100 ton. Disse 100 ton skal sammenlignes med, at der årligt strømmer 100.000 ton kvælstof gennem Storebælt.Formanden for foreningen Dansk Aquakultur, Jacob Bregn­balle, understreger, at vejledningen ikke i sig selv er nogen garanti for flere havbrug end de 20-25 brug, der findes i dag. Alligevel er han optimistisk.»Den nye vejledning er skrevet på en helt anderledes konstruktiv og opfordrende facon end den gamle. Den er meget mere miljøkvalificeret, og den afspejler efter vores mening en holdning om, at der er plads til flere havbrug i Danmark,« siger Jacob Bregnballe. I dag udleder erhvervet ca. 400 ton kvælstof fra en produktion på 8-9.000 ton ørred. Ifølge Bregnballe vil erhvervet foreslå miljøministeren at øge produktionen fra saltvandsopdræt til 40.000 ton, og det vil give en ekstra kvælstofbelastning på til havs på 15-1.600 ton. Og Jacob Bregnballe vil over for ministeren garantere at reducere udledningerne af kvælstof med en procent årligt fra for eksempel år 2010 eller 2015. Men uanset hvad, er Danmarks Naturfredningsforening (DN) fundamentalt imod enhver form for havbrug i danske farvande. Henning Mørch Jørgensen fra DN siger:»De danske farvande er for lavvandede til enhver form for fiskeopdræt i havbrug. Det er også helt uacceptabelt at tale om at reducere kvælstofudledningen på land for at øge den til vands, som det har været nævnt. Kvælstofbelastningen er i forvejen alt, alt for stor, og der er brug for at sænke den,«siger han.

At fiskeopdræt bliver stort i det 21. århundrede er en etableret kendsgerning, og FN's landbrugs- og fødevareorganisation, FAO, forventer, at om 25 år vil produktionen af opdrættede fisk overstige mængderne af traditionelt fangede fisk.»Jeg synes, at man skal tænke sig meget godt om, før man i Danmark annullerer udviklingen af et fødevareerhverv, der virkelig vil blive stort i det 21. århundrede. Vi har allerede en betydelig ekspertise, og vi har gode muligheder for at udvikle den,« siger Karl Iver Dahl-Madsen.

23 februar 2006

Økomodeller hitter

Af Jan Dahlmann, i Ingeniøren

Danske forskeres evne til at lave modeller af vandmiljøet er i top, viser en opgørelse fra tidsskriftet Journal of Marine Systems.

På førstepladsen over de mest downloadede artikler siden maj 2005 ligger et papir fra DHI - Vand & Miljø, der drejer sig om numerisk modellering af phytoplankton i kystnære områder.

Afdelingsleder Karl Iver Dahl Madsen, DHI, frem­hæver, at DHI for fem år siden begyndte et samarbejde med rumfartsorganisationen ESA, hvis satellitdata indgår i vandmiljømodellerne.

»Det danske overvågningsprogram bruger ikke satellitmålinger, men DHI har talt for, at det bør gøre det, for det er en meget effektiv måde at skaffe data til modellerne på. Betydningen af de klassiske felttogter med skibe rundt i havmiljøet er for nedadgående,« siger han.

Den succesrige artikel konkluderer dog, at modellering af næringsstoffer og hydrodynamiske forhold i kombination med satellitdata og må­linger fra traditionelle togter tilvejebringer de mest optimale forhold for at beskrive forholdene i det kystnære havmiljø.