31 marts 2006

Dansk Havbrug – En økologisk effektiv fødevareproduktion i strømrige farvande

Debatindlæg i Ingeniøren

Tak til kemiingeniør Karen Jacobsen for indlægget om havbrug i Ingeniøren den 17/03. KJ berører nogle vigtige problemstillinger om fiskeopdræt, som jeg gerne vil kommentere.

Vi bliver flere og rigere mennesker i verden og maden skal jo komme et sted fra. Alle fødevareproduktioner belaster miljøet. Kunsten er at flytte produktionen fra mindre økologiske effektive former til mere effektive. Her kommer fiskeopdrættet ind i billedet. Fiskeopdræt er en effektiv form for animalsk produktion, som bruger meget lidt plads, og udleder relativt få forurenende stoffer pr. producerede værdier. Det hænger blandt andet sammen med, at fisk er vekselvarme dyr, som har en god foderudnyttelse og et højt kødindhold. Endvidere er det klassiske fiskeri nu udnyttet til det yderste og kan ikke opfylde verdens fremtidige behov for flere hundreder millioner tons fisk.

Det er rigtigt, at ørreden er en rovfisk, som spiser andre fisk (industrifisk, som i øvrigt ingen vil købe til menneskeføde). Men det nuværende tal for ”omsætning” er ca. 3 kg ”industrifisk” pr. kg ørred i havbrugsdrift og ikke 4 kg, som angivet af KJ. Der sker en øget substitution af fiskeolier og fiskemel med plantebaserede råvarer. Denne udvikling i retning af, at fiskeproduktionen i højere grad kommer til at ligne den traditionelle animalske produktion i landbruget, må forventes at fortsætte i rask takt, da der simpelthen ikke er fisk nok til at forsyne opdrættet med den nødvendige mængde foder. KJ har i øvrigt ret i, at det er en god ide at opdrætte planteædende fisk, som allerede udgør den største del af den landbaserede fiskeproduktion.

Hvis den totale fødevareproduktion i verden skal udvikles i en mere økologisk effektiv retning, skal der gives plads til, at de mest økologisk effektive former, som f.eks. havbrug kan udvikles, og efterhånden erstatte de mindre effektive. Bytning af kvælstof mellem forskellige sektorer efter effektivitet vil bestemt være en god mulighed. Ifølge IMV’s rapport om havbrugs velfærdsøkonomi[1] kan det beregnes, at værdien af et kg kvælstof udledt fra dansk havbrug er på ca. 250 kr. Det kan man købe meget kvælstof for i andre sektorer.

KJ peger korrekt på, at man ikke kun skal se på udledningsmængden af kvælstof, men ligeledes på ”det økologiske fodaftryk”. Det trækker ganske rigtigt fra, at havbrug udleder kvælstof om sommeren. Til gengæld foregår det i farvande, som på grund af deres lave vanddybder og beliggenheden mellem Nordsøen og Østersøen, er nogle af de mest strømrige i verden, og derfor er den lokale påvirkning meget lille. I de dybe norske fjorde er vandudskiftningen dårlig, og mange steder må man pumpe ilt i vandet for at sikre fiskenes trivsel. Iltsvindet i Storebælt skyldes den generelle forøgede næringsstofbelastning af de danske farvande, hvoraf kun nogle få promille kommer fra havbrug[2].

En åbning for havbrug i robuste områder, kombineret med en fleksibel og krævende reguleringsform, som foreslået i Miljøstyrelsens bekendtgørelse, udgør et vigtigt element i den stadige forbedring af dansk fødevareproduktions økologiske effektivitet.
[1] http://www.imv.dk/Default.aspx?ID=666
[2] Havbrugsudvalget, http://www.fvm.dk/Default.asp?ID=17205

03 marts 2006

Miljøkamp om flere havbrug i Danmark spidser til

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen lægger op til flere havbrug - og dermed mere kvælstofudledning. Men miljøministeren vil ikke acceptere mere forurening. En hed miljødiskussion kulminerer nu.

Af Jan Dahlmann, fredag 03. mar 2006 kl. 04:50

Ifølge Danmarks førende ­ekspert inden for akvakultur Karl Iver Dahl-Madsen, vil nye miljøregler om saltvandsbaseret fiskeopdræt føre til flere havbrug og dermed øget kvælstofudledning. Men miljøminister Connie Hedegaard vil ikke tolerere mere forurening med kvælstof. Efter Karl Iver Dahl-Madsens mening kan man principielt ikke etablere flere havbrug uden at forøge udledningen af kvælstof. »Det må man altså gøre sig klart, hvis Danmark skal have del i det boom inden for akvakultur, som vi oplever nu,« siger Karl Iver Dahl-Madsen, Dansk Hydraulisk Institut, som har arbejdet med akvakultur i over 25 år:»Der er ingen logik i på forhånd at sige, at der overhovedet ikke er plads til mere udledning af kvælstof, når vejledningen er resultatet af et arbejde, der netop blev sat i gang for at åbne for flere havbrug,« siger Karl Iver Dahl-Madsen.

Han har været med til forarbejdet til vejledningen, som om få uger udsendes af Miljøstyrelsen. Som noget nyt fastslår vejledningen, hvordan ansøgninger om nye havbrug skal vurderes af miljømyndighederne, som fra næste år bliver kommunerne. Dermed sætter den punktum for principielle afvisninger af havbrug, således som det i årevis har været tilfældet i næsten samtlige amter. Vejledningen er resultatet af det såkaldte havbrugsudvalg, som blev nedsat i Ritt Bjerregaards tid som fødevareminister. Kommissoriet var at bane vej for flere havbrug. »Opdræt er også det eneste fornuftige. Det traditionelle fiskeri er den rene stenalderteknologi og er i øvrigt i sig selv meget miljøbelastende på en lang række områder. Vi løber jo heller ikke rundt ude i skoven og fanger vores grise,« siger Karl Iver Dahl-Madsen.

Han mener, at Danmark har en særlig god mulighed for at gøre sig gældende inden for produktion af ørreder til havs. Laks kan derimod slet ikke produceres i Danmarks farvande.

Connies krav

Ifølge Danmarks førende ekspert inden for akvakultur Karl Iver Dahl-Madsen, vil nye miljøregler om saltvandsbaseret fiskeopdræt føre til flere havbrug og dermed øget kvælstofudledning. Men miljøminister Connie Hedegaard vil ikke tolerere mere forurening med kvælstof. Miljøminister Connie Hede­gaard (K) er skeptisk trods en nylig rapport fra Institut for Miljøvurdering, der konkluderer, at samfundet kan opnå betydelige gevinster ved opdræt af ørreder til havs. I forbindelse med rapporten udtalte hun i februar, at før der kan åbnes op for flere havbrug herhjemme, skal de blive endnu bedre til at bruge nye og renere teknologier, så miljøbelastningen af havet ikke stiger i takt med, at produktionen øges. Adspurgt har hun fortsat ikke andet at tilføje. Udviklingen er imidlertid allerede i gang, og den sætter hendes synsvinkel i perspektiv. Vestsjællands Amt gav sidste år Danmarks største havbrug, Musholm Lax, tilladelse til at fordoble produktionen fra 2.000 til 4.000 ton ørred og øge udledningen af kvælstof til 100 ton. Disse 100 ton skal sammenlignes med, at der årligt strømmer 100.000 ton kvælstof gennem Storebælt.Formanden for foreningen Dansk Aquakultur, Jacob Bregn­balle, understreger, at vejledningen ikke i sig selv er nogen garanti for flere havbrug end de 20-25 brug, der findes i dag. Alligevel er han optimistisk.»Den nye vejledning er skrevet på en helt anderledes konstruktiv og opfordrende facon end den gamle. Den er meget mere miljøkvalificeret, og den afspejler efter vores mening en holdning om, at der er plads til flere havbrug i Danmark,« siger Jacob Bregnballe. I dag udleder erhvervet ca. 400 ton kvælstof fra en produktion på 8-9.000 ton ørred. Ifølge Bregnballe vil erhvervet foreslå miljøministeren at øge produktionen fra saltvandsopdræt til 40.000 ton, og det vil give en ekstra kvælstofbelastning på til havs på 15-1.600 ton. Og Jacob Bregnballe vil over for ministeren garantere at reducere udledningerne af kvælstof med en procent årligt fra for eksempel år 2010 eller 2015. Men uanset hvad, er Danmarks Naturfredningsforening (DN) fundamentalt imod enhver form for havbrug i danske farvande. Henning Mørch Jørgensen fra DN siger:»De danske farvande er for lavvandede til enhver form for fiskeopdræt i havbrug. Det er også helt uacceptabelt at tale om at reducere kvælstofudledningen på land for at øge den til vands, som det har været nævnt. Kvælstofbelastningen er i forvejen alt, alt for stor, og der er brug for at sænke den,«siger han.

At fiskeopdræt bliver stort i det 21. århundrede er en etableret kendsgerning, og FN's landbrugs- og fødevareorganisation, FAO, forventer, at om 25 år vil produktionen af opdrættede fisk overstige mængderne af traditionelt fangede fisk.»Jeg synes, at man skal tænke sig meget godt om, før man i Danmark annullerer udviklingen af et fødevareerhverv, der virkelig vil blive stort i det 21. århundrede. Vi har allerede en betydelig ekspertise, og vi har gode muligheder for at udvikle den,« siger Karl Iver Dahl-Madsen.