12 januar 2007

Naturen & miljøet i Danmark i år 2027

Klumme i Vand & Jord

Jeg er en af dem, der kan huske hvordan miljøet og naturen så ud da det gik skidt, og da miljøbevægelsen startede i slutningen af tresserne. Jeg tog mine første algeprøver i 1964 i Hvidkilde sø på vej til biologitimen på Svendborg Statsgymnasium. Sigtdybden har ikke været over 5 cm. I badeområdet ved Syltemade å på Sydfyn fik man sår og bylder, og ”flydere” var et almindeligt fænomen. Spildevandsfanen fra Lynetten kunne ses helt op til Helsingør og ørrederne kunne ikke slippe levende igennem Odense å. Hadsten Lilleå var blodrød af spildevand fra slagteriet og kemikalieaffald blev dumpet i klitterne.

Omtrent 100 år før i 1850’erne var miljøet i København endnu værre. Tusinder døde af indendørs luftforurening og vandbårne sygdomme bl.a. cholera og middellevetiden var under 30 år.

Miljøet og naturen i Danmark er åbenbart ved at få det bedre. Der er ingen grund til at tro, at det ikke bliver ved at gå sådan også i den øvrige del af verden. Og den kraftige teknologiske og økonomiske udvikling vil sikre, at det nærmest sker af sig selv, og uden store afsavn og overdrevne belastninger af andre samfundssektorer, som er fuldt så vigtige som miljøet.

Det vil ikke forhindre, at mange mennesker fortsat vil være meget bekymrede for verdens økologiske fremtid og i det mindste være sikre på, at ulykkerne ikke kan afværges uden, at det gør rigtig meget ondt. Men ok med det, masochister har det jo bedst, når de har det skidt.

Den historie jeg nu vil fortælle, er historien om, hvordan Danmarks natur & miljø kommer til at se ud i år 2027, som er udløbet for det absolut seneste tidspunkt, hvor vandrammedirektivet skal være overholdt i Europa.

Her er et talepapir til natur- & miljøministeren ved indvielsen af Ringkøbing / Skjern naturparken den 1/7-2027:

Som natur- og miljøminister er det en stor glæde for mig i dag at åbne Ringkøbing / Skjern Naturpark. Ikke blot er det lykkedes at fjerne alle kulturbetingede aktiviteter fra mere end 95 % af parken, men vi er ligeledes kommet igennem med at fjerne slusen ved Hvide Sande. Nu står Ringkøbing fjord i naturlig og dynamisk forbindelse med havet og saltvandet kan få lov at trænge mange kilometer op i Skjern åens opland. Vi har dermed genoprettet et enestående Europæisk naturområde, som folk forhåbentlig vil valfarte til fra hele verden.

Lad det være en trøst for Ringkøbing by, som i starten var noget ”spidse” over bogstaveligt talt at skulle dæmmes ind bag 2 meter høje diger for at kunne blive liggende ved den nye åbne fjord. Den mængde turister, der nu forventes at komme til byen, vil give et indtægtsgrundlag, der langt overstiger tidligere tiders fiskeri og landbrug. Selvfølgelig har det heller ikke været den rene idyl at få menneskene til at flytte bort fra den øvrige del af Skjern åens opland, men vi er blevet godt hjulpet af den stærkt voksende Megacity: Storkøbenhavn-rundt-om-Øresund, som har suget folk til sig fra hele verden inklusive de danske landområder, i kraft af sine tiltrækkende kulturaktiviteter, erhverv og uddannelser kombineret med smukke boliger og grønt bymiljø.

Ringkøbing by med sine nære omgivelser bliver porten til det 3000 km2 store opland til hele fjorden. I omegnen af byen bliver etableret aktivitetscentre og økoturistboliger, og herfra kan foretages ture til naturparkens åbne zoner. Den største del af naturparken bliver dog så vidt muligt holdt helt fri fra enhver menneskelig påvirkning. Kun naturparkens ansatte og mennesker med specielle forskningslicenser kan få adgang til de særligt beskyttede områder. Det er nu heller ikke her, man har specielt lyst til at holde familieskovtur, da der bliver etableret en rig bestand af vildsvin, bjørne, ulve og urokser. Alle dyrearter, som har et ganske usentimentalt forhold til mennesker.

Baggrunden for denne udvikling trækker spor tilbage til omkring 2010. I denne periode blev det uholdbart fortsat at bruge de åbne landområder som affaldsplads for gylle, og samtidig gjorde den teknologiske udvikling det muligt at etablere emissionsløse svinefarme, som udelukkende afleverer rent vand, slagtesvin og fosforholdige gødningspiller til omgivelserne. De nye svinefarme anbringes i vore dage ved Esbjerg og andre havnebyer, hvor det færdige produkt udskibes, og hvor foderet sejles ind fra de store marker i andre lande og på havet. På denne måde er det lykkedes de danske svineproducenter ikke at alene at følge med i den kraftige internationale markedsudvikling, men ligefrem at øge markedsandele, så vi nu kan imødese en dansk svineproduktion på 150 millioner svin om året.

Den kraftige udvikling af akvakulturerhvervet, som også er til stor gavn for Ringkøbing, har medført en mærkbar aflastning af dyrkningspresset på landjorden. I Nordsøen produceres millioner af tons fisk i åbent-vands havbrug bl.a. i tilknytning til udrangerede olieplatforme, og der dyrkes ligeledes muslinger og alger i store mængder direkte til menneskeføde og som foder til vanddyr og landdyr. Det massive fiskepres på Nordsøen er forsvundet – der fiskes kun rekreativt og efter specielle arter i små mængder – og den største del af Nordsøen er på vej mod den ønskede naturtilstand.

Natur- og miljøorganisationerne har fremmet denne dramatiske udvikling dels ved at forkaste symbolpolitikken om svinestop og havbrugsstop dels ved aktivt at lægge op til en kraftig teknologisk udvikling med resulterende afkobling af produktion fra miljøbelastning. Udviklingen har endvidere været godt hjulpet af, at der inden år 2010 på en af mine forgængere: Connie Hedegårds initiativ blev foretaget en gennemgribende ”reengineering” af de danske nationale natur- og miljøovervågningsprogrammer. De nye metoder gjorde, at der kunne stilles skarpt på årsag og virkning i miljødebatten. Spin og forkludring var ikke mere muligt, og effektive løsninger kom i fokus.

Klimaændringerne fik vi styr på i løbet af 10’erne. Vi fik sat mere nøjagtige tal på påvirkningerne og deres timing både nationalt og globalt og kunne derfor gennemføre de nødvendige tiltag i god ro og orden. Desuden viste det sig snart bl.a. på dansk initiativ, at vi kunne vinde meget tid ved Cequestrering (fjernelse og deponering af CO2 fra røggasser). Udviklingen af billige solceller gik stærkere end beregnet (organiske solceller males nu på tage, vægge og veje) og snart kunne vi begynde at dekommissionere 2. ordens solenergi (vindkraft). De sidste danske vindmøller placeret i synsafstand fra kysten blev fjernet allerede i 2023. 3. ordens solenergi (bølgekraft) fik aldrig et ben til jorden. Energi fortsætter den historiske udvikling mod at blive stadig mere rigeligt og stadigt billigere, derfor blev det hurtigt klart allerede omkring 2010, at planteproduktion alene med det formål at producere energi er alt for dyrt og for belastende for miljøet.

Udviklingen stopper ikke med denne park. I de næste 20 år regner vi med at åbne yderligere 5-10 nationale naturparker, så vi når op på et samlet areal på ca. 10.000 km2 på land: Hertil kommer store arealer med marine naturparker. På denne måde har vi skabt god plads både natur til og mennesker, og vi er blevet et åbenbart foregangsland i Europa med hensyn til opfyldelse af de relevante direktiver.

Sidst, men ikke mindst, det danske eksempel har demonstreret over for udviklingslandene, at den hurtigste vej til en god natur og et godt miljø går via en fri og hurtig økonomisk vækst i en åben globaliseret verden.