24 december 2008

En plan for Danmarks natur

En klumme i Vand & Jord, dec. 08

Kan man planlægge naturen? Den er åbenbart kaotisk, uberegnelig, somme tider farlig, ofte utrolig smuk, og ind i mellem ubekvem og ustyrlig.

Alligevel gør mange sig nu i forbindelse med regeringens plan for grøn vækst, vandrammedirektivet ophævelsen af braklægningsordningen tanker om hvordan, hvordan Danmarks areal skal fordeles, så der sikres plads til naturen.

Bl.a. har SF har vovet et øje og foreslået en naturplan for Danmark. Jeg synes, det er et rigtig godt initiativ. Fremtidens udfordringer for Danmarks natur & miljø kan kun løses, hvis det danske samfund bliver enige om, hvordan Danmarks areal skal fordeles mellem natur & kultur.

Inden jeg går over til at kommentere de enkelte elementer i SF’s plan, er jeg dog nødt til at anholde retorikken. Begrundelsen for planen er det rene jammer, hvor det hele bliver værre og værre. Det passer ikke. På den lange bane er der siden syttenhundredtallet, hvor Danmark var ved at blive til en ørken på grund af afskovning, sket en støt forøgelse af skovarealet fra nogle få procent til det nuværende niveau ca. 12 %

På den korte bane er der siden 70’erne sket en dramatisk forbedring af vandmiljøet. Både vandløb, søer og kystnære områder modtager nu meget mindre mængder af forurenende stoffer end tidligere og vi ser tydeligt, at det virker. Vi er slet ikke i mål endnu, men at fremstille det hele som en forværring er ikke rigtigt.

Jeg ved, at SF er i dialog med de fødevareproducerende erhverv: landbruget & vandbruget, men jeg savner en kvittering for den kæmpeindsats disse erhverv allerede har gjort for at forbedre miljøet. Dansk fødevareproduktion er uden diskussion blandt de mest miljøeffektive i verden. Siden 1990 har landbruget reduceret sit tab af kvælstof med knap 50 %. De danske dambrug har siden 70’erne evnet at reducere sin udledning af organisk stof 70 gange og sin udledning af kvælstof med en faktor 3 i forhold til den producerede mængde.

Det er endvidere urimeligt at sammenligne Danmark med lande som Albanien osv. Vi er et tæt befolket land, som med en meget høj miljøeffektivitet, forsyner 15 millioner mennesker om året med mad. De internationale sammenligninger SF refererer til er uden værdi, hvis de ikke relaterer miljø & natur situationen til befolkningstæthed og produktion.

Endelig vil jeg pege på at Danmark allerede har igangsat mange naturrestaureringsprojekter: Skjern å, Snæbelbevarelse etc. og at naturen derfor støt og roligt er ved at erobre mere plads.

Det centrale element i SF’s plan er angivelse af, hvor meget plads der skal afsættes til ”naturen”. SF foreslår at 35 % af Danmarks landareal og 10 % af Danmarks vandareal afsættes til vild natur og kulturlandskaber. De konkrete tal kan diskuteres, men princippet er godt.

Dansk Akvakultur har været med til at udforme en plan for havbrug i Danmark, som kan placeres i områder, der ikke er i konflikt med natur & miljø beskyttelsesinteresser. Vi ønsker en lignende lokaliseringsplan for landbaseret fiskeopdræt. Vi vil gerne opfordre vores kolleger i landbruget til på samme måde at udlægge områder i Danmark som bør friholdes fra landbrug og udpege andre områder, hvor landbruget kan drives moderne og effektivt både med hensyn til miljø og produktion.

Hvorfor lige 35 % og 10 %. Den rigtige fremgangsmåde må være at kortlægge hvilke områder på dansk vand & land, der i international forstand har en særlig betydning for naturen. Desuden er det vigtigt at udlagt store naturgeografisk sammenhængende områder, f.eks. hele vandløbsoplande. Områderne skal være udstrakte nok til, at der igen bliver plads til store planteædere og rovdyr som ulve & bjørne, hvilket kræver områder på tusindvis af kvadratkilometer.

SF foreslår at 1/10 af de 35 % skal være vild natur. Det forekommer underligt uambitiøst. Lysåbne kulturlandskaber er ikke natur, men en slag landskabsmuseer for en uddateret landbrugsproduktion. Det er rigtigt, at enge, overdrev, heder etc. giver plads til andre arter end i den vilde natur, men det er en menneskeskabt biodiversitet, som hverken er mere eller mindre værd, end den man finder i spændende villahaver i udkanten af de store byer. Der bør udlægges væsentligt større arealer til ”vild natur”.

I planen peges meget rigtigt på, at harmonikravet om, at en given animalsk produktion kun kan foregå, hvis der er jord nok tilknyttet ejendommen, er en vigtig forhindring for udvikling af ny teknologi. Nu bruges rigtig mange danske arealer som deponier for affald fra den animalske produktion, hvilket ligeledes har medført kraftige stigninger i jordprisen. Det jordløse svinebrug ligger lige om hjørnet, hvis der indføres klassiske biologiske spildevandrensningsprincipper på området. I det hele taget forudsætter en gennemførelse af en ”natur- og miljøplan” for Danmark systematisk og effektiv indførelse af ny teknologi. Her savner jeg en klar melding fra SF om anvendelse af GMO’er, som alle fagfolk ved vil kunne mindske fødevareproduktionens økologiske fodaftryk dramatisk.

I forbindelse med lancering af planen har der været noget ”fnidder” om finansiering. Ja, naturligvis skal der opstilles en realistisk finansieringsplan, og jeg vil gerne pege på tre elementer. Den første er overgangsfasens længde. Det betyder naturligvis meget for de årlige udgifter hvor hurtigt planen føres ud i livet, og da der ikke er noget hastværk, kan planen tilpasses de økonomiske muligheder. Det andet element er afkoblingen af den animalske produktion fra jord tilliggendet. Det vil medføre at de danske dyreproducenter kan producere udelukkende i forhold til markedets behov og måske derved flerdoble sin produktion (50 millioner svin om året?) med tilhørende meget store velfærdsøkonomiske gevinster for det danske samfund. Som tredje element vil jeg pege på, at mange erfaringer viser at indtjeningen pr. arealenhed på naturområder fra rekreation, oplevelser og turister er mindst lige så store som fra traditionel planteproduktion.

Regeringen vil gerne lave en ambitiøs plan for grøn vækst. En sådan plan kommer ikke uden om at forholde sig til hvordan de danske land- og vandarealer skal fordeles mellem natur & kultur. SF’ har lavet et godt indspark til den diskussion. Det ville være fint hvis politikere, erhverv og NGO’er nu kunne indgå med åbent sind i en konstruktiv dialog om fremtidens natur i Danmark.

23 august 2008

B...Ordet må kasseres nu

Jeg er godt træt af ordet: "Bæredygtig". Da jeg underviste miljøingeniører i Thailand på Asian Instute of Technology forbød jeg dem at bruge S...ordet (Sustainable), og det var de unge mennesker ret glade for. De kom fra fattige lande i Asien, hvor folk døde som fluer af drikkevand fyldt med lort og af indendørs røg fra afbrændt komøg. I nogle af landsbyerne gik folk rundt i en stadig bimmelim på grund af kronisk cyanidforgiftning fra dårligt renset maniok. De unge ingeniørers prioriteter var klare: få en god uddannelse, tjen mange penge og løs de akutte livstruende forureningsproblemer. Der var ikke plads til udflydende og uklare buzzwords.

B... ordet er en blød og varm og venlig kliche, som betyder helt forskellige ting for forskellige mennesker. Der findes rigtig mange og derved reelt ingen definitioner, på hvad B... er og begrebet er ikke operationelt dvs. praktisk anvendeligt i natur- og miljøforvaltningen i den virkelige verden.

I B... verdenen taler man om Hård og Blød bæredygtighed. I den hårde form er det forudsat, at vi efterlader jorden i uændret stand til vores efterkommere. Det lyder jo umiddelbart tilforladeligt, men er grundlæggende noget vrøvl. For det første skulle vi da gerne efterlade vores efterkommere et bedre liv:) Med dernæst er begrebet en absurditet. Lad os tage olien som eksempel. Der er ingen tvivl om, at vi år for år bruger af en endelig mængde, og derfor efterlader mindre olie til vores efterkommere. Hvis vi ikke må det, skal vi helt holde op med at bruge af olien, men hvis vi gør det, er olien jo ingen ting værd!

I den virkelige verden bruger vi, iøvrigt er i overensstemmelse med blød B..., af "naturkapitalen": skove, olie, mineraler etc., og investerer i andre aktiver: samfundets infrastruktur, uddannelse, viden og teknologi, som er meget mere værd end en passiv naturkapital. Hen af vejen finder vi så ud af at erstatte knappe ressourcer med mindre knappe. Jern i stedet for flint, sol & vind i stedet for olie & kul, sand i stedet for kobber osv, hvilket gør i os stadig materielt rigere og uafhængige af naturens begrænsninger.

Der findes alligevel mennesker og organisationer, der er i ramme alvor stadig prædiker den "økologiske dommedag", påstår, at den måde vi nu lever på ikke er B... , og hævder, at ulandene ikke kan få ligeså god eller bedre materiel levestandard som en rar madglad dansker uden at jorden går under.

Det er simpelthen noget sludder. Menneskene historie er et langt vedvarende bevis på, at der er ikke er naturgivne begrænsninger for vores udfoldelser. Vi er nu blevet 6 milliarder, om alle sagtens kunne leve og spise godt, hvis det ikke var for ondskab og dumhed i form af denne verdens "Mugaber". Og der er heller intet i vejen for, at vi kan formere os til de 10 milliarder som FN's middel prognose siger, og at disse 10 milliarder kan leve materielt bedre end en dansker gør i dag.

Energi er nøglen til at løse alle materielle problemer. Lige nu bruger menneskene 1/8000 af den solenergi der rammer jorden (og tænk, på hvor meget der ikke rammer jorden!). Så der er rigeligt plads til en stor udvidelse af energiforbruget baseret på vedvarende energi. Menneskelig snilde i form af ny viden og teknologi og god organisation af samfundet kan fortsat løse de problemer, vi måtte have med knappe ressourcer.

Men hvis vi ikke kan bruge B...ordet, hvad så? Vi skal være konkrete. Vi skal ind og se på vores aktiviteters detaljerede og specifikke fodaftryk på naturen & miljøet, og så må vi oplyse klart om dette og gerne udgiftsføre natur- og miljøbelastningen, når vi laver samfundsmæssige analyser af aktiviteten. I akvakulturerhvervet er vi så heldige, at vi f.eks. har en høj værditilvækst pr. udledt kg kvælstof i forhold til andre måder at producere kød på. Og med den nye "modeldambrugsteknologi" er det lykkedes os yderligere næsten at fordoble værditilvæksten.

Vi skal ligeledes se i øjnene, at der ikke findes nogen menneskelige aktiviteter, der ikke påvirker naturen & miljøet. Absolutte krav om nul-påvirkning kan ikke opfyldes. Hvad vi kan gøre er at opstille mål for det natur- og miljømæssige råderum, som menneskelige aktiviteter skal holde sig inden for, og så ved ny teknologi sikre, at vores produktion kan holde sig inden for det råderum.

Endelig er det ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget og omvendt! Et traditionelt dambrug leder mere kvælstof ud end et modeldambrug, men bruger til gengæld vedvarende energi til at flytte vand og stof. Et økologisk jordbrug bruger mindre N / Ha, men bruger til gengæld meget mere plads, som derved går fra den uberørte natur. En tomat dyrket i Danmark bruger godt nok ingen energi til transport, men til gengæld mange gange mere energi til opvarmning etc. end en spansk tomat.

Det er derfor vanskeligt, for ikke at sige umuligt at give klare råd til forbrugerne, om hvad det er bedst for miljøet og naturen at sætte tænderne i. Den enkleste løsning vil nok være at lægge internationale afgifter på de vigtigste faktorer i fødevareproduktionens fodaftryk, og så lade et frit marked føre produktionen der hen, hvor naturen og miljøet er mest robust.

10 april 2008

Satelitter og vandudsigten

ESA Interview

Today’s interview gives us the opportunity to focus on another very hot topic: water. Our interlocutor is Head of the Ecology and Environment department at DHI Water and Environment. Can you introduce your company to our readers?

DHI Water and Environment is an international consulting and research organisation officially born in 2000 from the fusion of the former Danish Hydraulic Institute with the Institute for the Water Environment (VKI), joined in 2005 by the Danish Toxicology Centre (DTC). Thanks to these merged competencies, in a few years DHI reached out to all continents, being now present in 19 countries with about 600 employees. Near-future forecasts foresee 700 employees by the end of 2007 and a steady growth leading us to a 1000 people staff in three years’ time.

DHI is a private, self-owned company with no shareholders, offering consultancy based on highly qualified research: our first two founding institutions have been doing research for over 40 years and 35% of our staff has a PhD qualification.

DHI is recognised as an Authorised Technological Service Institute by the Danish Ministry for Science, Technology and Innovation, which means it is providing services to the government contributing to approximately 7% of the annual turnover.

What type of services are you actually offering to your clients?

The range of consultancy services, software and hardware products and tools is extremely wide as well as the client portfolio.

The thematic fields we cover with our competencies range from urban water and industry over water resources to marine and coastal topics. We perform numerical modelling, set up environmental laboratories and scale model test facilities, run field surveys and monitoring programmes, and we deal with institutional capacity building and training. Hence our clients are both private and public, running from the transportation sector to the offshore and infrastructure industries, to financial institutions and governmental authorities.

Indeed, water is a “horizontal issue” and even when looking at a single one of your services, there is a big variety of (potential) customers. This is the case, for instance, of the Water Forecasting System, the one giving rise to your collaboration with ESA.

Correct. That’s exactly our approach. Rather than trying to solve specific problems case by case, we decided, in 2001, to develop a rich and complex model, using and providing an abundance of data. With such an asset in place, it’s easy and straightforward to extract and tailor a subsystem to specific user needs.

Let’s clarify it. What is exactly the Water Forecasting System doing?

I like to compare it to something more familiar to everybody: weather forecasting.
Most recent advances in hydraulic modelling, combined with meteorological forecasts, make it possible to provide twice-daily forecasts of hydrodynamics, advection/dispersion and numerous biological and chemical variables in 3 dimensions (waves, water levels, current directions and velocities as well as temperature, salinity, oxygen and chlorophyll). Currently, we produce a 5-days forecast.

Up to three years ago, input data were more sparse and irregular, derived from monitoring stations and boat field trips together, of course, with meteorological data forcing the system. We felt the need for a more spatially and temporally regular source and envisaged the potential of EO data. Finally, the collaboration with EOMD offered the opportunity we were looking for. Now, the system is ingesting data from several sensors aboard Envisat and other satellites, and this resulted in much improved performance.

Our Water Forecasting System has an ever growing number of subscribers using it.

Who can get advantages from this system?

The list is very long. It spans industrial, administrative and leisure fields of activity: for instance, it can help the environmental authorities wishing to issue a public warning for the occurrence of a poisonous algae or a dangerous approaching oil spill; the wind farm construction company, who wants a complete hydrodynamics forecast before transporting construction elements to the sea site; the fishing company who checks the local current, salt and temperature conditions to locate the best fishing grounds; the yachtsman who wants to plan his weekend activities.

The (potential) users change also according to the area taken into account. Our system has been initially developed for the Baltic Sea, the Danish Belts & Straits and the North Sea but now it covers an increasing number of areas, each with different prevalent needs. For instance, the Gulf of Mexico is particularly interesting for offshore engineering, and the Sea of Chiloé for mussels’ aquaculture.

Our target is to steadily increase the service spatial coverage, by establishing partnerships with expert groups who have already well-established models for specific areas, as the one running the Mediterranean Forecasting System (whose responsible is Nadia Pinardi).

At the same time, there are plans to merge our commercial activities with those of some meteorological organisations to create a joint company which would work as a proper infrastructure for a global forecasting system. The business is huge; there is a likely turnover of tens of millions of euros over there.

Indeed. The importance of improving forecasting, monitoring and information for the water resource is nowadays stronger than ever in relation to climate change worldwide, not only in the developing countries. As stated at the beginning of the recently published EEA report on “Climate change and water adaptation issues” (Feb 07): “The impact of climate change on Europe's water resources is a critical issue for people's lives and the economy.” Is there any kind of limitation to the expansion of the sector?

Yes, and it is not a technical one.

Sure, we might improve our service, for instance we might take advantage of satellite data better customised to our need but, you know, the volume of this market at global level would even justify that we contract ESA to set-up our own private micro satellite!

The obstacle to market growth, the difficulty in commercializing our system, is political. It is related to the fact that there are governmental organisations and university institutes who get funding from public sources to develop systems which we feel already exist; tax payers’ money is used to develop already existing systems and to deliver them to people who could perfectly well pay for that service.

It is tax-paid competition which could be avoided by privatising some fields or by involving the private industry in the discussion for distribution of public funding through projects on technologies already well mastered by the private sector.

Was this also the case for your contract with EOMD?

Definitely not, we feel that ESA is doing something in the right direction. Our collaboration with EOMD was only partially funding our developments, implying an investment from the company based on the firm belief in a commercial follow on of the contract.

Expanding your system and market to other geographic areas, joint venture with meteorological organisations: are these the main plans for the near future?

Not only. Our goal is the integration of different systems. The one we have been describing is focused on open sea and coastal areas but we would like to expand the forecasting to inland resources, we are discussing with the European Environmental Agency for a very interesting land use forecasting. And satellites play an essential role in all this.