Vand & Ord

Klumme i Vand & Jord 1993 Luc Ferry er en fransk filosof, som med skarpsindig fransk logik har sat sig for at finde ind bag ved de holdninger, som ligger til grund for "økologismen", som den bl.a. ses hos Greenpeace og de mere rabiate dele af Dansk Naturfredningsforening. Luc Ferry påviser, at de rene naturbevarelsesholdninger, som finder sit udtryk i, at man forlanger "uberørt" naturtilstand eller 0-belastninger af miljøet, er antihumanistiske i deres grundlag. Som udgangspunkt gennemgår Luc Ferry de to grundtyper af holdninger, der præger miljødebatten: den antropocentriske, som har mennesket som udgangspunkt, og som begrunder sit hensyn til miljøet med, at det skal beskyttes for menneskenes skyld, og den økologistiske, som finder, at et bjerg eller en HIV-virus eller en havmus i Århus bugt har samme iboende værdi som mennesket, og derfor skal bevares i upåvirket tilstand. Den praktiske konsekvens af den første holdning er reformøkologien, som søger a

Klumme i Vand & Jord fra 1993 I gode fagfolk som læser dette udmærkede blad har alt for lidt indflydelse på den danske miljøforvaltning. I tier stille og lader stå til, mens interesseorganisationer og politikere kører løbet. Den faglige del af miljøbeslutningsgrundlaget er blevet udvandet og i flere tilfælde helt fjernet som en faktor i beslutningsprocesserne. Og der er nu hårdt brug for, at den naturvidenskabelige og tekniske indsigt (det jeg kalder den faglige sfære) genvinder sin fulde betydning for de vigtige miljøbeslutningsprocesser, vi står overfor. Vandmiljøplanen er et klokkeklart eksempel på, at den faglige sfære har mistet betydning. I denne plan er der ikke taget hensyn til ret meget af den store viden, man rent faktuelt har om vandmiljøforhold. Baggrunden for, at det er kommet så vidt, kan vel være en reaktion på, at naturvidenskabsfolk (herunder især ingeniører) tidligere havde (for stor) magt i beslutningssystemet, men nu er det desværre kommet dertil, at naturviden