Vand & Ord

Bragt som to analysekronikker i Politiken i efteråret 2007. Der var engang, hvor vi brugte store dele af Danmarks arealer til energiafgrøder, nemlig foder til heste. Før mekaniseringen af landbruget brugte vi omkring en fjerdedel af landbrugsarealet til at dyrke foder til vores energislugende trækdyr [1] . Vores primære energiafgrøde var i 1938 havre. De fleste af os kender vist stadig begrebet en hestekraft [2] : HK, som i hestens tid var det mest udbredte udtryk for en energieffekt. Anvendelsen af hestekræfter var en i princippet hyggelig, men uhyre ineffektiv form for energiudnyttelse i fødevareproduktionen, og det var et stort fremskridt både for natur & miljø, da andre energiformer blev indført og landbruget blev gennemmekaniseret. Dagens debat om braklægning, fødevareproduktion og energiafgrøder viser imidlertid, at vi har glemt læren fra den gang, idet der nu er stærke kræfter, der vil igen vil misbruge gode danske arealer til en ineffektiv energiproduktion. Energiproduktion...

Klumme i Vand & Jord Jeg er en af dem, der kan huske hvordan miljøet og naturen så ud da det gik skidt, og da miljøbevægelsen startede i slutningen af tresserne. Jeg tog mine første algeprøver i 1964 i Hvidkilde sø på vej til biologitimen på Svendborg Statsgymnasium. Sigtdybden har ikke været over 5 cm. I badeområdet ved Syltemade å på Sydfyn fik man sår og bylder, og ”flydere” var et almindeligt fænomen. Spildevandsfanen fra Lynetten kunne ses helt op til Helsingør og ørrederne kunne ikke slippe levende igennem Odense å. Hadsten Lilleå var blodrød af spildevand fra slagteriet og kemikalieaffald blev dumpet i klitterne. Omtrent 100 år før i 1850’erne var miljøet i København endnu værre. Tusinder døde af indendørs luftforurening og vandbårne sygdomme bl.a. cholera og middellevetiden var under 30 år. Miljøet og naturen i Danmark er åbenbart ved at få det bedre. Der er ingen grund til at tro, at det ikke bliver ved at gå sådan også i den øvrige del af verden. Og den kraftige teknologi...

Fødevareministerens konference om fremtidens fiskeri og akvakultur Akvakultur har været hårdt ramt af kritik, men det har ført til at danske hav- og dambrug er blevet de mest miljøeffektive producenter i verden. Den viden og det udstyr kan vi eksportere, mener Karl Iver Dahl-Madsen, DHI, Institut for Vand og Miljø. Fiskeopdræt giver god økologisk effekt, mener forskeren. Han har regnet ud at 100 kg foder giver effektiv produktion af 65 kg laks, mens samme mængde foder giver 20 kg. kylling eller fx 1,2 kg lammekød. Han mener, at bekymringerne for miljøet har ført til at Danmark har lagt vægt på at spare kvælstof frem for at støtte vækst i branchen, og dermed er vi gået glip af en velfærdsøkonomisk gevinst på 10 mia. kroner over de seneste 15 år. Hvis Danmark vil realisere potentialerne og satse på vækst i fiskeopdræt, så er det nødvendigt at acceptere en belastning af miljøet på kort sigt. Men Karl Iver Dahl-Madsen er ikke i tvivl om at vi kan finde metoder til at få miljøneutral balanc...

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen lægger op til flere havbrug - og dermed mere kvælstofudledning. Men miljøministeren vil ikke acceptere mere forurening. En hed miljødiskussion kulminerer nu. Af Jan Dahlmann, fredag 03. mar 2006 kl. 04:50 Ifølge Danmarks førende ­ekspert inden for akvakultur Karl Iver Dahl-Madsen, vil nye miljøregler om saltvandsbaseret fiskeopdræt føre til flere havbrug og dermed øget kvælstofudledning. Men miljøminister Connie Hedegaard vil ikke tolerere mere forurening med kvælstof. Efter Karl Iver Dahl-Madsens mening kan man principielt ikke etablere flere havbrug uden at forøge udledningen af kvælstof. »Det må man altså gøre sig klart, hvis Danmark skal have del i det boom inden for akvakultur, som vi oplever nu,« siger Karl Iver Dahl-Madsen, Dansk Hydraulisk Institut, som har arbejdet med akvakultur i over 25 år:»Der er ingen logik i på forhånd at sige, at der overhovedet ikke er plads til mere udledning af kvælstof, når vejledningen er resultatet af et arbejde...

Af Jan Dahlmann, i Ingeniøren Danske forskeres evne til at lave modeller af vandmiljøet er i top, viser en opgørelse fra tidsskriftet Journal of Marine Systems. På førstepladsen over de mest downloadede artikler siden maj 2005 ligger et papir fra DHI - Vand & Miljø, der drejer sig om numerisk modellering af phytoplankton i kystnære områder. Afdelingsleder Karl Iver Dahl Madsen, DHI, frem­hæver, at DHI for fem år siden begyndte et samarbejde med rumfartsorganisationen ESA, hvis satellitdata indgår i vandmiljømodellerne. »Det danske overvågningsprogram bruger ikke satellitmålinger, men DHI har talt for, at det bør gøre det, for det er en meget effektiv måde at skaffe data til modellerne på. Betydningen af de klassiske felttogter med skibe rundt i havmiljøet er for nedadgående,« siger han. Den succesrige artikel konkluderer dog, at modellering af næringsstoffer og hydrodynamiske forhold i kombination med satellitdata og må­linger fra traditionelle togter tilvejebringer de mest ...

Synspunkt i Akvakulturmagasinet i efteråret 2005 Midtfirserne var en stor periode for dansk akvakultur, en masse nye ting blev sat i gang og der var stor optimisme på området. Vi følte os sikre på, at vi på basis af den store erfaring, der var opbygget i Danmark gennem 100 år, kunne sikre en Danmark i fin placering i den stærkt stigende globale akvakul-turproduktion. Men ak, sådan skulle det ikke gå. Netop som der blev sat fart på det hele, skyllede døde jomfruhummere i kassevis op på strandene. Og de store vandmiljøplaner blev, berettiget nok, sat i gang. Desværre var planerne i starten baseret på et politisk ønske om at udvise handlekraft frem for at sikre teknisk/økonomisk optimale løsninger. Akvakulturerhvervet blev som et lille erhverv, uden særlig politisk gennemslagskraft, gidsel i dette spil, og der blev bl.a. gennemført et havbrugsstop, selv om hav-brugets udledninger udgjorde en forsvindende lille del (0,5 promille) af det samlede tab af kvælstof fra den øvrige fødevareproduk...

Op til 65 pct. af mangroveskoven i katastrofeområderne er fældet de seneste 20 år Af Jan Dahlmann, Ingeniøren Når fiskedamme, ikke mindst rejefarme, er blevet så populære, skyldes det, at de lavvandede kyster med mangrove dagligt bliver oversvømmet. Dermed giver tidevandet en simpel vandudskiftning i bassinerne. Men fiskedammene, der graves i havbunden, har været som »en slags svedjebrug på havet« og teknologisk set helt forældede, fortæller civilingeniør Karl Iver Dahl Madsen fra DHI – Institut for Vand og Miljø. »Rejefarmene er blevet anlagt på bekostning af store områder med mangrove. Men det har aldrig rigtig fungeret, fordi det er en dårlig og meget ineffektiv teknologi, og derfor er udviklingen nu vendt,« siger han. I stedet placeres fiskedamme og rejefarme nu i bassiner på land, og det kan bringes til at fungere, mener Karl Iver Dahl Madsen. »Men mange steder medfører det desværre andre miljøproblemer, hvis det ikke er gjort ordentligt,« siger han.

Krav om grundig risikovurdering Af Jan Dahlmann, Ingeniøren Produktionen af den gensplejsede laks AquAdvantage Bred Salmon skal foregå i lukkede bassiner, og fiskene skal være sterile. Sådan lyder sikkerhedsrecepten fra det canadiske firma Aqua Bounty Technologies, der har genmanipuleret en atlanterhavslaks, så den vokser hurtigere end normale laks. Er de to betingelser opfyldt, kan det ifølge firmaet undgås, at fiskene slipper ud og formerer sig. Spørgsmålet om at forhindre fiskene i at formere sig er den altdominerende problemstilling i forhold til laksen, som Aqua Bounty Technologies vil søge tilladelse til at markedsføre i USA og Canada. Ansøgningen kommer efter ti års dialog med de amerikanske myndigheder, Food and Drug Administration. At spredningen af laksen er en central problemstillingen bekræfter civ.ing. Karl Iver Dahl-Madsen, DHI, som er ekspert i aquakultur:»Problemstillingen er helt indlysende central, for hvis først man har en sådan bestand af frie hurtigtvoksende laks i...

Regeringens havbrugsudvalg nedtoner miljøeffekterne ved forøget opdræt af saltvandsfisk Af Jan Dahlmann, Ingeniøren Mens Danmark indtager en europæisk førsteplads inden for opdræt af ferskvandsfisk, især ørreder, er det danske opdræt af saltvandsfisk i havbrug uhyre beskedent. Men en ny rapport fra havbrugsudvalg, Udvalget vedrørende udviklingsmulighederne for saltvandsbaseret fiskeopdræt i Danmark, afdækker for første gang under hvilke betingelser, erhvervet kan vokse i Danmark. Set fra havbrugernes side er rapporten en længe tiltrængt anbefaling af et erhverv, der har været Prügelknabe for Danmarks Naturfredningsforening og Sportsfiskerforbundet, siger Kurt Malmbak-Kjeldsen, havbruger og medlem af udvalget. Opgaven for arbejdsgruppen, der har været to år undervejs med rapporten, var at se på, hvordan havbrugserhvervet kan fremmes i Danmark på en økonomisk og miljømæssig bæredygtig måde. Det er gjort ved at tage udgangspunkt i havbrugernes egne ønsker om at kunne udlede 2.000 ton kvæl...

Klumme i Vand & Jord Medforfatter: Henrik Bechmann-Nielsen Når man kommer på afstand af det danske nærmiljø og ser på situationen ud fra en større horisont er det tydeligt, at vi i Danmark opfører os mindre hensigtsmæssigt på mange områder. Et af de områder, hvor det er slående tydeligt, at vi i Danmark er helt ude af takt med en sunde fornuft er på akvakultur og miljøområdet. Den globale akvakulturudvikling Akvakultur globalt set er i kraftig udvikling, og hermed et forretningsområde præsenteret på en sølvbakke for de lande, der kender deres besøgelsestid. Alene her i Thailand er der sket en udvikling i produktionen af saltvandsrejer til et niveau på omkring 200.000 t/år svarende til en værdi af rundt 10 milliarder Dkr! Danmark har sovet i timen eller snarere har ladet pseudo-problemer (i dette tilfælde miljøet) spærre for en udvikling, der kunne have været til stor gavn for dansk erhvervsliv og dansk betalingsbalance (som det jo nu igen kniber for). Det afgørende knæk på udviklin...

Poul Henrik Harritz, Ingeniøren, refererer fra et møde om akvakultur indkaldt af Hygiejneteknisk faggruppe. På mødet fortalte overingeniør Erik Somer fra Miljøstyrelsen, om den nye saltvandsfiskerilov, der forbyder muslingeopdræt i fjordene, uagtet muslingerne kunne hjælpe med den tiltagende forurening, da de æder det organiske materiale og omsætter det miljøfarlige kvælstof. Man forbyder miljøvenlige muslingebrug i fjorde, der kunne have gavn af disse brug. Det må der forhandles med fiskeriministeren om, sagde Erik Somer. På mødet fortalte Karl Iver Dahl-Madsen fra Dansk Akvakultur Institut om opdræt af regnbueørreder i saltvand, åleopdræt i recirkuleret, opvarmet vand, dyrkning af stillehavsøsters og blåmuslinger samt sea ranching, udsætning af fiskeyngel med henblik på genfangst og produktion af havalger.