Vand & Ord

Bragt som to analysekronikker i Politiken i efteråret 2007. Der var engang, hvor vi brugte store dele af Danmarks arealer til energiafgrøder, nemlig foder til heste. Før mekaniseringen af landbruget brugte vi omkring en fjerdedel af landbrugsarealet til at dyrke foder til vores energislugende trækdyr [1] . Vores primære energiafgrøde var i 1938 havre. De fleste af os kender vist stadig begrebet en hestekraft [2] : HK, som i hestens tid var det mest udbredte udtryk for en energieffekt. Anvendelsen af hestekræfter var en i princippet hyggelig, men uhyre ineffektiv form for energiudnyttelse i fødevareproduktionen, og det var et stort fremskridt både for natur & miljø, da andre energiformer blev indført og landbruget blev gennemmekaniseret. Dagens debat om braklægning, fødevareproduktion og energiafgrøder viser imidlertid, at vi har glemt læren fra den gang, idet der nu er stærke kræfter, der vil igen vil misbruge gode danske arealer til en ineffektiv energiproduktion. Energiproduktion...

Kan vi spise os til et bedre vandmiljø? Klumme i Vand & Jord For godt et års tid siden udgav Øresundsvandsamarbejdet en meget konstruktiv publikation [1] om opstilling af målsætninger for vandmiljøet i Øresund. Planen er forbilledlig ambitiøs og forlanger den generelle målsætning, eller hvad der med Vandrammedirektivets begrebsverden kaldes høj økologisk kvalitet, opfyldt i det meste af regionen. Med andre ord foreslår man, at naturen og miljøet i Øresund skal tilbage til en urtilstand. Øresund i stenalderen? Min rygmarvsreaktion var, at dette mål er urealistisk. Selv hvis vi stoppede menneskers færden og produktion i Danmark, er der jo hele omverdenen og den grænseoverskridende belastning at tage hensyn til. Men efter at have tænkt nærmere over det kan jeg ikke lade være med at betragte det som en stor udfordring til en erfaren vandmiljøingeniør. Måske er det ikke så umuligt endda? Og i denne omgang Vand & Ord vil jeg give mit bud på en fremtid, hvor der igen bliver rigtig me...