Vand & Ord

Næste vandmiljøplan forhandles uden øje for faktiske forhold. Udslippene af kvælstof til vandmiljøet er ikke reduceret tilstrækkeligt, siger kritikere Af Jan Dahlmann, Ingeniøren De politiske forhandlinger om Danmarks tredje plan for vandmiljøet er på vej ind i slutfasen. Det sker uden at de faktiske forhold i søer, fjorde og kystnære områder tages i betragtning, lyder kritikken nu.»Jeg vil have virkeligheden draget ind i diskussionen om den nye vandmiljøplan. Jeg vil tale om målinger i vandmiljøet. Det er ikke nok at diskutere modelberegninger og prognoser«. Sådan lyder det fra vicedirektør i Fyns Amts vandmiljøafdeling, Jørgen Dan Petersen.Han har stor andel i, at Amtsrådsforeningen helt ekstraordinært tydeligt har taget afstand fra forløbet og iscenesættelsen af forhandlingerne om den nye Vandmiljøplan III, der kan være på plads om få uger. Eksperter anfægter evaluering Amtsrådsforeningens krav til en ny vandmiljøplan indebærer, at "den fremtidige generelle regulering af kvælst...

DHI venter utålmodigt på at deres matematiske model over iltsvind i de danske farvande tages i brug i forbindelse med den nye vandmiljøplan. Den viser, at klimaet har meget stor betydning for iltsvindet. Af Jan Dahlmann, Ingeniøren Havde vejret i september i år været som for to år siden, så havde iltsvindet i år i de danske farvande været langt mindre. I hvert fald hvis man skal tro den modelberegning, som DHI - Institut for vand og miljø har foretaget for Ingeniøren. Kortene taler vel nærmest for sig selv. Sådan besvarer divisionsdirektør i DHI Jacob Steen Møller Ingeniørens spørgsmål om, hvad han konkluderer på baggrund af DHI's beregninger over iltsvind og klima. De to DHI-kort her på siden viser størrelsen af vejrets indflydelse, klimafaktoren. Kortene demonstrerer samtidig det modelværktøj, som DHI har udviklet til at lave iltsvindsprognoser og -kort. Hvis man vil vide noget om effekten i vandmiljøet af et indgreb over for for eksempel kvælstofudledningen fra landbruget, er mo...

Kan vi spise os til et bedre vandmiljø? Klumme i Vand & Jord For godt et års tid siden udgav Øresundsvandsamarbejdet en meget konstruktiv publikation [1] om opstilling af målsætninger for vandmiljøet i Øresund. Planen er forbilledlig ambitiøs og forlanger den generelle målsætning, eller hvad der med Vandrammedirektivets begrebsverden kaldes høj økologisk kvalitet, opfyldt i det meste af regionen. Med andre ord foreslår man, at naturen og miljøet i Øresund skal tilbage til en urtilstand. Øresund i stenalderen? Min rygmarvsreaktion var, at dette mål er urealistisk. Selv hvis vi stoppede menneskers færden og produktion i Danmark, er der jo hele omverdenen og den grænseoverskridende belastning at tage hensyn til. Men efter at have tænkt nærmere over det kan jeg ikke lade være med at betragte det som en stor udfordring til en erfaren vandmiljøingeniør. Måske er det ikke så umuligt endda? Og i denne omgang Vand & Ord vil jeg give mit bud på en fremtid, hvor der igen bliver rigtig me...

Find selv havtemperaturer og bølgehøjde for de kommende dage på Internettet med en nyudviklet model, DHI stiller til rådighed for Ingeniørens læsere i en prøveperiode på to uger: www.vandudsigten.dk Af Jens Ramskov, Ingeniøren Om kort tid kan vi måske høre noget lignende i morgenradioavisen. "Og vandudsigten for de kommende dage lyder: Der kan ventes gode betingelser for vindsurfere ved Klitmøller i morgen. Badning frarådes i Køge Bugt i overmorgen på grund af tilstrømning af alger fra Østersøen. De vil dog forsvinde igen efter to dage. Bølgehøjden i Østersøen vil stige så meget på mandag, at sejladsen med hurtigfærgen mellem Ystad og Rønne forventes at få store forsinkelser". En detaljeret vejrudsigt er allerede en del af dagligdagen det kan en detaljeret vandudsigt også snart blive. DHI Institut for Vand og Miljø har netop færdiggjort en prototype af en vandudsigt, som i en testperiode stilles til gratis rådighed for Inge niørens læsere.Modellen indeni Fundamentet i model...

Bedre end sit rygte, men forvaltes dårligt Kronik i Politiken Det danske vand er ikke så ringe endda. Rygterne om dets død er stærkt overdrevne. Men det er desværre sandt, at vandet forvaltes alt for kortsigtet og alt for dårligt. De midler samfundet har sat af til forbedring af vandmiljøet kunne give et langt bedre resultat, hvis de blev anvendt fornuftigt. Alternativt kunne der opnås et pænt vandmiljø for langt færre midler, hvorved der ville blive råd til at finansiere mange andre fuldt så vigtige opgaver. Hvordan er kvaliteten? De indre danske farvande har det i grunden ganske udmærket. (Jeg ved godt, at der i lokale, kystnære områder, især lukkede bugter og fjorde, er betydelige problemer, men jeg vil i dette indlæg kun beskæftige mig med de overordnede nationale vurderinger og forbrug af ressourcer). Der løber vældigt meget vand igennem de danske farvande: Netto ca. 500 km3 (en km3 er 1 million gange en million liter vand) fra Østersøen til Nordsøen. Dvs. at der skal ledes ganske...

Klumme i Vand & Jord fra 1993 I gode fagfolk som læser dette udmærkede blad har alt for lidt indflydelse på den danske miljøforvaltning. I tier stille og lader stå til, mens interesseorganisationer og politikere kører løbet. Den faglige del af miljøbeslutningsgrundlaget er blevet udvandet og i flere tilfælde helt fjernet som en faktor i beslutningsprocesserne. Og der er nu hårdt brug for, at den naturvidenskabelige og tekniske indsigt (det jeg kalder den faglige sfære) genvinder sin fulde betydning for de vigtige miljøbeslutningsprocesser, vi står overfor. Vandmiljøplanen er et klokkeklart eksempel på, at den faglige sfære har mistet betydning. I denne plan er der ikke taget hensyn til ret meget af den store viden, man rent faktuelt har om vandmiljøforhold. Baggrunden for, at det er kommet så vidt, kan vel være en reaktion på, at naturvidenskabsfolk (herunder især ingeniører) tidligere havde (for stor) magt i beslutningssystemet, men nu er det desværre kommet dertil, at naturviden...