Vand & Ord

En klumme i Vand & Jord, dec. 08 Kan man planlægge naturen? Den er åbenbart kaotisk, uberegnelig, somme tider farlig, ofte utrolig smuk, og ind i mellem ubekvem og ustyrlig. Alligevel gør mange sig nu i forbindelse med regeringens plan for grøn vækst, vandrammedirektivet ophævelsen af braklægningsordningen tanker om hvordan, hvordan Danmarks areal skal fordeles, så der sikres plads til naturen. Bl.a. har SF har vovet et øje og foreslået en naturplan for Danmark. Jeg synes, det er et rigtig godt initiativ. Fremtidens udfordringer for Danmarks natur & miljø kan kun løses, hvis det danske samfund bliver enige om, hvordan Danmarks areal skal fordeles mellem natur & kultur. Inden jeg går over til at kommentere de enkelte elementer i SF’s plan, er jeg dog nødt til at anholde retorikken. Begrundelsen for planen er det rene jammer, hvor det hele bliver værre og værre. Det passer ikke. På den lange bane er der siden syttenhundredtallet, hvor Danmark var ved at blive til en ørken på...

Klumme i Vand & Jord Jeg er en af dem, der kan huske hvordan miljøet og naturen så ud da det gik skidt, og da miljøbevægelsen startede i slutningen af tresserne. Jeg tog mine første algeprøver i 1964 i Hvidkilde sø på vej til biologitimen på Svendborg Statsgymnasium. Sigtdybden har ikke været over 5 cm. I badeområdet ved Syltemade å på Sydfyn fik man sår og bylder, og ”flydere” var et almindeligt fænomen. Spildevandsfanen fra Lynetten kunne ses helt op til Helsingør og ørrederne kunne ikke slippe levende igennem Odense å. Hadsten Lilleå var blodrød af spildevand fra slagteriet og kemikalieaffald blev dumpet i klitterne. Omtrent 100 år før i 1850’erne var miljøet i København endnu værre. Tusinder døde af indendørs luftforurening og vandbårne sygdomme bl.a. cholera og middellevetiden var under 30 år. Miljøet og naturen i Danmark er åbenbart ved at få det bedre. Der er ingen grund til at tro, at det ikke bliver ved at gå sådan også i den øvrige del af verden. Og den kraftige teknologi...

Indlæg i Ingeniøren Erik Lyngsøe Petersen (ELP) har i Ingeniøren og Politiken opfordret det fagkyndige forum til at ytre sig om kommunalreformen og dens konsekvenser. Bortset fra enkelte hæderlige undtagelser har der været meget tavst. Det illustrerer godt, at den faglige ytringsfrihed har vanskelige kår i det lille land. Fagfolk er i almindelighed bange for at udtale sig, dels kan det give umiddelbar ballade, hvis man siger noget frækt med gods i, og dels er mange bange for langtidskonsekvenser. Som en god kollega i et amt sagde til mig: ” I det nye system ved man ikke, hvem der bliver ens chef, og man skulle jo nødig på forhånd støde nogen”. Jeg svarede smilende: ” Men det kunne jo være en helt anden, end man regnede med, og så ville en markant ytring i fagpressen være god personlig markedsføring”. Men ordvekslingen udtrykker et fundamentalt problem, nemlig at fagfolk trykker sig. På min arbejdsplads - DHI, som er en internationalt anerkendt aktør på vand & miljøområdet, og derfo...

Debatindlæg i Ingeniøren Tak til kemiingeniør Karen Jacobsen for indlægget om havbrug i Ingeniøren den 17/03. KJ berører nogle vigtige problemstillinger om fiskeopdræt, som jeg gerne vil kommentere. Vi bliver flere og rigere mennesker i verden og maden skal jo komme et sted fra. Alle fødevareproduktioner belaster miljøet. Kunsten er at flytte produktionen fra mindre økologiske effektive former til mere effektive. Her kommer fiskeopdrættet ind i billedet. Fiskeopdræt er en effektiv form for animalsk produktion, som bruger meget lidt plads, og udleder relativt få forurenende stoffer pr. producerede værdier. Det hænger blandt andet sammen med, at fisk er vekselvarme dyr, som har en god foderudnyttelse og et højt kødindhold. Endvidere er det klassiske fiskeri nu udnyttet til det yderste og kan ikke opfylde verdens fremtidige behov for flere hundreder millioner tons fisk. Det er rigtigt, at ørreden er en rovfisk, som spiser andre fisk (industrifisk, som i øvrigt ingen vil købe til menneskef...

Af Jan Dahlmann, i Ingeniøren Danske forskeres evne til at lave modeller af vandmiljøet er i top, viser en opgørelse fra tidsskriftet Journal of Marine Systems. På førstepladsen over de mest downloadede artikler siden maj 2005 ligger et papir fra DHI - Vand & Miljø, der drejer sig om numerisk modellering af phytoplankton i kystnære områder. Afdelingsleder Karl Iver Dahl Madsen, DHI, frem­hæver, at DHI for fem år siden begyndte et samarbejde med rumfartsorganisationen ESA, hvis satellitdata indgår i vandmiljømodellerne. »Det danske overvågningsprogram bruger ikke satellitmålinger, men DHI har talt for, at det bør gøre det, for det er en meget effektiv måde at skaffe data til modellerne på. Betydningen af de klassiske felttogter med skibe rundt i havmiljøet er for nedadgående,« siger han. Den succesrige artikel konkluderer dog, at modellering af næringsstoffer og hydrodynamiske forhold i kombination med satellitdata og må­linger fra traditionelle togter tilvejebringer de mest ...

Regeringens havbrugsudvalg nedtoner miljøeffekterne ved forøget opdræt af saltvandsfisk Af Jan Dahlmann, Ingeniøren Mens Danmark indtager en europæisk førsteplads inden for opdræt af ferskvandsfisk, især ørreder, er det danske opdræt af saltvandsfisk i havbrug uhyre beskedent. Men en ny rapport fra havbrugsudvalg, Udvalget vedrørende udviklingsmulighederne for saltvandsbaseret fiskeopdræt i Danmark, afdækker for første gang under hvilke betingelser, erhvervet kan vokse i Danmark. Set fra havbrugernes side er rapporten en længe tiltrængt anbefaling af et erhverv, der har været Prügelknabe for Danmarks Naturfredningsforening og Sportsfiskerforbundet, siger Kurt Malmbak-Kjeldsen, havbruger og medlem af udvalget. Opgaven for arbejdsgruppen, der har været to år undervejs med rapporten, var at se på, hvordan havbrugserhvervet kan fremmes i Danmark på en økonomisk og miljømæssig bæredygtig måde. Det er gjort ved at tage udgangspunkt i havbrugernes egne ønsker om at kunne udlede 2.000 ton kvæl...

DHI venter utålmodigt på at deres matematiske model over iltsvind i de danske farvande tages i brug i forbindelse med den nye vandmiljøplan. Den viser, at klimaet har meget stor betydning for iltsvindet. Af Jan Dahlmann, Ingeniøren Havde vejret i september i år været som for to år siden, så havde iltsvindet i år i de danske farvande været langt mindre. I hvert fald hvis man skal tro den modelberegning, som DHI - Institut for vand og miljø har foretaget for Ingeniøren. Kortene taler vel nærmest for sig selv. Sådan besvarer divisionsdirektør i DHI Jacob Steen Møller Ingeniørens spørgsmål om, hvad han konkluderer på baggrund af DHI's beregninger over iltsvind og klima. De to DHI-kort her på siden viser størrelsen af vejrets indflydelse, klimafaktoren. Kortene demonstrerer samtidig det modelværktøj, som DHI har udviklet til at lave iltsvindsprognoser og -kort. Hvis man vil vide noget om effekten i vandmiljøet af et indgreb over for for eksempel kvælstofudledningen fra landbruget, er mo...

Find selv havtemperaturer og bølgehøjde for de kommende dage på Internettet med en nyudviklet model, DHI stiller til rådighed for Ingeniørens læsere i en prøveperiode på to uger: www.vandudsigten.dk Af Jens Ramskov, Ingeniøren Om kort tid kan vi måske høre noget lignende i morgenradioavisen. "Og vandudsigten for de kommende dage lyder: Der kan ventes gode betingelser for vindsurfere ved Klitmøller i morgen. Badning frarådes i Køge Bugt i overmorgen på grund af tilstrømning af alger fra Østersøen. De vil dog forsvinde igen efter to dage. Bølgehøjden i Østersøen vil stige så meget på mandag, at sejladsen med hurtigfærgen mellem Ystad og Rønne forventes at få store forsinkelser". En detaljeret vejrudsigt er allerede en del af dagligdagen det kan en detaljeret vandudsigt også snart blive. DHI Institut for Vand og Miljø har netop færdiggjort en prototype af en vandudsigt, som i en testperiode stilles til gratis rådighed for Inge niørens læsere.Modellen indeni Fundamentet i model...

Klumme i Vand & Ord Mine kolleger og jeg har lige sat den seneste kørsel af farvandsmodellen over at snurre på NT arbejdsstationen, og jeg har nu tid til at tage en tår kaffe og reflektere over verdenssituationen. Vi bruger (rigtig) mange penge til vandmiljøovervågning i Danmark, for tiden ca. 200 mio. kr./året. I forhold til prisen for de beslutninger, der skal vurderes, er beløbet ikke urimeligt, men der er alligevel grund til en gang imellem at stoppe op og reflektere over, om nu disse mange penge bliver brugt hensigtsmæssigt. Jeg ved godt, at denne overvejelse i princippet sker hver gang overvågningsplanerne revideres, senest ved NOVA 2003, men disse revisioner sker jo i den pæneste "konsensus"-ånd. Og den kan være god til at få ro i lejren, men er ikke nødvendigvis den bedste proces til at finde et fagligt optimalt resultat. Videnskab er ikke et spørgsmål om at blive enige, men om hvad der er rigtigt eller forkert. Så lad mig da bare melde klart ud: Det danske vandmi...

Grundlaget for den officielle holdning til pesticider i Danmark og i EU, at dem vil vi ikke have i grundvandet. Det er jo en holdning baseret på følelser og ikke på fornuft, og den følelsesbaserede del af deltagerne vil helst have, at der er et indhold på nul! Nu er nullet i videnskabelig forstand umuligt at opnå, med mindre man helt undlader at bruge det stof, der ikke må være der. Det var man godt klar over i EU, da man drøftede pesticider og derfor besluttede man i sin visdom, at ingen pesticider i drikkevandet måtte fortolkes som, at man ikke kunne konstatere, om der var nogen dvs. at grænseværdierne blev sat lig med detektionsgrænsen for de analysemetoder, der var gældende på beslutningstidspunktet (for ca. 10 år siden?). Det er naturligvis en irrationel måde at fastlægge grænseværdier på, fordi detektionsgrænser ændrer sig. Nu kan man måle værdier 10-100 gange lavere end dem, man kunne dengang. Og fordi en tilfældig detektionsgrænse ikke har noget at gøre med den levnedsmiddelhyg...

En kronik der kom for sent Til lykke til Bjørn Lomborg og hans studenter for et godt arbejde og en excellent kronik i Politiken om verdens tilstand. Det er godt, at vi stadig har en kritisk universitetslærerstand. Og det er også godt, at Politiken langt om længe tager dette vigtige emne op. Fra min plads som universitetslærer på Asian Institute of Technology i Thailand, hvor jeg arbejder med udvikling, vækst og miljø, kan jeg til fulde bekræfte Bjørn Lomborgs oplysninger, som bl.a må være inspireret af den amerikanske økonom Julian L. Simons, arbejde. Verden har det meget bedre end sit rygte. Og det er egentlig forbløffende, at det alligevel er lykkedes at give befolkningen i Danmark det generelle indtryk, at verden får det stadig værre på miljø/ressourceområdet, selv om alle relevante kendsgerninger viser det modsatte. Dermed ikke sagt, at der ikke endnu er mange problemer især med alt for stor fattigdom. Men det vigtige er, at trenden er positiv, og at vi kender medicinen, som kan lø...

Den er ubrugelig! Hvad skal sættes i stedet? Reaktionen af Vand & Jord har været så venlige at præmiere dette indlæg med nogle flasker rødvin som et af de tre bedste indlæg i 1996. Den generelle målsætning for de marine områder, som sætter miljøkvaliteten i forhold til en naturtilstand, har i mange år været udgangspunktet for forvaltningen af disse områders miljøkvalitet. Det er min påstand, at denne målsætning er ubrugelig og bør erstattes med menneskecentrerede brugerkrav. Den generelle målsætning siger følgende: Plante- og dyreliv skal være upåvirket eller svagt påvirket og der skal være gode hygiejniske forhold. Ordet upåvirket stiller spørgsmålet i forhold til hvad: en naturtilstand. Problemet med naturtilstanden som målgrundlag er, at den kan være svær at gøre op, og at den i realiteten ikke er opnåelig. Der bor nu 6 milliarder mennesker på jorden med et stort og stadigt stigende materielt forbrug, og der findes ikke mere uberørte naturområder. Alle jordens biotoper er i et e...

Bedre end sit rygte, men forvaltes dårligt Kronik i Politiken Det danske vand er ikke så ringe endda. Rygterne om dets død er stærkt overdrevne. Men det er desværre sandt, at vandet forvaltes alt for kortsigtet og alt for dårligt. De midler samfundet har sat af til forbedring af vandmiljøet kunne give et langt bedre resultat, hvis de blev anvendt fornuftigt. Alternativt kunne der opnås et pænt vandmiljø for langt færre midler, hvorved der ville blive råd til at finansiere mange andre fuldt så vigtige opgaver. Hvordan er kvaliteten? De indre danske farvande har det i grunden ganske udmærket. (Jeg ved godt, at der i lokale, kystnære områder, især lukkede bugter og fjorde, er betydelige problemer, men jeg vil i dette indlæg kun beskæftige mig med de overordnede nationale vurderinger og forbrug af ressourcer). Der løber vældigt meget vand igennem de danske farvande: Netto ca. 500 km3 (en km3 er 1 million gange en million liter vand) fra Østersøen til Nordsøen. Dvs. at der skal ledes ganske...