Dansk Havbrug – En økologisk effektiv fødevareproduktion i strømrige farvande
Debatindlæg i Ingeniøren
Tak til kemiingeniør Karen Jacobsen for indlægget om havbrug i Ingeniøren den 17/03. KJ berører nogle vigtige problemstillinger om fiskeopdræt, som jeg gerne vil kommentere.
Vi bliver flere og rigere mennesker i verden og maden skal jo komme et sted fra. Alle fødevareproduktioner belaster miljøet. Kunsten er at flytte produktionen fra mindre økologiske effektive former til mere effektive. Her kommer fiskeopdrættet ind i billedet. Fiskeopdræt er en effektiv form for animalsk produktion, som bruger meget lidt plads, og udleder relativt få forurenende stoffer pr. producerede værdier. Det hænger blandt andet sammen med, at fisk er vekselvarme dyr, som har en god foderudnyttelse og et højt kødindhold. Endvidere er det klassiske fiskeri nu udnyttet til det yderste og kan ikke opfylde verdens fremtidige behov for flere hundreder millioner tons fisk.
Det er rigtigt, at ørreden er en rovfisk, som spiser andre fisk (industrifisk, som i øvrigt ingen vil købe til menneskeføde). Men det nuværende tal for ”omsætning” er ca. 3 kg ”industrifisk” pr. kg ørred i havbrugsdrift og ikke 4 kg, som angivet af KJ. Der sker en øget substitution af fiskeolier og fiskemel med plantebaserede råvarer. Denne udvikling i retning af, at fiskeproduktionen i højere grad kommer til at ligne den traditionelle animalske produktion i landbruget, må forventes at fortsætte i rask takt, da der simpelthen ikke er fisk nok til at forsyne opdrættet med den nødvendige mængde foder. KJ har i øvrigt ret i, at det er en god ide at opdrætte planteædende fisk, som allerede udgør den største del af den landbaserede fiskeproduktion.
Hvis den totale fødevareproduktion i verden skal udvikles i en mere økologisk effektiv retning, skal der gives plads til, at de mest økologisk effektive former, som f.eks. havbrug kan udvikles, og efterhånden erstatte de mindre effektive. Bytning af kvælstof mellem forskellige sektorer efter effektivitet vil bestemt være en god mulighed. Ifølge IMV’s rapport om havbrugs velfærdsøkonomi[1] kan det beregnes, at værdien af et kg kvælstof udledt fra dansk havbrug er på ca. 250 kr. Det kan man købe meget kvælstof for i andre sektorer.
KJ peger korrekt på, at man ikke kun skal se på udledningsmængden af kvælstof, men ligeledes på ”det økologiske fodaftryk”. Det trækker ganske rigtigt fra, at havbrug udleder kvælstof om sommeren. Til gengæld foregår det i farvande, som på grund af deres lave vanddybder og beliggenheden mellem Nordsøen og Østersøen, er nogle af de mest strømrige i verden, og derfor er den lokale påvirkning meget lille. I de dybe norske fjorde er vandudskiftningen dårlig, og mange steder må man pumpe ilt i vandet for at sikre fiskenes trivsel. Iltsvindet i Storebælt skyldes den generelle forøgede næringsstofbelastning af de danske farvande, hvoraf kun nogle få promille kommer fra havbrug[2].
En åbning for havbrug i robuste områder, kombineret med en fleksibel og krævende reguleringsform, som foreslået i Miljøstyrelsens bekendtgørelse, udgør et vigtigt element i den stadige forbedring af dansk fødevareproduktions økologiske effektivitet.
[1] http://www.imv.dk/Default.aspx?ID=666
[2] Havbrugsudvalget, http://www.fvm.dk/Default.asp?ID=17205
Tak til kemiingeniør Karen Jacobsen for indlægget om havbrug i Ingeniøren den 17/03. KJ berører nogle vigtige problemstillinger om fiskeopdræt, som jeg gerne vil kommentere.
Vi bliver flere og rigere mennesker i verden og maden skal jo komme et sted fra. Alle fødevareproduktioner belaster miljøet. Kunsten er at flytte produktionen fra mindre økologiske effektive former til mere effektive. Her kommer fiskeopdrættet ind i billedet. Fiskeopdræt er en effektiv form for animalsk produktion, som bruger meget lidt plads, og udleder relativt få forurenende stoffer pr. producerede værdier. Det hænger blandt andet sammen med, at fisk er vekselvarme dyr, som har en god foderudnyttelse og et højt kødindhold. Endvidere er det klassiske fiskeri nu udnyttet til det yderste og kan ikke opfylde verdens fremtidige behov for flere hundreder millioner tons fisk.
Det er rigtigt, at ørreden er en rovfisk, som spiser andre fisk (industrifisk, som i øvrigt ingen vil købe til menneskeføde). Men det nuværende tal for ”omsætning” er ca. 3 kg ”industrifisk” pr. kg ørred i havbrugsdrift og ikke 4 kg, som angivet af KJ. Der sker en øget substitution af fiskeolier og fiskemel med plantebaserede råvarer. Denne udvikling i retning af, at fiskeproduktionen i højere grad kommer til at ligne den traditionelle animalske produktion i landbruget, må forventes at fortsætte i rask takt, da der simpelthen ikke er fisk nok til at forsyne opdrættet med den nødvendige mængde foder. KJ har i øvrigt ret i, at det er en god ide at opdrætte planteædende fisk, som allerede udgør den største del af den landbaserede fiskeproduktion.
Hvis den totale fødevareproduktion i verden skal udvikles i en mere økologisk effektiv retning, skal der gives plads til, at de mest økologisk effektive former, som f.eks. havbrug kan udvikles, og efterhånden erstatte de mindre effektive. Bytning af kvælstof mellem forskellige sektorer efter effektivitet vil bestemt være en god mulighed. Ifølge IMV’s rapport om havbrugs velfærdsøkonomi[1] kan det beregnes, at værdien af et kg kvælstof udledt fra dansk havbrug er på ca. 250 kr. Det kan man købe meget kvælstof for i andre sektorer.
KJ peger korrekt på, at man ikke kun skal se på udledningsmængden af kvælstof, men ligeledes på ”det økologiske fodaftryk”. Det trækker ganske rigtigt fra, at havbrug udleder kvælstof om sommeren. Til gengæld foregår det i farvande, som på grund af deres lave vanddybder og beliggenheden mellem Nordsøen og Østersøen, er nogle af de mest strømrige i verden, og derfor er den lokale påvirkning meget lille. I de dybe norske fjorde er vandudskiftningen dårlig, og mange steder må man pumpe ilt i vandet for at sikre fiskenes trivsel. Iltsvindet i Storebælt skyldes den generelle forøgede næringsstofbelastning af de danske farvande, hvoraf kun nogle få promille kommer fra havbrug[2].
En åbning for havbrug i robuste områder, kombineret med en fleksibel og krævende reguleringsform, som foreslået i Miljøstyrelsens bekendtgørelse, udgør et vigtigt element i den stadige forbedring af dansk fødevareproduktions økologiske effektivitet.
[1] http://www.imv.dk/Default.aspx?ID=666
[2] Havbrugsudvalget, http://www.fvm.dk/Default.asp?ID=17205
Kommentarer