Vand & Ord

Bragt som to analysekronikker i Politiken i efteråret 2007. Der var engang, hvor vi brugte store dele af Danmarks arealer til energiafgrøder, nemlig foder til heste. Før mekaniseringen af landbruget brugte vi omkring en fjerdedel af landbrugsarealet til at dyrke foder til vores energislugende trækdyr [1] . Vores primære energiafgrøde var i 1938 havre. De fleste af os kender vist stadig begrebet en hestekraft [2] : HK, som i hestens tid var det mest udbredte udtryk for en energieffekt. Anvendelsen af hestekræfter var en i princippet hyggelig, men uhyre ineffektiv form for energiudnyttelse i fødevareproduktionen, og det var et stort fremskridt både for natur & miljø, da andre energiformer blev indført og landbruget blev gennemmekaniseret. Dagens debat om braklægning, fødevareproduktion og energiafgrøder viser imidlertid, at vi har glemt læren fra den gang, idet der nu er stærke kræfter, der vil igen vil misbruge gode danske arealer til en ineffektiv energiproduktion. Energiproduktion...

Klumme i Vand & Jord Jeg er en af dem, der kan huske hvordan miljøet og naturen så ud da det gik skidt, og da miljøbevægelsen startede i slutningen af tresserne. Jeg tog mine første algeprøver i 1964 i Hvidkilde sø på vej til biologitimen på Svendborg Statsgymnasium. Sigtdybden har ikke været over 5 cm. I badeområdet ved Syltemade å på Sydfyn fik man sår og bylder, og ”flydere” var et almindeligt fænomen. Spildevandsfanen fra Lynetten kunne ses helt op til Helsingør og ørrederne kunne ikke slippe levende igennem Odense å. Hadsten Lilleå var blodrød af spildevand fra slagteriet og kemikalieaffald blev dumpet i klitterne. Omtrent 100 år før i 1850’erne var miljøet i København endnu værre. Tusinder døde af indendørs luftforurening og vandbårne sygdomme bl.a. cholera og middellevetiden var under 30 år. Miljøet og naturen i Danmark er åbenbart ved at få det bedre. Der er ingen grund til at tro, at det ikke bliver ved at gå sådan også i den øvrige del af verden. Og den kraftige teknologi...

Debatindlæg i Ingeniøren Tak til kemiingeniør Karen Jacobsen for indlægget om havbrug i Ingeniøren den 17/03. KJ berører nogle vigtige problemstillinger om fiskeopdræt, som jeg gerne vil kommentere. Vi bliver flere og rigere mennesker i verden og maden skal jo komme et sted fra. Alle fødevareproduktioner belaster miljøet. Kunsten er at flytte produktionen fra mindre økologiske effektive former til mere effektive. Her kommer fiskeopdrættet ind i billedet. Fiskeopdræt er en effektiv form for animalsk produktion, som bruger meget lidt plads, og udleder relativt få forurenende stoffer pr. producerede værdier. Det hænger blandt andet sammen med, at fisk er vekselvarme dyr, som har en god foderudnyttelse og et højt kødindhold. Endvidere er det klassiske fiskeri nu udnyttet til det yderste og kan ikke opfylde verdens fremtidige behov for flere hundreder millioner tons fisk. Det er rigtigt, at ørreden er en rovfisk, som spiser andre fisk (industrifisk, som i øvrigt ingen vil købe til menneskef...

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen lægger op til flere havbrug - og dermed mere kvælstofudledning. Men miljøministeren vil ikke acceptere mere forurening. En hed miljødiskussion kulminerer nu. Af Jan Dahlmann, fredag 03. mar 2006 kl. 04:50 Ifølge Danmarks førende ­ekspert inden for akvakultur Karl Iver Dahl-Madsen, vil nye miljøregler om saltvandsbaseret fiskeopdræt føre til flere havbrug og dermed øget kvælstofudledning. Men miljøminister Connie Hedegaard vil ikke tolerere mere forurening med kvælstof. Efter Karl Iver Dahl-Madsens mening kan man principielt ikke etablere flere havbrug uden at forøge udledningen af kvælstof. »Det må man altså gøre sig klart, hvis Danmark skal have del i det boom inden for akvakultur, som vi oplever nu,« siger Karl Iver Dahl-Madsen, Dansk Hydraulisk Institut, som har arbejdet med akvakultur i over 25 år:»Der er ingen logik i på forhånd at sige, at der overhovedet ikke er plads til mere udledning af kvælstof, når vejledningen er resultatet af et arbejde...

Regeringens havbrugsudvalg nedtoner miljøeffekterne ved forøget opdræt af saltvandsfisk Af Jan Dahlmann, Ingeniøren Mens Danmark indtager en europæisk førsteplads inden for opdræt af ferskvandsfisk, især ørreder, er det danske opdræt af saltvandsfisk i havbrug uhyre beskedent. Men en ny rapport fra havbrugsudvalg, Udvalget vedrørende udviklingsmulighederne for saltvandsbaseret fiskeopdræt i Danmark, afdækker for første gang under hvilke betingelser, erhvervet kan vokse i Danmark. Set fra havbrugernes side er rapporten en længe tiltrængt anbefaling af et erhverv, der har været Prügelknabe for Danmarks Naturfredningsforening og Sportsfiskerforbundet, siger Kurt Malmbak-Kjeldsen, havbruger og medlem af udvalget. Opgaven for arbejdsgruppen, der har været to år undervejs med rapporten, var at se på, hvordan havbrugserhvervet kan fremmes i Danmark på en økonomisk og miljømæssig bæredygtig måde. Det er gjort ved at tage udgangspunkt i havbrugernes egne ønsker om at kunne udlede 2.000 ton kvæl...

Klumme i Vand & Jord Medforfatter: Henrik Bechmann-Nielsen Når man kommer på afstand af det danske nærmiljø og ser på situationen ud fra en større horisont er det tydeligt, at vi i Danmark opfører os mindre hensigtsmæssigt på mange områder. Et af de områder, hvor det er slående tydeligt, at vi i Danmark er helt ude af takt med en sunde fornuft er på akvakultur og miljøområdet. Den globale akvakulturudvikling Akvakultur globalt set er i kraftig udvikling, og hermed et forretningsområde præsenteret på en sølvbakke for de lande, der kender deres besøgelsestid. Alene her i Thailand er der sket en udvikling i produktionen af saltvandsrejer til et niveau på omkring 200.000 t/år svarende til en værdi af rundt 10 milliarder Dkr! Danmark har sovet i timen eller snarere har ladet pseudo-problemer (i dette tilfælde miljøet) spærre for en udvikling, der kunne have været til stor gavn for dansk erhvervsliv og dansk betalingsbalance (som det jo nu igen kniber for). Det afgørende knæk på udviklin...

Poul Henrik Harritz, Ingeniøren, refererer fra et møde om akvakultur indkaldt af Hygiejneteknisk faggruppe. På mødet fortalte overingeniør Erik Somer fra Miljøstyrelsen, om den nye saltvandsfiskerilov, der forbyder muslingeopdræt i fjordene, uagtet muslingerne kunne hjælpe med den tiltagende forurening, da de æder det organiske materiale og omsætter det miljøfarlige kvælstof. Man forbyder miljøvenlige muslingebrug i fjorde, der kunne have gavn af disse brug. Det må der forhandles med fiskeriministeren om, sagde Erik Somer. På mødet fortalte Karl Iver Dahl-Madsen fra Dansk Akvakultur Institut om opdræt af regnbueørreder i saltvand, åleopdræt i recirkuleret, opvarmet vand, dyrkning af stillehavsøsters og blåmuslinger samt sea ranching, udsætning af fiskeyngel med henblik på genfangst og produktion af havalger.

Sinja Sveinsdottir, Ugebladet "Ingeniøren" Samtale med civilingeniør Karl Iver Dahl-Madsen, Dansk Akvakultur Institut, om instituttets forsøg med fiskeopdræt til havbrug. Ved forsøgsanlæggene ved Ensted- og Asnæsværket opdrættes der ørreder i kølevandsdambrug. I instituttets forsøgshal i Hørsholmforetages forsøg med opdræt af ål i recirkulerende vand. I løbet af 5 - 10 år vil Danmark fordoble sin fiskeopdræt og samtidig tredoble værdien af fiskeproduktionen, fordi det drejer sig om kostbare fisk. Udover forsøg med ørred- og åleopdræt vilinstituttet også forsøge sig med pighvarrer, men problemet er bl.a. at denne fisk ikke klækker i store mængder. Fra æg til yngel er overlevelsen kun på få procent. Dahl-Madsen mener at dansk fiskeri som helhed vil være tjent med en voksende produktion af opdrættet fisk, bl.a. fordi der skal anvendes industrifisk som fiskefoder.