Vand & Ord

I perioden fra 1994 frem til hans alt for tidlige død i foråret 1997 havde jeg fornøjelsen at arbejde sammen med Arne Corlin på Miljøkontrollen. Jeg lærte Arne Corlin at kende allerede i forbindelse med udarbejdelse af DIFs anvisning om vandforureningskontrol, hvor hans skarpe hjerne for matematik og statistik kom til god udfoldelse. Arne var en rigtig ingeniør af de bedste af slagsen, med et godt overblik over den samfundsmæssige helhed og samtidig med dyb respekt for den indviklede tekniske, detalje, og ikke det mindste til overs for pølsesnak og omsvøb. Han var ind imellem ilde berørt over at se et vigtigt fagområde som vandmiljøet forvandle sig fra et være et område, hvor der kunne gøres en ideel indsats på et solidt fagligt, teknisk grundlag, til en slagmark for politiserende embedsmænd, som var ligeglade med faglige synspunkter, men kun havde deres karriere i tankerne. Men sådan er menneskene, og han glædede sig i sine sidste år over at kunne få lejlighed til at fordybe sig i man

Klumme i Vand & Jord Medforfatter: Henrik Bechmann-Nielsen Når man kommer på afstand af det danske nærmiljø og ser på situationen ud fra en større horisont er det tydeligt, at vi i Danmark opfører os mindre hensigtsmæssigt på mange områder. Et af de områder, hvor det er slående tydeligt, at vi i Danmark er helt ude af takt med en sunde fornuft er på akvakultur og miljøområdet. Den globale akvakulturudvikling Akvakultur globalt set er i kraftig udvikling, og hermed et forretningsområde præsenteret på en sølvbakke for de lande, der kender deres besøgelsestid. Alene her i Thailand er der sket en udvikling i produktionen af saltvandsrejer til et niveau på omkring 200.000 t/år svarende til en værdi af rundt 10 milliarder Dkr! Danmark har sovet i timen eller snarere har ladet pseudo-problemer (i dette tilfælde miljøet) spærre for en udvikling, der kunne have været til stor gavn for dansk erhvervsliv og dansk betalingsbalance (som det jo nu igen kniber for). Det afgørende knæk på udviklin

Klumme i Vand & Jord Der bruges store ressourcer i kommunerne på miljøtilsyn af virksomhederne. Det bør diskuteres om denne tilsynsindsats er pengene værd. Som oplæg til en diskussion vil jeg gerne komme med nogle hovedsynspunkter: Der bruges alt for store ressourcer på miljøtilsyn af virksomheder i forhold til de resultater, der kommer ud af det. Det er politisk populært (populistisk) at kræve mere tilsyn. Ikke, fordi det er vigtigt, men fordi det i vide kredse er populært at give virksomhederne skylden for miljøproblemerne. Virksomhederne, som punktkilder, har en stærkt aftagende betydning for det omgivende miljø. Hvorimod borgernes aktiviteter, herunder energiforbruget spiller en større og større rolle. Et godt eksempel er trafikken, som fremkalder den dominerende del af luftforureningen i byerne. I øvrigt kan man sige, at miljøproblemet fra virksomhederne nu generelt ikke mere er spildet, men produktet: f.eks. det pesticid, der spredes på marken, eller den bodyshampoo borgeren