Vand & Ord

Synspunkt i Akvakulturmagasinet i efteråret 2005 Midtfirserne var en stor periode for dansk akvakultur, en masse nye ting blev sat i gang og der var stor optimisme på området. Vi følte os sikre på, at vi på basis af den store erfaring, der var opbygget i Danmark gennem 100 år, kunne sikre en Danmark i fin placering i den stærkt stigende globale akvakul-turproduktion. Men ak, sådan skulle det ikke gå. Netop som der blev sat fart på det hele, skyllede døde jomfruhummere i kassevis op på strandene. Og de store vandmiljøplaner blev, berettiget nok, sat i gang. Desværre var planerne i starten baseret på et politisk ønske om at udvise handlekraft frem for at sikre teknisk/økonomisk optimale løsninger. Akvakulturerhvervet blev som et lille erhverv, uden særlig politisk gennemslagskraft, gidsel i dette spil, og der blev bl.a. gennemført et havbrugsstop, selv om hav-brugets udledninger udgjorde en forsvindende lille del (0,5 promille) af det samlede tab af kvælstof fra den øvrige fødevareproduk

Kunstig intelligens, cybermennesker og udødelighed Et indlæg i Far-Out fra Akademiet for Fremtidsforskning Alle vi der interesserer os for fremtidsforskning har vel en drøm om at kunne give nogle god bud på, hvordan fremtiden vil se ud, og allerhelst vil være vi med til at skabe fremtiden. Det er imidlertid de færreste af os, der formår andet end at påvirke vores allernærmeste fremtid sammen med vores familie, venner og arbejdskolleger. I Ray Kurzweil [1] har vi en ægte fremtidsmager, som med sit detaljerede overblik over den teknologiske udvikling kan stille skarpt på fremtiden, og samtidig på baggrund af sin banebrydende forskning og innovation være med til at skabe fremtiden for hele menneskeheden. Kurzweil er en ekstremt kreativ videnskabsmand, som udvikler den ene snilde opfindelse efter den anden. Lad mig nævne: OCR: Optical Character Recognition, talegenkendelse, læsemaskiner etc. Han er en rigtig god forretningsmand, som udvikler ideer, der kan sælges, og har indtil nu sat 9 s

Op til 65 pct. af mangroveskoven i katastrofeområderne er fældet de seneste 20 år Af Jan Dahlmann, Ingeniøren Når fiskedamme, ikke mindst rejefarme, er blevet så populære, skyldes det, at de lavvandede kyster med mangrove dagligt bliver oversvømmet. Dermed giver tidevandet en simpel vandudskiftning i bassinerne. Men fiskedammene, der graves i havbunden, har været som »en slags svedjebrug på havet« og teknologisk set helt forældede, fortæller civilingeniør Karl Iver Dahl Madsen fra DHI – Institut for Vand og Miljø. »Rejefarmene er blevet anlagt på bekostning af store områder med mangrove. Men det har aldrig rigtig fungeret, fordi det er en dårlig og meget ineffektiv teknologi, og derfor er udviklingen nu vendt,« siger han. I stedet placeres fiskedamme og rejefarme nu i bassiner på land, og det kan bringes til at fungere, mener Karl Iver Dahl Madsen. »Men mange steder medfører det desværre andre miljøproblemer, hvis det ikke er gjort ordentligt,« siger han.