Ray Kurzweil – Fremtidsmageren
Kunstig intelligens, cybermennesker og udødelighed
Et indlæg i Far-Out fra Akademiet for Fremtidsforskning
Alle vi der interesserer os for fremtidsforskning har vel en drøm om at kunne give nogle god bud på, hvordan fremtiden vil se ud, og allerhelst vil være vi med til at skabe fremtiden. Det er imidlertid de færreste af os, der formår andet end at påvirke vores allernærmeste fremtid sammen med vores familie, venner og arbejdskolleger.
I Ray Kurzweil[1] har vi en ægte fremtidsmager, som med sit detaljerede overblik over den teknologiske udvikling kan stille skarpt på fremtiden, og samtidig på baggrund af sin banebrydende forskning og innovation være med til at skabe fremtiden for hele menneskeheden.
Kurzweil er en ekstremt kreativ videnskabsmand, som udvikler den ene snilde opfindelse efter den anden. Lad mig nævne: OCR: Optical Character Recognition, talegenkendelse, læsemaskiner etc. Han er en rigtig god forretningsmand, som udvikler ideer, der kan sælges, og har indtil nu sat 9 succesrige selskaber i gang, så han mangler i det mindste aldrig midler til at udvikle sine ideer.
Essensen i hans arbejde er forståelse for og udvikling af ”kunstig intelligens”. Han er fast overbevist om, at vi alle om ca. 20 år vil have en PC på vores skrivebord, der har intelligens på et menneskeligt niveau[2]. Og ret kort tid derefter vil computerne langt overstige det ”naturlige” menneskes intelligens.
Vi der har fuldt udviklingen i ”kunstig intelligens[3]” begrebet siden starten, vil umiddelbart være skeptiske, da man for mange år siden var lige så optimistiske. Men i AI’s start troede forskerne, at den menneskelige opfattelsesevne og intelligens var regelbaseret og kunne efterlignes med klassiske softwarealgoritmer. Det viste sig imidlertid at være en blindgyde, og efterhånden som man blev klar over den menneskelige hjernes store kapacitet, og hvordan den ved hjælp af netværksopbygning på et splitsekund kan gøre ting, som computeren vil være timer om, blev kursen bl.a. med Kurzweil’s indsigt drejet i en mere frugtbar retning.
Forskerne indså, at den intelligente maskine allerede var opfundet, nemlig den menneskelige hjerne. Og at det gjaldt om så godt som muligt at kopiere denne fantastiske konstruktion. Samtidig blev det klart, at regnekraften selv med de supercomputere, vi har i dag, simpelthen endnu ikke er stor nok til, at vi kan kopiere menneskehjernens kapacitet. På delområder er vi dog nået langt og AI er del af vores hverdag nu.
Som et spektakulært eksempel kan nævnes, at Deep Blue[4] i allerede i 1997kunne slå verdensmesteren Kasparov i skak. Og den tid er nu forbi, hvor selv de bedste skakspillere har en reel chance. Selvfølgelig udfolder skak kun en beskeden del af den samlede menneskelige intelligens, men det er dog tankevækkende, at indtil maskinen vandt, var der mange der erklærede, at en computer aldrig ville kunne vinde over det bedste menneske, fordi dette menneske nødvendigvis måtte fodre computeren med viden.
Som et andet meget frisk eksempel kan nævnes, at Stanford Racing Team (SRT) for nylig vandt en præmie på 2 mio. dollars i Darpa Grand Challenge[5], som er en konkurrence, hvor en ubemandet robotbil (ingen fjernstyring) skal køre ca. 200 km under en bestemt tidsgrænse. SRT gennemførte den komplekse rute med en gennemsnitsfart på 30 km i timen. Og vi vil om få år se konsekvensen af dette gennembrud på de danske veje i form af den ”kollisionsløse” bil.
Kurzweil forventer, at den hurtige og støtte udvikling, der har været af computerkapacitet, vil fortsætte i mange år endnu i lighed med det, vi kender som Moores[6] lov, og på det grundlag vil vi uvægerligt på et tidspunkt nå op på den menneskelige hjernes kapacitet:
I figuren er vist udviklingen i computerkraft frem til år 2100.
Figur SEQ Figur \* ARABIC 1 http://www.kurzweilai.net/articles/images/chart19.jpg
Det ses, at computerkraften nu er på niveau med en mus og PC’en passerer mennesket i ca. 2025.
Denne udvikling er et eksempel på en generel udvikling, som Kurzweil kalder ” Loven om accelererende merværdi[7]” Dvs. at teknologien ikke blot udvikler sig med samme hastighed, men med stadig stigende hastighed. Han illustrerer det med, at den teknologiske udvikling, der finder sted i de første 20 år af det 21. århundrede vil være lige så stor, som den der fandt sted i hele det 20 århundrede. Og det 21. århundrede vil give samme teknologi udvikling, som vi indtil nu har nået gennem hele menneskehedens historie.
Konsekvenserne af dette bliver store gennembrud inden for nanoteknologi, kunstig intelligens og bioteknologi, som efter Kurzweil’s opfattelse vil medføre, at menneskene smelter sammen med computerne og reelt bliver udødelige. Sådan!
Alt dette lyder jo utroligt, alt efter temperament helt forskrækkeligt eller for godt til at være sandt, men er det ikke bare noget science fiction sludder?
Det vil jeg lade læseren vurdere efter at have sat sig godt ind i Kurzweil’s arbejde. Om ikke andet så er hans bøger[8] yderst underholdende.
Min egen vurdering er, at jeg ikke uden videre vil afvise disse muligheder. Den menneskelige hjerne og intelligens findes. Hjernen er efter alt at dømme blot en maskine, fantastisk og kompliceret, men stadig en maskine, der følger fysiske, kemiske og biologiske grundlove, og derfor kan kopieres med en tilstrækkelig avanceret teknologi. Jeg tror klart, at Kurzweil har ret i at hans forudsagte computerkapacitet vil være til stede om 20 år. Men det er muligt, at han har undervurderet den teknologi, der skal til for at kopiere menneskelig intelligens.
Lykkes det imidlertid først at lave en kopi af den menneskelige hjerne vil det være muligt at forbedre den i rask takt i forhold til nutidens niveau, og så står vi rigtig nok overfor et helt ukendt, skræmmende og fascinerende land.
Som Arthur C. Clarke sagde: Den fjerne fremtids teknologi vil være så avanceret, at den ikke kan skelnes fra magi.
[1] http://www.kurzweiltech.com/raybio.html
[2] Det vil nok tage nogle år mere at nå akademiets niveauJ
[3] AI: Artificial Intelligence
[4] http://www.research.ibm.com/deepblue/
[5] http://www.grandchallenge.org/
[6] Computerkraften fordobles for hver 18 måneder
[7] Law of Accelerating Returns: http://www.kurzweilai.net/meme/frame.html?main=/articles/art0134.html
[8] bl.a. ”The Age of Spitula Machines” & “Fantastic Voyage”
Et indlæg i Far-Out fra Akademiet for Fremtidsforskning
Alle vi der interesserer os for fremtidsforskning har vel en drøm om at kunne give nogle god bud på, hvordan fremtiden vil se ud, og allerhelst vil være vi med til at skabe fremtiden. Det er imidlertid de færreste af os, der formår andet end at påvirke vores allernærmeste fremtid sammen med vores familie, venner og arbejdskolleger.
I Ray Kurzweil[1] har vi en ægte fremtidsmager, som med sit detaljerede overblik over den teknologiske udvikling kan stille skarpt på fremtiden, og samtidig på baggrund af sin banebrydende forskning og innovation være med til at skabe fremtiden for hele menneskeheden.
Kurzweil er en ekstremt kreativ videnskabsmand, som udvikler den ene snilde opfindelse efter den anden. Lad mig nævne: OCR: Optical Character Recognition, talegenkendelse, læsemaskiner etc. Han er en rigtig god forretningsmand, som udvikler ideer, der kan sælges, og har indtil nu sat 9 succesrige selskaber i gang, så han mangler i det mindste aldrig midler til at udvikle sine ideer.
Essensen i hans arbejde er forståelse for og udvikling af ”kunstig intelligens”. Han er fast overbevist om, at vi alle om ca. 20 år vil have en PC på vores skrivebord, der har intelligens på et menneskeligt niveau[2]. Og ret kort tid derefter vil computerne langt overstige det ”naturlige” menneskes intelligens.
Vi der har fuldt udviklingen i ”kunstig intelligens[3]” begrebet siden starten, vil umiddelbart være skeptiske, da man for mange år siden var lige så optimistiske. Men i AI’s start troede forskerne, at den menneskelige opfattelsesevne og intelligens var regelbaseret og kunne efterlignes med klassiske softwarealgoritmer. Det viste sig imidlertid at være en blindgyde, og efterhånden som man blev klar over den menneskelige hjernes store kapacitet, og hvordan den ved hjælp af netværksopbygning på et splitsekund kan gøre ting, som computeren vil være timer om, blev kursen bl.a. med Kurzweil’s indsigt drejet i en mere frugtbar retning.
Forskerne indså, at den intelligente maskine allerede var opfundet, nemlig den menneskelige hjerne. Og at det gjaldt om så godt som muligt at kopiere denne fantastiske konstruktion. Samtidig blev det klart, at regnekraften selv med de supercomputere, vi har i dag, simpelthen endnu ikke er stor nok til, at vi kan kopiere menneskehjernens kapacitet. På delområder er vi dog nået langt og AI er del af vores hverdag nu.
Som et spektakulært eksempel kan nævnes, at Deep Blue[4] i allerede i 1997kunne slå verdensmesteren Kasparov i skak. Og den tid er nu forbi, hvor selv de bedste skakspillere har en reel chance. Selvfølgelig udfolder skak kun en beskeden del af den samlede menneskelige intelligens, men det er dog tankevækkende, at indtil maskinen vandt, var der mange der erklærede, at en computer aldrig ville kunne vinde over det bedste menneske, fordi dette menneske nødvendigvis måtte fodre computeren med viden.
Som et andet meget frisk eksempel kan nævnes, at Stanford Racing Team (SRT) for nylig vandt en præmie på 2 mio. dollars i Darpa Grand Challenge[5], som er en konkurrence, hvor en ubemandet robotbil (ingen fjernstyring) skal køre ca. 200 km under en bestemt tidsgrænse. SRT gennemførte den komplekse rute med en gennemsnitsfart på 30 km i timen. Og vi vil om få år se konsekvensen af dette gennembrud på de danske veje i form af den ”kollisionsløse” bil.
Kurzweil forventer, at den hurtige og støtte udvikling, der har været af computerkapacitet, vil fortsætte i mange år endnu i lighed med det, vi kender som Moores[6] lov, og på det grundlag vil vi uvægerligt på et tidspunkt nå op på den menneskelige hjernes kapacitet:
I figuren er vist udviklingen i computerkraft frem til år 2100.
Figur SEQ Figur \* ARABIC 1 http://www.kurzweilai.net/articles/images/chart19.jpg
Det ses, at computerkraften nu er på niveau med en mus og PC’en passerer mennesket i ca. 2025.
Denne udvikling er et eksempel på en generel udvikling, som Kurzweil kalder ” Loven om accelererende merværdi[7]” Dvs. at teknologien ikke blot udvikler sig med samme hastighed, men med stadig stigende hastighed. Han illustrerer det med, at den teknologiske udvikling, der finder sted i de første 20 år af det 21. århundrede vil være lige så stor, som den der fandt sted i hele det 20 århundrede. Og det 21. århundrede vil give samme teknologi udvikling, som vi indtil nu har nået gennem hele menneskehedens historie.
Konsekvenserne af dette bliver store gennembrud inden for nanoteknologi, kunstig intelligens og bioteknologi, som efter Kurzweil’s opfattelse vil medføre, at menneskene smelter sammen med computerne og reelt bliver udødelige. Sådan!
Alt dette lyder jo utroligt, alt efter temperament helt forskrækkeligt eller for godt til at være sandt, men er det ikke bare noget science fiction sludder?
Det vil jeg lade læseren vurdere efter at have sat sig godt ind i Kurzweil’s arbejde. Om ikke andet så er hans bøger[8] yderst underholdende.
Min egen vurdering er, at jeg ikke uden videre vil afvise disse muligheder. Den menneskelige hjerne og intelligens findes. Hjernen er efter alt at dømme blot en maskine, fantastisk og kompliceret, men stadig en maskine, der følger fysiske, kemiske og biologiske grundlove, og derfor kan kopieres med en tilstrækkelig avanceret teknologi. Jeg tror klart, at Kurzweil har ret i at hans forudsagte computerkapacitet vil være til stede om 20 år. Men det er muligt, at han har undervurderet den teknologi, der skal til for at kopiere menneskelig intelligens.
Lykkes det imidlertid først at lave en kopi af den menneskelige hjerne vil det være muligt at forbedre den i rask takt i forhold til nutidens niveau, og så står vi rigtig nok overfor et helt ukendt, skræmmende og fascinerende land.
Som Arthur C. Clarke sagde: Den fjerne fremtids teknologi vil være så avanceret, at den ikke kan skelnes fra magi.
[1] http://www.kurzweiltech.com/raybio.html
[2] Det vil nok tage nogle år mere at nå akademiets niveauJ
[3] AI: Artificial Intelligence
[4] http://www.research.ibm.com/deepblue/
[5] http://www.grandchallenge.org/
[6] Computerkraften fordobles for hver 18 måneder
[7] Law of Accelerating Returns: http://www.kurzweilai.net/meme/frame.html?main=/articles/art0134.html
[8] bl.a. ”The Age of Spitula Machines” & “Fantastic Voyage”
Kommentarer