Opslag

Viser opslag fra april, 1994

Vandmiljøet i Danmark

Bedre end sit rygte, men forvaltes dårligt Kronik i Politiken Det danske vand er ikke så ringe endda. Rygterne om dets død er stærkt overdrevne. Men det er desværre sandt, at vandet forvaltes alt for kortsigtet og alt for dårligt. De midler samfundet har sat af til forbedring af vandmiljøet kunne give et langt bedre resultat, hvis de blev anvendt fornuftigt. Alternativt kunne der opnås et pænt vandmiljø for langt færre midler, hvorved der ville blive råd til at finansiere mange andre fuldt så vigtige opgaver. Hvordan er kvaliteten? De indre danske farvande har det i grunden ganske udmærket. (Jeg ved godt, at der i lokale, kystnære områder, især lukkede bugter og fjorde, er betydelige problemer, men jeg vil i dette indlæg kun beskæftige mig med de overordnede nationale vurderinger og forbrug af ressourcer). Der løber vældigt meget vand igennem de danske farvande: Netto ca. 500 km3 (en km3 er 1 million gange en million liter vand) fra Østersøen til Nordsøen. Dvs. at der skal ledes ganske