Vand & Ord

Kan vi spise os til et bedre vandmiljø? Klumme i Vand & Jord For godt et års tid siden udgav Øresundsvandsamarbejdet en meget konstruktiv publikation [1] om opstilling af målsætninger for vandmiljøet i Øresund. Planen er forbilledlig ambitiøs og forlanger den generelle målsætning, eller hvad der med Vandrammedirektivets begrebsverden kaldes høj økologisk kvalitet, opfyldt i det meste af regionen. Med andre ord foreslår man, at naturen og miljøet i Øresund skal tilbage til en urtilstand. Øresund i stenalderen? Min rygmarvsreaktion var, at dette mål er urealistisk. Selv hvis vi stoppede menneskers færden og produktion i Danmark, er der jo hele omverdenen og den grænseoverskridende belastning at tage hensyn til. Men efter at have tænkt nærmere over det kan jeg ikke lade være med at betragte det som en stor udfordring til en erfaren vandmiljøingeniør. Måske er det ikke så umuligt endda? Og i denne omgang Vand & Ord vil jeg give mit bud på en fremtid, hvor der igen bliver rigtig me...

Jeg glæder mig til, at vi får nogle flere gensplejsede produkter på markedet, og for min skyld må man gerne mærke dem. Så kan jeg positivt vælge dem frem for ikke - gensplejsede produkter, der jo i almindelighed er miljøbelastende, usunde og smager dårligt! Jeg vil gerne medgive, at lige præcis sojabønner og Round-Up er en dårlig start på gensplejsnings-diskussionen. Jeg bryder mig heller ikke om den anvendelse. Men desværre synes jeg, at SF og dets madpolitiske ordfører Jørn Jespersen med sin stærke modstand mod dette produkt efterlader et indtryk af, at SF er imod anvendelsen af gensplejsning som sådan. Og det kan da ikke være meningen. Tværtimod skal genteknologien fremmes mest muligt, og der skal for forbrugerens og miljøets skyld gøres en stor indsats for at få indført disse produkter på markedet så hurtigt som muligt. Sandheden er jo, at gensplejsningen kan betragtes som det største fremskridt for produktionsbiologien siden opfindelsen af landbruget. Denne teknik giver muligheder...