Opslag

Viser opslag med etiketten model

Det matematiske iltsvind

DHI venter utålmodigt på at deres matematiske model over iltsvind i de danske farvande tages i brug i forbindelse med den nye vandmiljøplan. Den viser, at klimaet har meget stor betydning for iltsvindet. Af Jan Dahlmann, Ingeniøren Havde vejret i september i år været som for to år siden, så havde iltsvindet i år i de danske farvande været langt mindre. I hvert fald hvis man skal tro den modelberegning, som DHI - Institut for vand og miljø har foretaget for Ingeniøren. Kortene taler vel nærmest for sig selv. Sådan besvarer divisionsdirektør i DHI Jacob Steen Møller Ingeniørens spørgsmål om, hvad han konkluderer på baggrund af DHI's beregninger over iltsvind og klima. De to DHI-kort her på siden viser størrelsen af vejrets indflydelse, klimafaktoren. Kortene demonstrerer samtidig det modelværktøj, som DHI har udviklet til at lave iltsvindsprognoser og -kort. Hvis man vil vide noget om effekten i vandmiljøet af et indgreb over for for eksempel kvælstofudledningen fra landbruget, er mo...

Check vandudsigten - før du tager til stranden eller på havet

Find selv havtemperaturer og bølgehøjde for de kommende dage på Internettet med en nyudviklet model, DHI stiller til rådighed for Ingeniørens læsere i en prøveperiode på to uger: www.vandudsigten.dk Af Jens Ramskov, Ingeniøren Om kort tid kan vi måske høre noget lignende i morgenradioavisen. "Og vandudsigten for de kommende dage lyder: Der kan ventes gode betingelser for vindsurfere ved Klitmøller i morgen. Badning frarådes i Køge Bugt i overmorgen på grund af tilstrømning af alger fra Østersøen. De vil dog forsvinde igen efter to dage. Bølgehøjden i Østersøen vil stige så meget på mandag, at sejladsen med hurtigfærgen mellem Ystad og Rønne forventes at få store forsinkelser". En detaljeret vejrudsigt er allerede en del af dagligdagen det kan en detaljeret vandudsigt også snart blive. DHI Institut for Vand og Miljø har netop færdiggjort en prototype af en vandudsigt, som i en testperiode stilles til gratis rådighed for Inge niørens læsere.Modellen indeni Fundamentet i model...