Opslag

Viser opslag fra 1994

Gensplejsede produkter - Ja tak, fler af dem

Jeg glæder mig til, at vi får nogle flere gensplejsede produkter på markedet, og for min skyld må man gerne mærke dem. Så kan jeg positivt vælge dem frem for ikke - gensplejsede produkter, der jo i almindelighed er miljøbelastende, usunde og smager dårligt! Jeg vil gerne medgive, at lige præcis sojabønner og Round-Up er en dårlig start på gensplejsnings-diskussionen. Jeg bryder mig heller ikke om den anvendelse. Men desværre synes jeg, at SF og dets madpolitiske ordfører Jørn Jespersen med sin stærke modstand mod dette produkt efterlader et indtryk af, at SF er imod anvendelsen af gensplejsning som sådan. Og det kan da ikke være meningen. Tværtimod skal genteknologien fremmes mest muligt, og der skal for forbrugerens og miljøets skyld gøres en stor indsats for at få indført disse produkter på markedet så hurtigt som muligt. Sandheden er jo, at gensplejsningen kan betragtes som det største fremskridt for produktionsbiologien siden opfindelsen af landbruget. Denne teknik giver muligheder

Afskaf det (u)etiske råd

Kommentar i Politiken 1994 Når jeg hører formanden for Det Etiske Råd, Else Marie Sejr Larsen, udtale sig om genteknologi, føler jeg mig som en kætter i inkvisitionens hænder. Jeg kommer til at tænke på Galilei, som blev tvunget til at afsværge sin opfattelse af, at Jorden bevæger sig. Og jeg bedyrer, at Det Etiske Råd har en fuldstændig misforstået funktion og straks bør nedlægges. Forskningsfrihed og frihed til teknologisk udvikling er en umistelig frihedsrettighed på linje med ytringsfrihed, kunstnerisk frihed, politisk frihed osv. Den kan og skal ikke begrænses af samfundet eller dets udpegede organer. Staten skal ikke blande sig i det enkelte menneskes ret til at forske. Nyskabende udfoldelser er sjældent populære og baserer sig ikke på et flertal. Jeg er sikker på, at den stenalderkvinde, der første gang fandt på at bruge ilden, blev udstødt fra sin stamme af alle de velmenende sortseere, der mente, at sagen først skulle snakkes grundigt igennem, før der kunne gives tilladelse. G

Vandmiljøet i Danmark

Bedre end sit rygte, men forvaltes dårligt Kronik i Politiken Det danske vand er ikke så ringe endda. Rygterne om dets død er stærkt overdrevne. Men det er desværre sandt, at vandet forvaltes alt for kortsigtet og alt for dårligt. De midler samfundet har sat af til forbedring af vandmiljøet kunne give et langt bedre resultat, hvis de blev anvendt fornuftigt. Alternativt kunne der opnås et pænt vandmiljø for langt færre midler, hvorved der ville blive råd til at finansiere mange andre fuldt så vigtige opgaver. Hvordan er kvaliteten? De indre danske farvande har det i grunden ganske udmærket. (Jeg ved godt, at der i lokale, kystnære områder, især lukkede bugter og fjorde, er betydelige problemer, men jeg vil i dette indlæg kun beskæftige mig med de overordnede nationale vurderinger og forbrug af ressourcer). Der løber vældigt meget vand igennem de danske farvande: Netto ca. 500 km3 (en km3 er 1 million gange en million liter vand) fra Østersøen til Nordsøen. Dvs. at der skal ledes ganske