Gensplejsede laks
Krav om grundig risikovurdering
Af Jan Dahlmann, Ingeniøren
Produktionen af den gensplejsede laks AquAdvantage Bred Salmon skal foregå i lukkede bassiner, og fiskene skal være sterile. Sådan lyder sikkerhedsrecepten fra det canadiske firma Aqua Bounty Technologies, der har genmanipuleret en atlanterhavslaks, så den vokser hurtigere end normale laks. Er de to betingelser opfyldt, kan det ifølge firmaet undgås, at fiskene slipper ud og formerer sig. Spørgsmålet om at forhindre fiskene i at formere sig er den altdominerende problemstilling i forhold til laksen, som Aqua Bounty Technologies vil søge tilladelse til at markedsføre i USA og Canada. Ansøgningen kommer efter ti års dialog med de amerikanske myndigheder, Food and Drug Administration.
At spredningen af laksen er en central problemstillingen bekræfter civ.ing. Karl Iver Dahl-Madsen, DHI, som er ekspert i aquakultur:»Problemstillingen er helt indlysende central, for hvis først man har en sådan bestand af frie hurtigtvoksende laks i oceanerne, kan det blive helt uoverskueligt. Der er behov for meget, meget grundige risikovurderinger.«
Netop risikovurderingerne er sat til fornyet debat i USA, hvor presset imod Aqua Bountys egen dagsorden stiger i takt med, at tidspunktet for ansøgningen om tilladelse til markedsføring stiger. Det fremgår af det seneste nummer af det ansete amerikanske tidsskrift Environmental Science & Technology, der udgives af de amerikanske kemikeres sammenslutning, Chemical Society of America. Her sættes et stort spørgsmålstegn ved risikovurderingen af gensplejsede dyr (transgene dyr) på basis af et meget omfattende studie.
Studiet er udført af Ecological Society of America (ESA), og rapporten herfra konkluderer, at »den slags små-skala eksperimenter, der benyttes i dag af forskere for at vurdere de miljømæssige effekter af GMO'er i miljøet, er ufuldstændige.« Selv skriver Environmental Science & Technology, at hvad der er blevet kaldt verdens til dato mest omfattende undersøgelse af de miljømæssige effekter fra noget videnskabeligt samfund »tyder på, at forskerne er uforberedte på at besvare de spørgsmål, der er nødvendige for at lave regulering af den slags, som de nye typer af kommercielle GMO'er.«
Det er økosystemers kompleksistet, der spiller forskerne et puds, og ofte ved man end ikke, hvad der egentlig er relevant og tilstrækkelig viden i en konkret sag, siger en af ESA-undersøgelsens forfattere, Alison Snow fra Ohio State University.Forskere ved Virginia Polytechnic Institute fandt sammen med ESA-forskerne ud af, at hvis man indsatte et væksthormon fra en laks i den japanske Medaka-fisk, skete der meget uventede ting.»Fordi de ikke-transgene hunner foretrak de større transgene hanner fremfor de små normale, var 75 pct. af de klækkede fisk bærere af væksthormonet. Men den transgene yngel overlevede dårligere end de vilde artsfæller, og forskerne beregnede, at inden for 50 generationer kunne Medaka-fisken være uddød.«
Karl Iver Dahl-Madsen er kendt for at være overvejende positiv over for gensplejsningsteknologien. Men hvad angår laksen tager han en slags forbehold. Han tror ikke på, at de nye organismer vil kunne holdes indelukket i bestemte områder. De vil smutte ud, og nogle vil give problemer: »Netop den canadiske laks er en vanskelig sag, for hvis først den slipper ud i de åbne oceaner, risikerer man at stå med store problemer,« siger han.
Af Jan Dahlmann, Ingeniøren
Produktionen af den gensplejsede laks AquAdvantage Bred Salmon skal foregå i lukkede bassiner, og fiskene skal være sterile. Sådan lyder sikkerhedsrecepten fra det canadiske firma Aqua Bounty Technologies, der har genmanipuleret en atlanterhavslaks, så den vokser hurtigere end normale laks. Er de to betingelser opfyldt, kan det ifølge firmaet undgås, at fiskene slipper ud og formerer sig. Spørgsmålet om at forhindre fiskene i at formere sig er den altdominerende problemstilling i forhold til laksen, som Aqua Bounty Technologies vil søge tilladelse til at markedsføre i USA og Canada. Ansøgningen kommer efter ti års dialog med de amerikanske myndigheder, Food and Drug Administration.
At spredningen af laksen er en central problemstillingen bekræfter civ.ing. Karl Iver Dahl-Madsen, DHI, som er ekspert i aquakultur:»Problemstillingen er helt indlysende central, for hvis først man har en sådan bestand af frie hurtigtvoksende laks i oceanerne, kan det blive helt uoverskueligt. Der er behov for meget, meget grundige risikovurderinger.«
Netop risikovurderingerne er sat til fornyet debat i USA, hvor presset imod Aqua Bountys egen dagsorden stiger i takt med, at tidspunktet for ansøgningen om tilladelse til markedsføring stiger. Det fremgår af det seneste nummer af det ansete amerikanske tidsskrift Environmental Science & Technology, der udgives af de amerikanske kemikeres sammenslutning, Chemical Society of America. Her sættes et stort spørgsmålstegn ved risikovurderingen af gensplejsede dyr (transgene dyr) på basis af et meget omfattende studie.
Studiet er udført af Ecological Society of America (ESA), og rapporten herfra konkluderer, at »den slags små-skala eksperimenter, der benyttes i dag af forskere for at vurdere de miljømæssige effekter af GMO'er i miljøet, er ufuldstændige.« Selv skriver Environmental Science & Technology, at hvad der er blevet kaldt verdens til dato mest omfattende undersøgelse af de miljømæssige effekter fra noget videnskabeligt samfund »tyder på, at forskerne er uforberedte på at besvare de spørgsmål, der er nødvendige for at lave regulering af den slags, som de nye typer af kommercielle GMO'er.«
Det er økosystemers kompleksistet, der spiller forskerne et puds, og ofte ved man end ikke, hvad der egentlig er relevant og tilstrækkelig viden i en konkret sag, siger en af ESA-undersøgelsens forfattere, Alison Snow fra Ohio State University.Forskere ved Virginia Polytechnic Institute fandt sammen med ESA-forskerne ud af, at hvis man indsatte et væksthormon fra en laks i den japanske Medaka-fisk, skete der meget uventede ting.»Fordi de ikke-transgene hunner foretrak de større transgene hanner fremfor de små normale, var 75 pct. af de klækkede fisk bærere af væksthormonet. Men den transgene yngel overlevede dårligere end de vilde artsfæller, og forskerne beregnede, at inden for 50 generationer kunne Medaka-fisken være uddød.«
Karl Iver Dahl-Madsen er kendt for at være overvejende positiv over for gensplejsningsteknologien. Men hvad angår laksen tager han en slags forbehold. Han tror ikke på, at de nye organismer vil kunne holdes indelukket i bestemte områder. De vil smutte ud, og nogle vil give problemer: »Netop den canadiske laks er en vanskelig sag, for hvis først den slipper ud i de åbne oceaner, risikerer man at stå med store problemer,« siger han.
Kommentarer