Akvakultur er et miljøeffektivt erhverv

Fødevareministerens konference om fremtidens fiskeri og akvakultur

Akvakultur har været hårdt ramt af kritik, men det har ført til at danske hav- og dambrug er blevet de mest miljøeffektive producenter i verden. Den viden og det udstyr kan vi eksportere, mener Karl Iver Dahl-Madsen, DHI, Institut for Vand og Miljø.

Fiskeopdræt giver god økologisk effekt, mener forskeren. Han har regnet ud at 100 kg foder giver effektiv produktion af 65 kg laks, mens samme mængde foder giver 20 kg. kylling eller fx 1,2 kg lammekød.

Han mener, at bekymringerne for miljøet har ført til at Danmark har lagt vægt på at spare kvælstof frem for at støtte vækst i branchen, og dermed er vi gået glip af en velfærdsøkonomisk gevinst på 10 mia. kroner over de seneste 15 år.

Hvis Danmark vil realisere potentialerne og satse på vækst i fiskeopdræt, så er det nødvendigt at acceptere en belastning af miljøet på kort sigt. Men Karl Iver Dahl-Madsen er ikke i tvivl om at vi kan finde metoder til at få miljøneutral balance over årene.

Karl Iver Dahl-Madsen peger også på muligheden for at udvikle foder baseret på planteproteiner til laksefisk. Dambrug på land er også inden for rækkevidde, fordi Danmark er førende i recirkulationsteknologi.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

B...Ordet må kasseres nu

Jeg er godt træt af ordet: "Bæredygtig". Da jeg underviste miljøingeniører i Thailand på Asian Instute of Technology forbød jeg dem at bruge S...ordet (Sustainable), og det var de unge mennesker ret glade for. De kom fra fattige lande i Asien, hvor folk døde som fluer af drikkevand fyldt med lort og af indendørs røg fra afbrændt komøg. I nogle af landsbyerne gik folk rundt i en stadig bimmelim på grund af kronisk cyanidforgiftning fra dårligt renset maniok. De unge ingeniørers prioriteter var klare: få en god uddannelse, tjen mange penge og løs de akutte livstruende forureningsproblemer. Der var ikke plads til udflydende og uklare buzzwords. B... ordet er en blød og varm og venlig kliche, som betyder helt forskellige ting for forskellige mennesker. Der findes rigtig mange og derved reelt ingen definitioner, på hvad B... er og begrebet er ikke operationelt dvs. praktisk anvendeligt i natur- og miljøforvaltningen i den virkelige verden. I B... verdenen taler man om Hård og Blød...
Læs mere

Den generelle målsætning for marine vandområder

Den er ubrugelig! Hvad skal sættes i stedet? Reaktionen af Vand & Jord har været så venlige at præmiere dette indlæg med nogle flasker rødvin som et af de tre bedste indlæg i 1996. Den generelle målsætning for de marine områder, som sætter miljøkvaliteten i forhold til en naturtilstand, har i mange år været udgangspunktet for forvaltningen af disse områders miljøkvalitet. Det er min påstand, at denne målsætning er ubrugelig og bør erstattes med menneskecentrerede brugerkrav. Den generelle målsætning siger følgende: Plante- og dyreliv skal være upåvirket eller svagt påvirket og der skal være gode hygiejniske forhold. Ordet upåvirket stiller spørgsmålet i forhold til hvad: en naturtilstand. Problemet med naturtilstanden som målgrundlag er, at den kan være svær at gøre op, og at den i realiteten ikke er opnåelig. Der bor nu 6 milliarder mennesker på jorden med et stort og stadigt stigende materielt forbrug, og der findes ikke mere uberørte naturområder. Alle jordens biotoper er i et e...
Læs mere

København-ved-Øresund: En by med ti millioner indbyggere

Kronik i Ingeniøren Miljøministeriet har den 18 januar offentliggjort en plan om Storkøbenhavns udvikling. Planen er baseret på den klassiske fingerplan fra 1947. Den vil medføre en befolkningsudvikling i regionen og sikre en smidigere afvikling af trafikken og en udvikling i mere miljøeffektiv retning. Det er for såvidt og umiddelbart bedømt en god og konstruktiv plan, som har store muligheder for at opnå de stillede mål. Som medlem af Akademiet for Fremtidsforskning, vil jeg imidlertid gerne vurdere planen fra et vækstorienteret og futuristisk perspektiv. I verden lige nu sker befolkningsudviklingen med rasende hast i megabyer i udviklingslandene. Fænomenet kaldes på udenlandsk: High-Speed Urbanisation,og som eks. kan nævnes, at Shanghai i Kina hvert år vokser med mere end 1million indbyggere. Kineserne er stærkt optaget af at løse disse udfordringer og har sammen med en gruppe af unge innovative danskearkitektfirmaer udarbejdet planer for nye Økovenlige storbyer. Projektet hedder CO...
Læs mere