Opslag

Viser opslag fra juni, 1998

Grundvand & Pesticider

Grundlaget for den officielle holdning til pesticider i Danmark og i EU, at dem vil vi ikke have i grundvandet. Det er jo en holdning baseret på følelser og ikke på fornuft, og den følelsesbaserede del af deltagerne vil helst have, at der er et indhold på nul! Nu er nullet i videnskabelig forstand umuligt at opnå, med mindre man helt undlader at bruge det stof, der ikke må være der. Det var man godt klar over i EU, da man drøftede pesticider og derfor besluttede man i sin visdom, at ingen pesticider i drikkevandet måtte fortolkes som, at man ikke kunne konstatere, om der var nogen dvs. at grænseværdierne blev sat lig med detektionsgrænsen for de analysemetoder, der var gældende på beslutningstidspunktet (for ca. 10 år siden?). Det er naturligvis en irrationel måde at fastlægge grænseværdier på, fordi detektionsgrænser ændrer sig. Nu kan man måle værdier 10-100 gange lavere end dem, man kunne dengang. Og fordi en tilfældig detektionsgrænse ikke har noget at gøre med den levnedsmiddelhyg...