Iltsvind & Drivhus
Business not as usual
På DHI efterlyser afdelingsleder Karl Iver Dahl-Madsen, der også er vicepræsident for Akademiet for Fremtidsforskning, fremtidsscenarier, der bygger på teknologisk innovation. Han siger, at DMU's model for så vidt er udmærket, og deres resultater er i orden. Han bemærker samtidig, at ud over temperaturerne spiller også nedbøren og vindforholdene en stor rolle, og der er stor usikkerhed ved alle parametre.»Men rapporten er alligevel lidt uinteressant, fordi tingene ændrer sig. Man skulle lave et scenarium, hvor man så på, hvad der vil ske, hvis ingenting er "business as usual". Det er indlysende, at alle produktionsaktiviteter i løbet af de næste 100 år skal have afkoblet miljøbelastninger. Og det er for mig at se også indlysende, at landbrugets miljøbelastninger vil være langt, langt mindre om 100 år end i dag,« siger Karl-Ivar Dahl-Madsen.Han tilføjer, at business as usual-scenarierne er et af problemerne ved hele klimadiskussionen. Der findes ifølge ham alt for mange modelleringer af, hvordan verden ser ud om 100 år, hvis man ikke foretager sig noget. Men verden bliver ikke ved med at være, som den er. »Det virker som en ret nørdet teknologisk fremskrivning af tingene. Der sker dramatiske ændringer af vores måde af anvende teknologien på. Hvad nu hvis man lavede et scenarie, hvor man antog, at verden bliver ved med at ændre sig lige så meget, som den allerede har gjort det. Så har vi ikke de problemer om 100 år,« siger han.Også han er enig i, at både DMU's rapport og "Conwoy"-studiet lægger større pres på hele diskussionen om klima og landbrug og dermed også et vist pres på landbruget. Men samtidig siger han, at landbruget allerede er i fuld gang med at reducere miljøpåvirkningerne fra produktionen.»Og hvis den udvikling fortsætter, så er problemet væk, længe inden der er gået 100 år,« påpeger Dahl-Madsen.
På DHI efterlyser afdelingsleder Karl Iver Dahl-Madsen, der også er vicepræsident for Akademiet for Fremtidsforskning, fremtidsscenarier, der bygger på teknologisk innovation. Han siger, at DMU's model for så vidt er udmærket, og deres resultater er i orden. Han bemærker samtidig, at ud over temperaturerne spiller også nedbøren og vindforholdene en stor rolle, og der er stor usikkerhed ved alle parametre.»Men rapporten er alligevel lidt uinteressant, fordi tingene ændrer sig. Man skulle lave et scenarium, hvor man så på, hvad der vil ske, hvis ingenting er "business as usual". Det er indlysende, at alle produktionsaktiviteter i løbet af de næste 100 år skal have afkoblet miljøbelastninger. Og det er for mig at se også indlysende, at landbrugets miljøbelastninger vil være langt, langt mindre om 100 år end i dag,« siger Karl-Ivar Dahl-Madsen.Han tilføjer, at business as usual-scenarierne er et af problemerne ved hele klimadiskussionen. Der findes ifølge ham alt for mange modelleringer af, hvordan verden ser ud om 100 år, hvis man ikke foretager sig noget. Men verden bliver ikke ved med at være, som den er. »Det virker som en ret nørdet teknologisk fremskrivning af tingene. Der sker dramatiske ændringer af vores måde af anvende teknologien på. Hvad nu hvis man lavede et scenarie, hvor man antog, at verden bliver ved med at ændre sig lige så meget, som den allerede har gjort det. Så har vi ikke de problemer om 100 år,« siger han.Også han er enig i, at både DMU's rapport og "Conwoy"-studiet lægger større pres på hele diskussionen om klima og landbrug og dermed også et vist pres på landbruget. Men samtidig siger han, at landbruget allerede er i fuld gang med at reducere miljøpåvirkningerne fra produktionen.»Og hvis den udvikling fortsætter, så er problemet væk, længe inden der er gået 100 år,« påpeger Dahl-Madsen.
Kommentarer