Vand & Ord

Jeg er godt træt af ordet: "Bæredygtig". Da jeg underviste miljøingeniører i Thailand på Asian Instute of Technology forbød jeg dem at bruge S...ordet (Sustainable), og det var de unge mennesker ret glade for. De kom fra fattige lande i Asien, hvor folk døde som fluer af drikkevand fyldt med lort og af indendørs røg fra afbrændt komøg. I nogle af landsbyerne gik folk rundt i en stadig bimmelim på grund af kronisk cyanidforgiftning fra dårligt renset maniok. De unge ingeniørers prioriteter var klare: få en god uddannelse, tjen mange penge og løs de akutte livstruende forureningsproblemer. Der var ikke plads til udflydende og uklare buzzwords. B... ordet er en blød og varm og venlig kliche, som betyder helt forskellige ting for forskellige mennesker. Der findes rigtig mange og derved reelt ingen definitioner, på hvad B... er og begrebet er ikke operationelt dvs. praktisk anvendeligt i natur- og miljøforvaltningen i den virkelige verden. I B... verdenen taler man om Hård og Blød

ESA Interview Today’s interview gives us the opportunity to focus on another very hot topic: water. Our interlocutor is Head of the Ecology and Environment department at DHI Water and Environment. Can you introduce your company to our readers? DHI Water and Environment is an international consulting and research organisation officially born in 2000 from the fusion of the former Danish Hydraulic Institute with the Institute for the Water Environment (VKI), joined in 2005 by the Danish Toxicology Centre (DTC). Thanks to these merged competencies, in a few years DHI reached out to all continents, being now present in 19 countries with about 600 employees. Near-future forecasts foresee 700 employees by the end of 2007 and a steady growth leading us to a 1000 people staff in three years’ time. DHI is a private, self-owned company with no shareholders, offering consultancy based on highly qualified research: our first two founding institutions have been doing research for over 40 years and 3

Kronik i Ingeniøren Miljøministeriet har den 18 januar offentliggjort en plan om Storkøbenhavns udvikling. Planen er baseret på den klassiske fingerplan fra 1947. Den vil medføre en befolkningsudvikling i regionen og sikre en smidigere afvikling af trafikken og en udvikling i mere miljøeffektiv retning. Det er for såvidt og umiddelbart bedømt en god og konstruktiv plan, som har store muligheder for at opnå de stillede mål. Som medlem af Akademiet for Fremtidsforskning, vil jeg imidlertid gerne vurdere planen fra et vækstorienteret og futuristisk perspektiv. I verden lige nu sker befolkningsudviklingen med rasende hast i megabyer i udviklingslandene. Fænomenet kaldes på udenlandsk: High-Speed Urbanisation,og som eks. kan nævnes, at Shanghai i Kina hvert år vokser med mere end 1million indbyggere. Kineserne er stærkt optaget af at løse disse udfordringer og har sammen med en gruppe af unge innovative danskearkitektfirmaer udarbejdet planer for nye Økovenlige storbyer. Projektet hedder CO

Bragt som to analysekronikker i Politiken i efteråret 2007. Der var engang, hvor vi brugte store dele af Danmarks arealer til energiafgrøder, nemlig foder til heste. Før mekaniseringen af landbruget brugte vi omkring en fjerdedel af landbrugsarealet til at dyrke foder til vores energislugende trækdyr [1] . Vores primære energiafgrøde var i 1938 havre. De fleste af os kender vist stadig begrebet en hestekraft [2] : HK, som i hestens tid var det mest udbredte udtryk for en energieffekt. Anvendelsen af hestekræfter var en i princippet hyggelig, men uhyre ineffektiv form for energiudnyttelse i fødevareproduktionen, og det var et stort fremskridt både for natur & miljø, da andre energiformer blev indført og landbruget blev gennemmekaniseret. Dagens debat om braklægning, fødevareproduktion og energiafgrøder viser imidlertid, at vi har glemt læren fra den gang, idet der nu er stærke kræfter, der vil igen vil misbruge gode danske arealer til en ineffektiv energiproduktion. Energiproduktion

Klumme i Vand & Jord Jeg er en af dem, der kan huske hvordan miljøet og naturen så ud da det gik skidt, og da miljøbevægelsen startede i slutningen af tresserne. Jeg tog mine første algeprøver i 1964 i Hvidkilde sø på vej til biologitimen på Svendborg Statsgymnasium. Sigtdybden har ikke været over 5 cm. I badeområdet ved Syltemade å på Sydfyn fik man sår og bylder, og ”flydere” var et almindeligt fænomen. Spildevandsfanen fra Lynetten kunne ses helt op til Helsingør og ørrederne kunne ikke slippe levende igennem Odense å. Hadsten Lilleå var blodrød af spildevand fra slagteriet og kemikalieaffald blev dumpet i klitterne. Omtrent 100 år før i 1850’erne var miljøet i København endnu værre. Tusinder døde af indendørs luftforurening og vandbårne sygdomme bl.a. cholera og middellevetiden var under 30 år. Miljøet og naturen i Danmark er åbenbart ved at få det bedre. Der er ingen grund til at tro, at det ikke bliver ved at gå sådan også i den øvrige del af verden. Og den kraftige teknologi

Business not as usual På DHI efterlyser afdelingsleder Karl Iver Dahl-Madsen, der også er vicepræsident for Akademiet for Fremtidsforskning , fremtidsscenarier, der bygger på teknologisk innovation. Han siger, at DMU's model for så vidt er udmærket, og deres resultater er i orden. Han bemærker samtidig, at ud over temperaturerne spiller også nedbøren og vindforholdene en stor rolle, og der er stor usikkerhed ved alle parametre.»Men rapporten er alligevel lidt uinteressant, fordi tingene ændrer sig. Man skulle lave et scenarium, hvor man så på, hvad der vil ske, hvis ingenting er "business as usual". Det er indlysende, at alle produktionsaktiviteter i løbet af de næste 100 år skal have afkoblet miljøbelastninger. Og det er for mig at se også indlysende, at landbrugets miljøbelastninger vil være langt, langt mindre om 100 år end i dag,« siger Karl-Ivar Dahl-Madsen.Han tilføjer, at business as usual-scenarierne er et af problemerne ved hele klimadiskussionen. Der findes iføl