Vand & Ord

Den er ubrugelig! Hvad skal sættes i stedet? Reaktionen af Vand & Jord har været så venlige at præmiere dette indlæg med nogle flasker rødvin som et af de tre bedste indlæg i 1996. Den generelle målsætning for de marine områder, som sætter miljøkvaliteten i forhold til en naturtilstand, har i mange år været udgangspunktet for forvaltningen af disse områders miljøkvalitet. Det er min påstand, at denne målsætning er ubrugelig og bør erstattes med menneskecentrerede brugerkrav. Den generelle målsætning siger følgende: Plante- og dyreliv skal være upåvirket eller svagt påvirket og der skal være gode hygiejniske forhold. Ordet upåvirket stiller spørgsmålet i forhold til hvad: en naturtilstand. Problemet med naturtilstanden som målgrundlag er, at den kan være svær at gøre op, og at den i realiteten ikke er opnåelig. Der bor nu 6 milliarder mennesker på jorden med et stort og stadigt stigende materielt forbrug, og der findes ikke mere uberørte naturområder. Alle jordens biotoper er i et e...

Klumme i Vand & Jord Hvert år tages på ca. 1200 stationer 10-15.000 vandprøver, som analyseres for badevandskvalitet især via E. coli. De samlede udgifter til prøvetagning og analyser er i størrelsesordenen 1000-1500 kr./prøve, dvs. at de samlede omkostninger ved programmer er op imod 20 mio. kr./år. Få vi nok for de penge? Mit svar er et klart og rungende: Nej! På mange af badevandsstationerne viser målingerne gang efter gang og år efter år, at badevandskvaliteten er overholdt. Dvs. at der reelt kun indsamles data, men ikke opnås nogen ny viden ved denne indsats. Set fra et fagligt og økonomisk synspunkt kunne denne prøvetagning erstattes af stikprøver kombineret med en indsats på steder, hvor der sket en ændring af hydrografiske eller udledningsmæssige forhold, der kan begrunde, at der forventes en ændring i badevandskvaliteten. Nu ved jeg godt, at der er nogle andre bånd på omfanget af indsatsen: internationale forpligtelser (EF, blå flag), ligesom der vil være et krav fra bruge...

Anmeldelse af en bog af Stephen J. Gould, amerikansk zoolog Bogen om den kambriske (500 mio. år siden!) eksplosion af dyrearter, hvor der blev dannet over mange phylae af dyr (Som er den højeste niveau efter plante- og dyreriget), men hvoraf kun 30 har overlevet til hvor tid, heraf heldigvis hvirveldyrene, som er menneskets baggrund. Pointen er, at udviklingen ikke foregår efter en rolig orden, hvor de bedre egnede automatisk vinder, men derimod efter et kaotisk forløb, hvor mange nye muligheder opstår, og så er det mere eller mindre tilfældigt, hvem der overlever. SJG mener, at det er kosmisk usandsynlig tilfældighed, at mennesket er opstået. Den anden pointe er, at SJG slår et slag for den historiske videnskabsmetode. Normalt er de hårde fysikere med deres eksperimenter og matematik: de fine, de beskrivende naturhistorikere: det tynde øl, og humanister: helt yt. Men når noget kun sket en gang og der ikke kan eksperimenteres, er der jo kun den beskrivende og analytiske historiske meto...