A Wonderful Life
Anmeldelse af en bog af Stephen J. Gould, amerikansk zoolog
Bogen om den kambriske (500 mio. år siden!) eksplosion af dyrearter, hvor der blev dannet over mange phylae af dyr (Som er den højeste niveau efter plante- og dyreriget), men hvoraf kun 30 har overlevet til hvor tid, heraf heldigvis hvirveldyrene, som er menneskets baggrund.
Pointen er, at udviklingen ikke foregår efter en rolig orden, hvor de bedre egnede automatisk vinder, men derimod efter et kaotisk forløb, hvor mange nye muligheder opstår, og så er det mere eller mindre tilfældigt, hvem der overlever. SJG mener, at det er kosmisk usandsynlig tilfældighed, at mennesket er opstået.
Den anden pointe er, at SJG slår et slag for den historiske videnskabsmetode. Normalt er de hårde fysikere med deres eksperimenter og matematik: de fine, de beskrivende naturhistorikere: det tynde øl, og humanister: helt yt.
Men når noget kun sket en gang og der ikke kan eksperimenteres, er der jo kun den beskrivende og analytiske historiske metode mulig, og det er lige så god videnskab. Han gør meget ud af “contingency”, den tilfældig opståede hændelse som kan ændre historiens eller evolutionens retning. F.eks. mener han ikke at pattedyrene ville have klaret sig, hvis ikke meteoren var kommet og havde slået dinosaurerne ihjel. Dinoerne havde levet i 100 mio. år. Det meste af tiden sammen med pattedyrene, og det er egentlig kun på grund af en tilfældighed, at de ikke levede de næste 60 millioner frem til nutiden.
SJG bruger Tommyknockers som eksempel på en roman, der indeholder contingency som et hovedtema. SJG skriver underholdende og letlæseligt.
Bogen om den kambriske (500 mio. år siden!) eksplosion af dyrearter, hvor der blev dannet over mange phylae af dyr (Som er den højeste niveau efter plante- og dyreriget), men hvoraf kun 30 har overlevet til hvor tid, heraf heldigvis hvirveldyrene, som er menneskets baggrund.Pointen er, at udviklingen ikke foregår efter en rolig orden, hvor de bedre egnede automatisk vinder, men derimod efter et kaotisk forløb, hvor mange nye muligheder opstår, og så er det mere eller mindre tilfældigt, hvem der overlever. SJG mener, at det er kosmisk usandsynlig tilfældighed, at mennesket er opstået.
Den anden pointe er, at SJG slår et slag for den historiske videnskabsmetode. Normalt er de hårde fysikere med deres eksperimenter og matematik: de fine, de beskrivende naturhistorikere: det tynde øl, og humanister: helt yt.
Men når noget kun sket en gang og der ikke kan eksperimenteres, er der jo kun den beskrivende og analytiske historiske metode mulig, og det er lige så god videnskab. Han gør meget ud af “contingency”, den tilfældig opståede hændelse som kan ændre historiens eller evolutionens retning. F.eks. mener han ikke at pattedyrene ville have klaret sig, hvis ikke meteoren var kommet og havde slået dinosaurerne ihjel. Dinoerne havde levet i 100 mio. år. Det meste af tiden sammen med pattedyrene, og det er egentlig kun på grund af en tilfældighed, at de ikke levede de næste 60 millioner frem til nutiden.
SJG bruger Tommyknockers som eksempel på en roman, der indeholder contingency som et hovedtema. SJG skriver underholdende og letlæseligt.
Kommentarer