Opslag

Viser opslag fra 2002

At svømme i olie

Et besøg til Kuwait Sammen med en god kollega, Rene Jensen, besøgte jeg Kuwait et par dage for at forhandle et salg af vores vandudsigtssystem til KISR. Professionelt var det en god oplevelse, og der er nu god udsigt til at vi kan berige den danske betalingsbalance, og DHI´s slunkne økonomi med en 2-3 millioner kr. Men jeg vil ligeledes gerne benytte lejligheden til at gøre nogle betragtninger om Kuwait. Kuwait er et lille land knap halvt så stor som Danmark med godt 2 mio. indbyggere, hvoraf kun nogle få hundrede tusinder er oprindelige kuwaitere, som dog sidder på hele magten og alle pengene. Tænk at nogle få spredte nomadestammer er i den grad kommet til ære og værdighed, bare fordi de tilfældigvis har befundet sig oven på en kæmpestor tønde olie. De oprindelige kuwaitere laver ikke dagens gerning andet end at sidde og bestemme og de har folk fra mange lande til at lave det grove. Det er rare og høflige mennesker. Det taler jo for den oprindelige kommunistiske tanke om at hvis bare...

Det matematiske iltsvind

DHI venter utålmodigt på at deres matematiske model over iltsvind i de danske farvande tages i brug i forbindelse med den nye vandmiljøplan. Den viser, at klimaet har meget stor betydning for iltsvindet. Af Jan Dahlmann, Ingeniøren Havde vejret i september i år været som for to år siden, så havde iltsvindet i år i de danske farvande været langt mindre. I hvert fald hvis man skal tro den modelberegning, som DHI - Institut for vand og miljø har foretaget for Ingeniøren. Kortene taler vel nærmest for sig selv. Sådan besvarer divisionsdirektør i DHI Jacob Steen Møller Ingeniørens spørgsmål om, hvad han konkluderer på baggrund af DHI's beregninger over iltsvind og klima. De to DHI-kort her på siden viser størrelsen af vejrets indflydelse, klimafaktoren. Kortene demonstrerer samtidig det modelværktøj, som DHI har udviklet til at lave iltsvindsprognoser og -kort. Hvis man vil vide noget om effekten i vandmiljøet af et indgreb over for for eksempel kvælstofudledningen fra landbruget, er mo...

Det er ikke din skyld. Det er slynglernes!

En ikke-kronik I Danmark har vi stor tilbøjelighed til at tage skylden for alverdens dårligdom på os. Egentlig et sympatisk træk, det er da bedre end at skyde ansvaret fra sig. Men måske alligevel ikke særlig klogt, for hvis det nu er nogen andres skyld, så er det jo dem, vi skal tage fat i, og det nytter ikke meget med selvplageri og selvbebrejdelser. Et nyligt eksempel på denne adfærd er de danske kommentarer til UNDP’s 2002 rapport om udvikling: ”Deepening Democracy in a Fragmented World”. - I denne rapport kommer UNDP med en uhørt skarp kritik af en række udemokratiske regimer. Slyngelstater kunne man måske lige frem kalde dem. F.eks. erklæres det uden omsvøb i rapporten, at diktaturet i Nordkorea, ledet af den ”Kære” slyngel: Kim Jong-Il, er skyld i, at der siden 1995 er døde ca. to millioner mennesker af sult i dette ulykkelige land. For ikke at nævne den Røde slyngel: Mao, som med sit store spring fremad var skyld i, at 30-40 millioner døde af sult i Kina i 70’erne. Endvidere fr...

Økologi - En videnskab eller en ideologi?

En klumme i vand & Jord Det Økologiske Råd har lige fejret 10 års fødselsdag. Til lykke med det. Det skal være rådet velundt. Desværre er det ikke blevet det upartiske og objektive organ, man kunne have håbet på. Jeg var glad, da rådet blev dannet i sin tid. Der var dengang som nu brug for en institution, der på et uvildigt teknisk/videnskabeligt grundlag kunne dele sol og vind lige i miljødebatten, især med henblik på at påpege de rigtige proportioner. Og som samtidig var så uafhængigt som muligt af alle særinteresser, herunder den til enhver tid siddende regering, og reelt også behovet for at fastholde beskæftigelsen af dygtige og højt gagerede medarbejdere. Det Økonomiske Råd må vel være det nærmeste eksempel på et organ, der opfylder sådanne krav. Til trods for at økonomi er en videnskab, der er væsentlig vanskeligere og mindre eksakt end den naturvidenskabeligt baserede økologi, er det alligevel lykkedes det økonomiske råd at skabe stor respekt om sit arbejde. Blandt andet var...