Opslag

Ny fiskerilov forbyder miljøvenlige havbrug

Poul Henrik Harritz, Ingeniøren, refererer fra et møde om akvakultur indkaldt af Hygiejneteknisk faggruppe. På mødet fortalte overingeniør Erik Somer fra Miljøstyrelsen, om den nye saltvandsfiskerilov, der forbyder muslingeopdræt i fjordene, uagtet muslingerne kunne hjælpe med den tiltagende forurening, da de æder det organiske materiale og omsætter det miljøfarlige kvælstof. Man forbyder miljøvenlige muslingebrug i fjorde, der kunne have gavn af disse brug. Det må der forhandles med fiskeriministeren om, sagde Erik Somer. På mødet fortalte Karl Iver Dahl-Madsen fra Dansk Akvakultur Institut om opdræt af regnbueørreder i saltvand, åleopdræt i recirkuleret, opvarmet vand, dyrkning af stillehavsøsters og blåmuslinger samt sea ranching, udsætning af fiskeyngel med henblik på genfangst og produktion af havalger.

Dansk vandbrug for opadgående

Sinja Sveinsdottir, Ugebladet "Ingeniøren" Samtale med civilingeniør Karl Iver Dahl-Madsen, Dansk Akvakultur Institut, om instituttets forsøg med fiskeopdræt til havbrug. Ved forsøgsanlæggene ved Ensted- og Asnæsværket opdrættes der ørreder i kølevandsdambrug. I instituttets forsøgshal i Hørsholmforetages forsøg med opdræt af ål i recirkulerende vand. I løbet af 5 - 10 år vil Danmark fordoble sin fiskeopdræt og samtidig tredoble værdien af fiskeproduktionen, fordi det drejer sig om kostbare fisk. Udover forsøg med ørred- og åleopdræt vilinstituttet også forsøge sig med pighvarrer, men problemet er bl.a. at denne fisk ikke klækker i store mængder. Fra æg til yngel er overlevelsen kun på få procent. Dahl-Madsen mener at dansk fiskeri som helhed vil være tjent med en voksende produktion af opdrættet fisk, bl.a. fordi der skal anvendes industrifisk som fiskefoder.