GMO'er i maden er på vej - og det er på høje tid
Klumme i Vand & Jord
Om nogle få måneder vil der ligge mellem 10 og 30 % mærkede GMO'fødevarer på danske butikkers hylder, og der foreligger nu et EU regelgrundlag for, at vi snart kan finde GMO'er på danske marker.
Hvis de danske forbrugere tager GMO'erne til sig, og det tror jeg, at de gør, er vejen banet for en meget positiv udvikling for dansk fødevareproduktion både økonomisk og miljømæssigt. GMO'erne vinder spillet om forbrugernes gunst, fordi gensplejsningen vil give fødevarer af en højere kvalitet, større sikkerhed, med mindre miljømæssig påvirkning og til lavere omkostninger. Hvem kan sige nej til det?
Det kan bekymringsindustrien. Med et professionelt kommunikationsarbejde på et for det meste usagligt grundlag er det lykkedes en række grønne NGO'er at bilde befolkningen ind, at GMO er en farlig teknologi, som helst ikke skal indføres overhovedet. NGO'erne er godt støttet af selvbestaltede såkaldte bioetikere, som fastholder det uetiske synspunkt, at en meget lille risiko for bivirkninger skal forhindre anvendelsen af en ny teknologi, som har en række store positive gevinster for samfundsøkonomien, miljøet og sundheden.
Disse grupper er i øvrigt godt hjulpet af erhvervet og forskerne, som lister rundt langs husmurene skræmt af deres egen skygge, og ikke vil være deres viden og teknologipositive synspunkter bekendt. Kom dog på banen gode kolleger i denne sektor. Det er godt, det I laver, så fortæl om det i offentligheden.
En af de få, som har taget bladet fra munden, er Lone Frank i sin nylig udkomne bog: Det nye liv, hvor hun bl.a. gør sig til talsmand for, at er det store problem med GMO'erne ikke, at de indføres for hurtigt, men at de indføres alt for langsomt, og at samfundet derfor forhindres i at indkassere en række store gevinster.
I vandmiljøsektoren har vi brug for at vurdere hvad en indførelse af GMO'er i fødevareproduktionen vil betyde for den danske natur & miljø, og jeg synes, det er på høje tid, at dette bliver gjort fra et konstruktivt og fundamentalt teknologipositivt udgangspunkt. Og vil derfor i det følgende lægge op til en sådan diskussion.
Lad mig starte med bekymringerne først. Det er godt nok, at nye teknologier indføres samtidig med en grundig vurdering af de utilsigtede bivirkninger. Men nok er nok, og når sidevirkningerne er belyst må der tages en beslutning, vel vidende, at det videnskabsteoretisk er umuligt med sikkerhed at afvise alle bekymringer. Jeg er faktisk helt sikker på, at der med en så kraftig teknologi på et eller andet tidspunkt vil vise sig ubehagelige og uforudsete effekter, f.eks. tror jeg ikke en pind på at de nye organismer vil kunne holdes indelukket i bestemte områder. De vil smutte ud, og nogen vil give problemer. Pointen er, at de problemer, der kan forventes, vil være meget små i forhold til de meget store fordele, der kan indhentes.
Jeg forstår ligeledes godt NGO'ernes irritation over "sultargumentet", som er, at vi ikke kan løse verdens sultproblemer uden at anvende GMO'er. Selvfølgelig kan vi det. Sultproblemer er ikke et produktionsproblem, men et politisk baseret fattigdomsproblem, som medfører, at de fattige befolkninger ikke har råd til at efterspørge fødevarer. Men det er klart, at ved at fastlåse teknologien på et bestemt retro-stade, vil den nødvendige fødevareproduktion kræve mere plads og ressourcer og belaste miljø & natur mere end nødvendigt. Så NGO'ernes modstand mod GMO'er har lige den stik modsatte virkning af den tilsigtede nemlig, at miljø og natur bliver presset unødvendigt hårdt.
I forhold til den danske virkelighed må vi i natur & miljøbranchen spørge os selv, om vi er godt nok rustet til vurdere de problemer, der givetvis vil forekomme, og om har vi har de nødvendige redskaber til at modellere og monitere de store (forhåbentlig mest positive) ændringer som denne udvikling vil medføre for naturen og miljøet. Jeg tror at svaret lige nu er nærmest er et nej. Se dog det meget grundige arbejde, der er lavet af sameksistensudvalget. Vi har som mange andre lukket øjnene for denne udvikling (bare den dog ville gå væk af sig selv), og må nu til at se på om bl.a. NOVANA er indrettet godt nok til at belyse denne problemstilling.
I det hele taget er ville det være godt, hvis vi i højere grad flytter os fra at undersøge og vurdere natur- og miljøproblemer til at finde teknologiske løsninger på disse problemer. Her er det tid at lægge forbeholdene om GMO'er væk, sætte turboen på og starte en aktiv idegenereringsproces for at finde frem til de mest snilde måder til at udnytte denne kraftfulde teknologi på til gavn for naturen og miljøet.
På Dansk Planteværns årsmøde fornylig kom vicepræsident i landbrugsrådet Henrik Høegh med en liste over forslag til GMO'er i planteproduktionen. Bl.a. foreslog han en bygsort med et højere indhold af fordøjeligt fosfor, således at svineproduktionen får et mindre tab af fosfor. Og endvidere udvikling af majs, tomater og kartofler med mere C-vitamin
Generelt må vi med den nye teknologi nu skabe planter og dyr, der bruger mindre plads, er mere effektive til at udnytte vand & næringsstoffer og for planternes vedkommende fremstiller sine egne pesticider.
Som et par eksempler inden for fiskeopdræt, som er den fødevareproduktion, jeg kender bedst, kunne nævnes:
Så lad mig opfordre det faglige miljø til at drosle lidt ned for at bekymringerne, og skrue op for entusiasmen og begejstringen for alle de nye spændende og positive bioteknologiske tiltag vi kan være med til at sætte i gang i den kommende år.
Om nogle få måneder vil der ligge mellem 10 og 30 % mærkede GMO'fødevarer på danske butikkers hylder, og der foreligger nu et EU regelgrundlag for, at vi snart kan finde GMO'er på danske marker.
Hvis de danske forbrugere tager GMO'erne til sig, og det tror jeg, at de gør, er vejen banet for en meget positiv udvikling for dansk fødevareproduktion både økonomisk og miljømæssigt. GMO'erne vinder spillet om forbrugernes gunst, fordi gensplejsningen vil give fødevarer af en højere kvalitet, større sikkerhed, med mindre miljømæssig påvirkning og til lavere omkostninger. Hvem kan sige nej til det?
Det kan bekymringsindustrien. Med et professionelt kommunikationsarbejde på et for det meste usagligt grundlag er det lykkedes en række grønne NGO'er at bilde befolkningen ind, at GMO er en farlig teknologi, som helst ikke skal indføres overhovedet. NGO'erne er godt støttet af selvbestaltede såkaldte bioetikere, som fastholder det uetiske synspunkt, at en meget lille risiko for bivirkninger skal forhindre anvendelsen af en ny teknologi, som har en række store positive gevinster for samfundsøkonomien, miljøet og sundheden.
Disse grupper er i øvrigt godt hjulpet af erhvervet og forskerne, som lister rundt langs husmurene skræmt af deres egen skygge, og ikke vil være deres viden og teknologipositive synspunkter bekendt. Kom dog på banen gode kolleger i denne sektor. Det er godt, det I laver, så fortæl om det i offentligheden.
En af de få, som har taget bladet fra munden, er Lone Frank i sin nylig udkomne bog: Det nye liv, hvor hun bl.a. gør sig til talsmand for, at er det store problem med GMO'erne ikke, at de indføres for hurtigt, men at de indføres alt for langsomt, og at samfundet derfor forhindres i at indkassere en række store gevinster.
I vandmiljøsektoren har vi brug for at vurdere hvad en indførelse af GMO'er i fødevareproduktionen vil betyde for den danske natur & miljø, og jeg synes, det er på høje tid, at dette bliver gjort fra et konstruktivt og fundamentalt teknologipositivt udgangspunkt. Og vil derfor i det følgende lægge op til en sådan diskussion.
Lad mig starte med bekymringerne først. Det er godt nok, at nye teknologier indføres samtidig med en grundig vurdering af de utilsigtede bivirkninger. Men nok er nok, og når sidevirkningerne er belyst må der tages en beslutning, vel vidende, at det videnskabsteoretisk er umuligt med sikkerhed at afvise alle bekymringer. Jeg er faktisk helt sikker på, at der med en så kraftig teknologi på et eller andet tidspunkt vil vise sig ubehagelige og uforudsete effekter, f.eks. tror jeg ikke en pind på at de nye organismer vil kunne holdes indelukket i bestemte områder. De vil smutte ud, og nogen vil give problemer. Pointen er, at de problemer, der kan forventes, vil være meget små i forhold til de meget store fordele, der kan indhentes.
Jeg forstår ligeledes godt NGO'ernes irritation over "sultargumentet", som er, at vi ikke kan løse verdens sultproblemer uden at anvende GMO'er. Selvfølgelig kan vi det. Sultproblemer er ikke et produktionsproblem, men et politisk baseret fattigdomsproblem, som medfører, at de fattige befolkninger ikke har råd til at efterspørge fødevarer. Men det er klart, at ved at fastlåse teknologien på et bestemt retro-stade, vil den nødvendige fødevareproduktion kræve mere plads og ressourcer og belaste miljø & natur mere end nødvendigt. Så NGO'ernes modstand mod GMO'er har lige den stik modsatte virkning af den tilsigtede nemlig, at miljø og natur bliver presset unødvendigt hårdt.
I forhold til den danske virkelighed må vi i natur & miljøbranchen spørge os selv, om vi er godt nok rustet til vurdere de problemer, der givetvis vil forekomme, og om har vi har de nødvendige redskaber til at modellere og monitere de store (forhåbentlig mest positive) ændringer som denne udvikling vil medføre for naturen og miljøet. Jeg tror at svaret lige nu er nærmest er et nej. Se dog det meget grundige arbejde, der er lavet af sameksistensudvalget. Vi har som mange andre lukket øjnene for denne udvikling (bare den dog ville gå væk af sig selv), og må nu til at se på om bl.a. NOVANA er indrettet godt nok til at belyse denne problemstilling.
I det hele taget er ville det være godt, hvis vi i højere grad flytter os fra at undersøge og vurdere natur- og miljøproblemer til at finde teknologiske løsninger på disse problemer. Her er det tid at lægge forbeholdene om GMO'er væk, sætte turboen på og starte en aktiv idegenereringsproces for at finde frem til de mest snilde måder til at udnytte denne kraftfulde teknologi på til gavn for naturen og miljøet.
På Dansk Planteværns årsmøde fornylig kom vicepræsident i landbrugsrådet Henrik Høegh med en liste over forslag til GMO'er i planteproduktionen. Bl.a. foreslog han en bygsort med et højere indhold af fordøjeligt fosfor, således at svineproduktionen får et mindre tab af fosfor. Og endvidere udvikling af majs, tomater og kartofler med mere C-vitamin
Generelt må vi med den nye teknologi nu skabe planter og dyr, der bruger mindre plads, er mere effektive til at udnytte vand & næringsstoffer og for planternes vedkommende fremstiller sine egne pesticider.
Som et par eksempler inden for fiskeopdræt, som er den fødevareproduktion, jeg kender bedst, kunne nævnes:
- Planter som fuldkost til laksefisk. Allerede nu er der et pænt tilskud af sojaprotein til fiskefoder. Hvis man kan gensplejse planter, som har en bedre proteinsammensætning og som syntetiserer flerumættede fedtsyrer, ville det være muligt at erstatte fiskemel og fiskeolie og dermed droppe industrifiskeriet, som belaster havmiljøet, og som i dag sætter en øvre grænse for den mulige produktion af kødædende fisk.
- Multer, der smager som laks. Man kan gå en anden vej og udvikle en planteædende fisk, som f.eks. multen, til at få netop de ønskede smags- og strukturegenskaber.
Mulighederne er legio og der vil komme rigtig mange ideer frem i fagkredse, hvis der først bliver lukket op for posen.
Så lad mig opfordre det faglige miljø til at drosle lidt ned for at bekymringerne, og skrue op for entusiasmen og begejstringen for alle de nye spændende og positive bioteknologiske tiltag vi kan være med til at sætte i gang i den kommende år.
Kommentarer