Vand & Ord

Business not as usual På DHI efterlyser afdelingsleder Karl Iver Dahl-Madsen, der også er vicepræsident for Akademiet for Fremtidsforskning , fremtidsscenarier, der bygger på teknologisk innovation. Han siger, at DMU's model for så vidt er udmærket, og deres resultater er i orden. Han bemærker samtidig, at ud over temperaturerne spiller også nedbøren og vindforholdene en stor rolle, og der er stor usikkerhed ved alle parametre.»Men rapporten er alligevel lidt uinteressant, fordi tingene ændrer sig. Man skulle lave et scenarium, hvor man så på, hvad der vil ske, hvis ingenting er "business as usual". Det er indlysende, at alle produktionsaktiviteter i løbet af de næste 100 år skal have afkoblet miljøbelastninger. Og det er for mig at se også indlysende, at landbrugets miljøbelastninger vil være langt, langt mindre om 100 år end i dag,« siger Karl-Ivar Dahl-Madsen.Han tilføjer, at business as usual-scenarierne er et af problemerne ved hele klimadiskussionen. Der findes iføl...

Indlæg i Ingeniøren Erik Lyngsøe Petersen (ELP) har i Ingeniøren og Politiken opfordret det fagkyndige forum til at ytre sig om kommunalreformen og dens konsekvenser. Bortset fra enkelte hæderlige undtagelser har der været meget tavst. Det illustrerer godt, at den faglige ytringsfrihed har vanskelige kår i det lille land. Fagfolk er i almindelighed bange for at udtale sig, dels kan det give umiddelbar ballade, hvis man siger noget frækt med gods i, og dels er mange bange for langtidskonsekvenser. Som en god kollega i et amt sagde til mig: ” I det nye system ved man ikke, hvem der bliver ens chef, og man skulle jo nødig på forhånd støde nogen”. Jeg svarede smilende: ” Men det kunne jo være en helt anden, end man regnede med, og så ville en markant ytring i fagpressen være god personlig markedsføring”. Men ordvekslingen udtrykker et fundamentalt problem, nemlig at fagfolk trykker sig. På min arbejdsplads - DHI, som er en internationalt anerkendt aktør på vand & miljøområdet, og derfo...

Fødevareministerens konference om fremtidens fiskeri og akvakultur Akvakultur har været hårdt ramt af kritik, men det har ført til at danske hav- og dambrug er blevet de mest miljøeffektive producenter i verden. Den viden og det udstyr kan vi eksportere, mener Karl Iver Dahl-Madsen, DHI, Institut for Vand og Miljø. Fiskeopdræt giver god økologisk effekt, mener forskeren. Han har regnet ud at 100 kg foder giver effektiv produktion af 65 kg laks, mens samme mængde foder giver 20 kg. kylling eller fx 1,2 kg lammekød. Han mener, at bekymringerne for miljøet har ført til at Danmark har lagt vægt på at spare kvælstof frem for at støtte vækst i branchen, og dermed er vi gået glip af en velfærdsøkonomisk gevinst på 10 mia. kroner over de seneste 15 år. Hvis Danmark vil realisere potentialerne og satse på vækst i fiskeopdræt, så er det nødvendigt at acceptere en belastning af miljøet på kort sigt. Men Karl Iver Dahl-Madsen er ikke i tvivl om at vi kan finde metoder til at få miljøneutral balanc...

Debatindlæg i Ingeniøren Tak til kemiingeniør Karen Jacobsen for indlægget om havbrug i Ingeniøren den 17/03. KJ berører nogle vigtige problemstillinger om fiskeopdræt, som jeg gerne vil kommentere. Vi bliver flere og rigere mennesker i verden og maden skal jo komme et sted fra. Alle fødevareproduktioner belaster miljøet. Kunsten er at flytte produktionen fra mindre økologiske effektive former til mere effektive. Her kommer fiskeopdrættet ind i billedet. Fiskeopdræt er en effektiv form for animalsk produktion, som bruger meget lidt plads, og udleder relativt få forurenende stoffer pr. producerede værdier. Det hænger blandt andet sammen med, at fisk er vekselvarme dyr, som har en god foderudnyttelse og et højt kødindhold. Endvidere er det klassiske fiskeri nu udnyttet til det yderste og kan ikke opfylde verdens fremtidige behov for flere hundreder millioner tons fisk. Det er rigtigt, at ørreden er en rovfisk, som spiser andre fisk (industrifisk, som i øvrigt ingen vil købe til menneskef...

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen lægger op til flere havbrug - og dermed mere kvælstofudledning. Men miljøministeren vil ikke acceptere mere forurening. En hed miljødiskussion kulminerer nu. Af Jan Dahlmann, fredag 03. mar 2006 kl. 04:50 Ifølge Danmarks førende ­ekspert inden for akvakultur Karl Iver Dahl-Madsen, vil nye miljøregler om saltvandsbaseret fiskeopdræt føre til flere havbrug og dermed øget kvælstofudledning. Men miljøminister Connie Hedegaard vil ikke tolerere mere forurening med kvælstof. Efter Karl Iver Dahl-Madsens mening kan man principielt ikke etablere flere havbrug uden at forøge udledningen af kvælstof. »Det må man altså gøre sig klart, hvis Danmark skal have del i det boom inden for akvakultur, som vi oplever nu,« siger Karl Iver Dahl-Madsen, Dansk Hydraulisk Institut, som har arbejdet med akvakultur i over 25 år:»Der er ingen logik i på forhånd at sige, at der overhovedet ikke er plads til mere udledning af kvælstof, når vejledningen er resultatet af et arbejde...

Af Jan Dahlmann, i Ingeniøren Danske forskeres evne til at lave modeller af vandmiljøet er i top, viser en opgørelse fra tidsskriftet Journal of Marine Systems. På førstepladsen over de mest downloadede artikler siden maj 2005 ligger et papir fra DHI - Vand & Miljø, der drejer sig om numerisk modellering af phytoplankton i kystnære områder. Afdelingsleder Karl Iver Dahl Madsen, DHI, frem­hæver, at DHI for fem år siden begyndte et samarbejde med rumfartsorganisationen ESA, hvis satellitdata indgår i vandmiljømodellerne. »Det danske overvågningsprogram bruger ikke satellitmålinger, men DHI har talt for, at det bør gøre det, for det er en meget effektiv måde at skaffe data til modellerne på. Betydningen af de klassiske felttogter med skibe rundt i havmiljøet er for nedadgående,« siger han. Den succesrige artikel konkluderer dog, at modellering af næringsstoffer og hydrodynamiske forhold i kombination med satellitdata og må­linger fra traditionelle togter tilvejebringer de mest ...