Vand & Ord

Klumme i Vand & Jord I disse år investerer det danske samfund mellem 50 og 100 mia. kr. i faste forbindelser over Storebælt, Øresund og snart også Fehmern Bælt. Det er mit hovedsynspunkt, at man for en beskeden merinvestering kunne opnå en meget stærk forbedring af de erhvervs- og natur/miljømæssige forhold i Østersøen, men at man ikke har ønsket at gøre dette, fordi man har hængt sig fast i et misforstået miljøneutralitetsbegreb. Beslutningerne om de faste forbindelser er vedtaget af et meget stort flertal i folketinget, men samtidig har der i befolkningen været kraftig modstand mod disse beslutninger. Desværre har politikerne ikke haft mod- og mandshjerte til at stå ved deres beslutninger og sige højt og tydeligt, at det gavner samfundet, at de faste forbindelser bygges, og at de, der mener noget andet, må stemme på partier, der er bromodstandere. I stedet har man løjet, fortiet og fordrejet de reelle forhold omkring byggerierne. Man har opskruet forventningerne til broernes økon...

Jeg glæder mig til, at vi får nogle flere gensplejsede produkter på markedet, og for min skyld må man gerne mærke dem. Så kan jeg positivt vælge dem frem for ikke - gensplejsede produkter, der jo i almindelighed er miljøbelastende, usunde og smager dårligt! Jeg vil gerne medgive, at lige præcis sojabønner og Round-Up er en dårlig start på gensplejsnings-diskussionen. Jeg bryder mig heller ikke om den anvendelse. Men desværre synes jeg, at SF og dets madpolitiske ordfører Jørn Jespersen med sin stærke modstand mod dette produkt efterlader et indtryk af, at SF er imod anvendelsen af gensplejsning som sådan. Og det kan da ikke være meningen. Tværtimod skal genteknologien fremmes mest muligt, og der skal for forbrugerens og miljøets skyld gøres en stor indsats for at få indført disse produkter på markedet så hurtigt som muligt. Sandheden er jo, at gensplejsningen kan betragtes som det største fremskridt for produktionsbiologien siden opfindelsen af landbruget. Denne teknik giver muligheder...

Kommentar i Politiken 1994 Når jeg hører formanden for Det Etiske Råd, Else Marie Sejr Larsen, udtale sig om genteknologi, føler jeg mig som en kætter i inkvisitionens hænder. Jeg kommer til at tænke på Galilei, som blev tvunget til at afsværge sin opfattelse af, at Jorden bevæger sig. Og jeg bedyrer, at Det Etiske Råd har en fuldstændig misforstået funktion og straks bør nedlægges. Forskningsfrihed og frihed til teknologisk udvikling er en umistelig frihedsrettighed på linje med ytringsfrihed, kunstnerisk frihed, politisk frihed osv. Den kan og skal ikke begrænses af samfundet eller dets udpegede organer. Staten skal ikke blande sig i det enkelte menneskes ret til at forske. Nyskabende udfoldelser er sjældent populære og baserer sig ikke på et flertal. Jeg er sikker på, at den stenalderkvinde, der første gang fandt på at bruge ilden, blev udstødt fra sin stamme af alle de velmenende sortseere, der mente, at sagen først skulle snakkes grundigt igennem, før der kunne gives tilladelse. G...

Bedre end sit rygte, men forvaltes dårligt Kronik i Politiken Det danske vand er ikke så ringe endda. Rygterne om dets død er stærkt overdrevne. Men det er desværre sandt, at vandet forvaltes alt for kortsigtet og alt for dårligt. De midler samfundet har sat af til forbedring af vandmiljøet kunne give et langt bedre resultat, hvis de blev anvendt fornuftigt. Alternativt kunne der opnås et pænt vandmiljø for langt færre midler, hvorved der ville blive råd til at finansiere mange andre fuldt så vigtige opgaver. Hvordan er kvaliteten? De indre danske farvande har det i grunden ganske udmærket. (Jeg ved godt, at der i lokale, kystnære områder, især lukkede bugter og fjorde, er betydelige problemer, men jeg vil i dette indlæg kun beskæftige mig med de overordnede nationale vurderinger og forbrug af ressourcer). Der løber vældigt meget vand igennem de danske farvande: Netto ca. 500 km3 (en km3 er 1 million gange en million liter vand) fra Østersøen til Nordsøen. Dvs. at der skal ledes ganske...

Klumme i Vand & Jord 1993 Luc Ferry er en fransk filosof, som med skarpsindig fransk logik har sat sig for at finde ind bag ved de holdninger, som ligger til grund for "økologismen", som den bl.a. ses hos Greenpeace og de mere rabiate dele af Dansk Naturfredningsforening. Luc Ferry påviser, at de rene naturbevarelsesholdninger, som finder sit udtryk i, at man forlanger "uberørt" naturtilstand eller 0-belastninger af miljøet, er antihumanistiske i deres grundlag. Som udgangspunkt gennemgår Luc Ferry de to grundtyper af holdninger, der præger miljødebatten: den antropocentriske, som har mennesket som udgangspunkt, og som begrunder sit hensyn til miljøet med, at det skal beskyttes for menneskenes skyld, og den økologistiske, som finder, at et bjerg eller en HIV-virus eller en havmus i Århus bugt har samme iboende værdi som mennesket, og derfor skal bevares i upåvirket tilstand. Den praktiske konsekvens af den første holdning er reformøkologien, som søger a...

Klumme i Vand & Jord fra 1993 I gode fagfolk som læser dette udmærkede blad har alt for lidt indflydelse på den danske miljøforvaltning. I tier stille og lader stå til, mens interesseorganisationer og politikere kører løbet. Den faglige del af miljøbeslutningsgrundlaget er blevet udvandet og i flere tilfælde helt fjernet som en faktor i beslutningsprocesserne. Og der er nu hårdt brug for, at den naturvidenskabelige og tekniske indsigt (det jeg kalder den faglige sfære) genvinder sin fulde betydning for de vigtige miljøbeslutningsprocesser, vi står overfor. Vandmiljøplanen er et klokkeklart eksempel på, at den faglige sfære har mistet betydning. I denne plan er der ikke taget hensyn til ret meget af den store viden, man rent faktuelt har om vandmiljøforhold. Baggrunden for, at det er kommet så vidt, kan vel være en reaktion på, at naturvidenskabsfolk (herunder især ingeniører) tidligere havde (for stor) magt i beslutningssystemet, men nu er det desværre kommet dertil, at naturviden...

Poul Henrik Harritz, Ingeniøren, refererer fra et møde om akvakultur indkaldt af Hygiejneteknisk faggruppe. På mødet fortalte overingeniør Erik Somer fra Miljøstyrelsen, om den nye saltvandsfiskerilov, der forbyder muslingeopdræt i fjordene, uagtet muslingerne kunne hjælpe med den tiltagende forurening, da de æder det organiske materiale og omsætter det miljøfarlige kvælstof. Man forbyder miljøvenlige muslingebrug i fjorde, der kunne have gavn af disse brug. Det må der forhandles med fiskeriministeren om, sagde Erik Somer. På mødet fortalte Karl Iver Dahl-Madsen fra Dansk Akvakultur Institut om opdræt af regnbueørreder i saltvand, åleopdræt i recirkuleret, opvarmet vand, dyrkning af stillehavsøsters og blåmuslinger samt sea ranching, udsætning af fiskeyngel med henblik på genfangst og produktion af havalger.