Vand & Ord

Klumme i Vand & Jord Medforfatter: Henrik Bechmann-Nielsen Når man kommer på afstand af det danske nærmiljø og ser på situationen ud fra en større horisont er det tydeligt, at vi i Danmark opfører os mindre hensigtsmæssigt på mange områder. Et af de områder, hvor det er slående tydeligt, at vi i Danmark er helt ude af takt med en sunde fornuft er på akvakultur og miljøområdet. Den globale akvakulturudvikling Akvakultur globalt set er i kraftig udvikling, og hermed et forretningsområde præsenteret på en sølvbakke for de lande, der kender deres besøgelsestid. Alene her i Thailand er der sket en udvikling i produktionen af saltvandsrejer til et niveau på omkring 200.000 t/år svarende til en værdi af rundt 10 milliarder Dkr! Danmark har sovet i timen eller snarere har ladet pseudo-problemer (i dette tilfælde miljøet) spærre for en udvikling, der kunne have været til stor gavn for dansk erhvervsliv og dansk betalingsbalance (som det jo nu igen kniber for). Det afgørende knæk på udviklin...

Klumme i Vand & Jord Der bruges store ressourcer i kommunerne på miljøtilsyn af virksomhederne. Det bør diskuteres om denne tilsynsindsats er pengene værd. Som oplæg til en diskussion vil jeg gerne komme med nogle hovedsynspunkter: Der bruges alt for store ressourcer på miljøtilsyn af virksomheder i forhold til de resultater, der kommer ud af det. Det er politisk populært (populistisk) at kræve mere tilsyn. Ikke, fordi det er vigtigt, men fordi det i vide kredse er populært at give virksomhederne skylden for miljøproblemerne. Virksomhederne, som punktkilder, har en stærkt aftagende betydning for det omgivende miljø. Hvorimod borgernes aktiviteter, herunder energiforbruget spiller en større og større rolle. Et godt eksempel er trafikken, som fremkalder den dominerende del af luftforureningen i byerne. I øvrigt kan man sige, at miljøproblemet fra virksomhederne nu generelt ikke mere er spildet, men produktet: f.eks. det pesticid, der spredes på marken, eller den bodyshampoo borgeren ...

Den er ubrugelig! Hvad skal sættes i stedet? Reaktionen af Vand & Jord har været så venlige at præmiere dette indlæg med nogle flasker rødvin som et af de tre bedste indlæg i 1996. Den generelle målsætning for de marine områder, som sætter miljøkvaliteten i forhold til en naturtilstand, har i mange år været udgangspunktet for forvaltningen af disse områders miljøkvalitet. Det er min påstand, at denne målsætning er ubrugelig og bør erstattes med menneskecentrerede brugerkrav. Den generelle målsætning siger følgende: Plante- og dyreliv skal være upåvirket eller svagt påvirket og der skal være gode hygiejniske forhold. Ordet upåvirket stiller spørgsmålet i forhold til hvad: en naturtilstand. Problemet med naturtilstanden som målgrundlag er, at den kan være svær at gøre op, og at den i realiteten ikke er opnåelig. Der bor nu 6 milliarder mennesker på jorden med et stort og stadigt stigende materielt forbrug, og der findes ikke mere uberørte naturområder. Alle jordens biotoper er i et e...

Klumme i Vand & Jord Hvert år tages på ca. 1200 stationer 10-15.000 vandprøver, som analyseres for badevandskvalitet især via E. coli. De samlede udgifter til prøvetagning og analyser er i størrelsesordenen 1000-1500 kr./prøve, dvs. at de samlede omkostninger ved programmer er op imod 20 mio. kr./år. Få vi nok for de penge? Mit svar er et klart og rungende: Nej! På mange af badevandsstationerne viser målingerne gang efter gang og år efter år, at badevandskvaliteten er overholdt. Dvs. at der reelt kun indsamles data, men ikke opnås nogen ny viden ved denne indsats. Set fra et fagligt og økonomisk synspunkt kunne denne prøvetagning erstattes af stikprøver kombineret med en indsats på steder, hvor der sket en ændring af hydrografiske eller udledningsmæssige forhold, der kan begrunde, at der forventes en ændring i badevandskvaliteten. Nu ved jeg godt, at der er nogle andre bånd på omfanget af indsatsen: internationale forpligtelser (EF, blå flag), ligesom der vil være et krav fra bruge...

Anmeldelse af en bog af Stephen J. Gould, amerikansk zoolog Bogen om den kambriske (500 mio. år siden!) eksplosion af dyrearter, hvor der blev dannet over mange phylae af dyr (Som er den højeste niveau efter plante- og dyreriget), men hvoraf kun 30 har overlevet til hvor tid, heraf heldigvis hvirveldyrene, som er menneskets baggrund. Pointen er, at udviklingen ikke foregår efter en rolig orden, hvor de bedre egnede automatisk vinder, men derimod efter et kaotisk forløb, hvor mange nye muligheder opstår, og så er det mere eller mindre tilfældigt, hvem der overlever. SJG mener, at det er kosmisk usandsynlig tilfældighed, at mennesket er opstået. Den anden pointe er, at SJG slår et slag for den historiske videnskabsmetode. Normalt er de hårde fysikere med deres eksperimenter og matematik: de fine, de beskrivende naturhistorikere: det tynde øl, og humanister: helt yt. Men når noget kun sket en gang og der ikke kan eksperimenteres, er der jo kun den beskrivende og analytiske historiske meto...

Klumme i Vand & Jord Det er dumt at bruge vand af drikkevandskvalitet til at skylle toiletter med! Men vi gør det alligevel af mange gode (og mindre gode) grunde. Jeg har i andre sammenhænge kritiseret vandmiljøplanen for i alt for ringe grad at være fagligt baseret: den lægger vægt på fosforfjernelse i det marine miljø, hvor fosfor ingen effekt har, og den bruger de fleste af ressourcerne på at angribe de mindste kilder (byer vs. landbrug). Men i grunden forekommer det mig, at det største problem ved vandmiljøplanens stærke vægtning af rensningsanlæg er, at den fastlåser vores vandplanlægning i en tilstand med alt for stor vægt på kloakering og spildevandsrensning. Hvad gør vi nu? Det er meget tvivlsomt om drikkevand og kloakker er en hensigtsmæssig måde at transportere findelt og opløst affald på, og det er helt sikkert, at spildevandsrensning er en nødløsning, som skaber flere forureningsproblemer end den afhjælper. Ved spildevandsrensningen overføres nogle stoffer fra en fase/t...

Klumme i Vand & Jord I disse år investerer det danske samfund mellem 50 og 100 mia. kr. i faste forbindelser over Storebælt, Øresund og snart også Fehmern Bælt. Det er mit hovedsynspunkt, at man for en beskeden merinvestering kunne opnå en meget stærk forbedring af de erhvervs- og natur/miljømæssige forhold i Østersøen, men at man ikke har ønsket at gøre dette, fordi man har hængt sig fast i et misforstået miljøneutralitetsbegreb. Beslutningerne om de faste forbindelser er vedtaget af et meget stort flertal i folketinget, men samtidig har der i befolkningen været kraftig modstand mod disse beslutninger. Desværre har politikerne ikke haft mod- og mandshjerte til at stå ved deres beslutninger og sige højt og tydeligt, at det gavner samfundet, at de faste forbindelser bygges, og at de, der mener noget andet, må stemme på partier, der er bromodstandere. I stedet har man løjet, fortiet og fordrejet de reelle forhold omkring byggerierne. Man har opskruet forventningerne til broernes økon...