Vand & Ord

En klumme i vand & Jord Det Økologiske Råd har lige fejret 10 års fødselsdag. Til lykke med det. Det skal være rådet velundt. Desværre er det ikke blevet det upartiske og objektive organ, man kunne have håbet på. Jeg var glad, da rådet blev dannet i sin tid. Der var dengang som nu brug for en institution, der på et uvildigt teknisk/videnskabeligt grundlag kunne dele sol og vind lige i miljødebatten, især med henblik på at påpege de rigtige proportioner. Og som samtidig var så uafhængigt som muligt af alle særinteresser, herunder den til enhver tid siddende regering, og reelt også behovet for at fastholde beskæftigelsen af dygtige og højt gagerede medarbejdere. Det Økonomiske Råd må vel være det nærmeste eksempel på et organ, der opfylder sådanne krav. Til trods for at økonomi er en videnskab, der er væsentlig vanskeligere og mindre eksakt end den naturvidenskabeligt baserede økologi, er det alligevel lykkedes det økonomiske råd at skabe stor respekt om sit arbejde. Blandt andet var...

Kan vi spise os til et bedre vandmiljø? Klumme i Vand & Jord For godt et års tid siden udgav Øresundsvandsamarbejdet en meget konstruktiv publikation [1] om opstilling af målsætninger for vandmiljøet i Øresund. Planen er forbilledlig ambitiøs og forlanger den generelle målsætning, eller hvad der med Vandrammedirektivets begrebsverden kaldes høj økologisk kvalitet, opfyldt i det meste af regionen. Med andre ord foreslår man, at naturen og miljøet i Øresund skal tilbage til en urtilstand. Øresund i stenalderen? Min rygmarvsreaktion var, at dette mål er urealistisk. Selv hvis vi stoppede menneskers færden og produktion i Danmark, er der jo hele omverdenen og den grænseoverskridende belastning at tage hensyn til. Men efter at have tænkt nærmere over det kan jeg ikke lade være med at betragte det som en stor udfordring til en erfaren vandmiljøingeniør. Måske er det ikke så umuligt endda? Og i denne omgang Vand & Ord vil jeg give mit bud på en fremtid, hvor der igen bliver rigtig me...

Find selv havtemperaturer og bølgehøjde for de kommende dage på Internettet med en nyudviklet model, DHI stiller til rådighed for Ingeniørens læsere i en prøveperiode på to uger: www.vandudsigten.dk Af Jens Ramskov, Ingeniøren Om kort tid kan vi måske høre noget lignende i morgenradioavisen. "Og vandudsigten for de kommende dage lyder: Der kan ventes gode betingelser for vindsurfere ved Klitmøller i morgen. Badning frarådes i Køge Bugt i overmorgen på grund af tilstrømning af alger fra Østersøen. De vil dog forsvinde igen efter to dage. Bølgehøjden i Østersøen vil stige så meget på mandag, at sejladsen med hurtigfærgen mellem Ystad og Rønne forventes at få store forsinkelser". En detaljeret vejrudsigt er allerede en del af dagligdagen det kan en detaljeret vandudsigt også snart blive. DHI Institut for Vand og Miljø har netop færdiggjort en prototype af en vandudsigt, som i en testperiode stilles til gratis rådighed for Inge niørens læsere.Modellen indeni Fundamentet i model...

Klumme i Vand & Ord Mine kolleger og jeg har lige sat den seneste kørsel af farvandsmodellen over at snurre på NT arbejdsstationen, og jeg har nu tid til at tage en tår kaffe og reflektere over verdenssituationen. Vi bruger (rigtig) mange penge til vandmiljøovervågning i Danmark, for tiden ca. 200 mio. kr./året. I forhold til prisen for de beslutninger, der skal vurderes, er beløbet ikke urimeligt, men der er alligevel grund til en gang imellem at stoppe op og reflektere over, om nu disse mange penge bliver brugt hensigtsmæssigt. Jeg ved godt, at denne overvejelse i princippet sker hver gang overvågningsplanerne revideres, senest ved NOVA 2003, men disse revisioner sker jo i den pæneste "konsensus"-ånd. Og den kan være god til at få ro i lejren, men er ikke nødvendigvis den bedste proces til at finde et fagligt optimalt resultat. Videnskab er ikke et spørgsmål om at blive enige, men om hvad der er rigtigt eller forkert. Så lad mig da bare melde klart ud: Det danske vandmi...

Grundlaget for den officielle holdning til pesticider i Danmark og i EU, at dem vil vi ikke have i grundvandet. Det er jo en holdning baseret på følelser og ikke på fornuft, og den følelsesbaserede del af deltagerne vil helst have, at der er et indhold på nul! Nu er nullet i videnskabelig forstand umuligt at opnå, med mindre man helt undlader at bruge det stof, der ikke må være der. Det var man godt klar over i EU, da man drøftede pesticider og derfor besluttede man i sin visdom, at ingen pesticider i drikkevandet måtte fortolkes som, at man ikke kunne konstatere, om der var nogen dvs. at grænseværdierne blev sat lig med detektionsgrænsen for de analysemetoder, der var gældende på beslutningstidspunktet (for ca. 10 år siden?). Det er naturligvis en irrationel måde at fastlægge grænseværdier på, fordi detektionsgrænser ændrer sig. Nu kan man måle værdier 10-100 gange lavere end dem, man kunne dengang. Og fordi en tilfældig detektionsgrænse ikke har noget at gøre med den levnedsmiddelhyg...

En kronik der kom for sent Til lykke til Bjørn Lomborg og hans studenter for et godt arbejde og en excellent kronik i Politiken om verdens tilstand. Det er godt, at vi stadig har en kritisk universitetslærerstand. Og det er også godt, at Politiken langt om længe tager dette vigtige emne op. Fra min plads som universitetslærer på Asian Institute of Technology i Thailand, hvor jeg arbejder med udvikling, vækst og miljø, kan jeg til fulde bekræfte Bjørn Lomborgs oplysninger, som bl.a må være inspireret af den amerikanske økonom Julian L. Simons, arbejde. Verden har det meget bedre end sit rygte. Og det er egentlig forbløffende, at det alligevel er lykkedes at give befolkningen i Danmark det generelle indtryk, at verden får det stadig værre på miljø/ressourceområdet, selv om alle relevante kendsgerninger viser det modsatte. Dermed ikke sagt, at der ikke endnu er mange problemer især med alt for stor fattigdom. Men det vigtige er, at trenden er positiv, og at vi kender medicinen, som kan lø...

I perioden fra 1994 frem til hans alt for tidlige død i foråret 1997 havde jeg fornøjelsen at arbejde sammen med Arne Corlin på Miljøkontrollen. Jeg lærte Arne Corlin at kende allerede i forbindelse med udarbejdelse af DIFs anvisning om vandforureningskontrol, hvor hans skarpe hjerne for matematik og statistik kom til god udfoldelse. Arne var en rigtig ingeniør af de bedste af slagsen, med et godt overblik over den samfundsmæssige helhed og samtidig med dyb respekt for den indviklede tekniske, detalje, og ikke det mindste til overs for pølsesnak og omsvøb. Han var ind imellem ilde berørt over at se et vigtigt fagområde som vandmiljøet forvandle sig fra et være et område, hvor der kunne gøres en ideel indsats på et solidt fagligt, teknisk grundlag, til en slagmark for politiserende embedsmænd, som var ligeglade med faglige synspunkter, men kun havde deres karriere i tankerne. Men sådan er menneskene, og han glædede sig i sine sidste år over at kunne få lejlighed til at fordybe sig i man...