Vand & Ord

Synspunkt i Akvakulturmagasinet i efteråret 2005 Midtfirserne var en stor periode for dansk akvakultur, en masse nye ting blev sat i gang og der var stor optimisme på området. Vi følte os sikre på, at vi på basis af den store erfaring, der var opbygget i Danmark gennem 100 år, kunne sikre en Danmark i fin placering i den stærkt stigende globale akvakul-turproduktion. Men ak, sådan skulle det ikke gå. Netop som der blev sat fart på det hele, skyllede døde jomfruhummere i kassevis op på strandene. Og de store vandmiljøplaner blev, berettiget nok, sat i gang. Desværre var planerne i starten baseret på et politisk ønske om at udvise handlekraft frem for at sikre teknisk/økonomisk optimale løsninger. Akvakulturerhvervet blev som et lille erhverv, uden særlig politisk gennemslagskraft, gidsel i dette spil, og der blev bl.a. gennemført et havbrugsstop, selv om hav-brugets udledninger udgjorde en forsvindende lille del (0,5 promille) af det samlede tab af kvælstof fra den øvrige fødevareproduk...

Kunstig intelligens, cybermennesker og udødelighed Et indlæg i Far-Out fra Akademiet for Fremtidsforskning Alle vi der interesserer os for fremtidsforskning har vel en drøm om at kunne give nogle god bud på, hvordan fremtiden vil se ud, og allerhelst vil være vi med til at skabe fremtiden. Det er imidlertid de færreste af os, der formår andet end at påvirke vores allernærmeste fremtid sammen med vores familie, venner og arbejdskolleger. I Ray Kurzweil [1] har vi en ægte fremtidsmager, som med sit detaljerede overblik over den teknologiske udvikling kan stille skarpt på fremtiden, og samtidig på baggrund af sin banebrydende forskning og innovation være med til at skabe fremtiden for hele menneskeheden. Kurzweil er en ekstremt kreativ videnskabsmand, som udvikler den ene snilde opfindelse efter den anden. Lad mig nævne: OCR: Optical Character Recognition, talegenkendelse, læsemaskiner etc. Han er en rigtig god forretningsmand, som udvikler ideer, der kan sælges, og har indtil nu sat 9 s...

Op til 65 pct. af mangroveskoven i katastrofeområderne er fældet de seneste 20 år Af Jan Dahlmann, Ingeniøren Når fiskedamme, ikke mindst rejefarme, er blevet så populære, skyldes det, at de lavvandede kyster med mangrove dagligt bliver oversvømmet. Dermed giver tidevandet en simpel vandudskiftning i bassinerne. Men fiskedammene, der graves i havbunden, har været som »en slags svedjebrug på havet« og teknologisk set helt forældede, fortæller civilingeniør Karl Iver Dahl Madsen fra DHI – Institut for Vand og Miljø. »Rejefarmene er blevet anlagt på bekostning af store områder med mangrove. Men det har aldrig rigtig fungeret, fordi det er en dårlig og meget ineffektiv teknologi, og derfor er udviklingen nu vendt,« siger han. I stedet placeres fiskedamme og rejefarme nu i bassiner på land, og det kan bringes til at fungere, mener Karl Iver Dahl Madsen. »Men mange steder medfører det desværre andre miljøproblemer, hvis det ikke er gjort ordentligt,« siger han.

Krav om grundig risikovurdering Af Jan Dahlmann, Ingeniøren Produktionen af den gensplejsede laks AquAdvantage Bred Salmon skal foregå i lukkede bassiner, og fiskene skal være sterile. Sådan lyder sikkerhedsrecepten fra det canadiske firma Aqua Bounty Technologies, der har genmanipuleret en atlanterhavslaks, så den vokser hurtigere end normale laks. Er de to betingelser opfyldt, kan det ifølge firmaet undgås, at fiskene slipper ud og formerer sig. Spørgsmålet om at forhindre fiskene i at formere sig er den altdominerende problemstilling i forhold til laksen, som Aqua Bounty Technologies vil søge tilladelse til at markedsføre i USA og Canada. Ansøgningen kommer efter ti års dialog med de amerikanske myndigheder, Food and Drug Administration. At spredningen af laksen er en central problemstillingen bekræfter civ.ing. Karl Iver Dahl-Madsen, DHI, som er ekspert i aquakultur:»Problemstillingen er helt indlysende central, for hvis først man har en sådan bestand af frie hurtigtvoksende laks i...

Klumme i Vand & Jord Om nogle få måneder vil der ligge mellem 10 og 30 % mærkede GMO'fødevarer på danske butikkers hylder, og der foreligger nu et EU regelgrundlag for, at vi snart kan finde GMO'er på danske marker. Hvis de danske forbrugere tager GMO'erne til sig, og det tror jeg, at de gør, er vejen banet for en meget positiv udvikling for dansk fødevareproduktion både økonomisk og miljømæssigt. GMO'erne vinder spillet om forbrugernes gunst, fordi gensplejsningen vil give fødevarer af en højere kvalitet, større sikkerhed, med mindre miljømæssig påvirkning og til lavere omkostninger. Hvem kan sige nej til det? Det kan bekymringsindustrien. Med et professionelt kommunikationsarbejde på et for det meste usagligt grundlag er det lykkedes en række grønne NGO'er at bilde befolkningen ind, at GMO er en farlig teknologi, som helst ikke skal indføres overhovedet. NGO'erne er godt støttet af selvbestaltede såkaldte bioetikere, som fastholder det uetiske synspunkt, ...

Næste vandmiljøplan forhandles uden øje for faktiske forhold. Udslippene af kvælstof til vandmiljøet er ikke reduceret tilstrækkeligt, siger kritikere Af Jan Dahlmann, Ingeniøren De politiske forhandlinger om Danmarks tredje plan for vandmiljøet er på vej ind i slutfasen. Det sker uden at de faktiske forhold i søer, fjorde og kystnære områder tages i betragtning, lyder kritikken nu.»Jeg vil have virkeligheden draget ind i diskussionen om den nye vandmiljøplan. Jeg vil tale om målinger i vandmiljøet. Det er ikke nok at diskutere modelberegninger og prognoser«. Sådan lyder det fra vicedirektør i Fyns Amts vandmiljøafdeling, Jørgen Dan Petersen.Han har stor andel i, at Amtsrådsforeningen helt ekstraordinært tydeligt har taget afstand fra forløbet og iscenesættelsen af forhandlingerne om den nye Vandmiljøplan III, der kan være på plads om få uger. Eksperter anfægter evaluering Amtsrådsforeningens krav til en ny vandmiljøplan indebærer, at "den fremtidige generelle regulering af kvælst...

Afkobling af dansk fødevareproduktion fra miljø- og ressourcebelastning Der er en økologisk revolution i gang i Danmark, som i løbet af de næste 25 år vil kunne føre til at 5.000 km2 tages ud af fødevareproduktionen, at kvælstoftabet fra dansk fødevareproduktion reduceres til et meget lavt acceptabelt niveau, samtidig med en kraftig øgning af fødevareproduktionens mængde, kvalitet og værdi. Det kan lyde som et eventyr, men er den skinbarlige sandhed. Lad os se på nogle facts. I figur(1) er vist to primære indikatorer for miljøeffektiviteten i dansk landbrug: Kvælstoftab og arealforbruget per produceret mængdeenhed i perioden siden 1985. Figur (1) Produktion, kvælstoftab og arealforbrug i dansk landbrug (DMU temarapporter) Det fremgår af figuren, at arealeffektiviteten er øget med ca. 20 % og kvælstofeffektiviteten er øget med ca. 35 % i hele perioden fra 1985 til 1998/99. Reduktionen af landbrugsarealet er resultatet af en længerevarende proces, medens kvælstofeffektiviteten formindske...