Vand & Ord

En klumme i Vand & Jord, dec. 08 Kan man planlægge naturen? Den er åbenbart kaotisk, uberegnelig, somme tider farlig, ofte utrolig smuk, og ind i mellem ubekvem og ustyrlig. Alligevel gør mange sig nu i forbindelse med regeringens plan for grøn vækst, vandrammedirektivet ophævelsen af braklægningsordningen tanker om hvordan, hvordan Danmarks areal skal fordeles, så der sikres plads til naturen. Bl.a. har SF har vovet et øje og foreslået en naturplan for Danmark. Jeg synes, det er et rigtig godt initiativ. Fremtidens udfordringer for Danmarks natur & miljø kan kun løses, hvis det danske samfund bliver enige om, hvordan Danmarks areal skal fordeles mellem natur & kultur. Inden jeg går over til at kommentere de enkelte elementer i SF’s plan, er jeg dog nødt til at anholde retorikken. Begrundelsen for planen er det rene jammer, hvor det hele bliver værre og værre. Det passer ikke. På den lange bane er der siden syttenhundredtallet, hvor Danmark var ved at blive til en ørken på...

Jeg er godt træt af ordet: "Bæredygtig". Da jeg underviste miljøingeniører i Thailand på Asian Instute of Technology forbød jeg dem at bruge S...ordet (Sustainable), og det var de unge mennesker ret glade for. De kom fra fattige lande i Asien, hvor folk døde som fluer af drikkevand fyldt med lort og af indendørs røg fra afbrændt komøg. I nogle af landsbyerne gik folk rundt i en stadig bimmelim på grund af kronisk cyanidforgiftning fra dårligt renset maniok. De unge ingeniørers prioriteter var klare: få en god uddannelse, tjen mange penge og løs de akutte livstruende forureningsproblemer. Der var ikke plads til udflydende og uklare buzzwords. B... ordet er en blød og varm og venlig kliche, som betyder helt forskellige ting for forskellige mennesker. Der findes rigtig mange og derved reelt ingen definitioner, på hvad B... er og begrebet er ikke operationelt dvs. praktisk anvendeligt i natur- og miljøforvaltningen i den virkelige verden. I B... verdenen taler man om Hård og Blød...

ESA Interview Today’s interview gives us the opportunity to focus on another very hot topic: water. Our interlocutor is Head of the Ecology and Environment department at DHI Water and Environment. Can you introduce your company to our readers? DHI Water and Environment is an international consulting and research organisation officially born in 2000 from the fusion of the former Danish Hydraulic Institute with the Institute for the Water Environment (VKI), joined in 2005 by the Danish Toxicology Centre (DTC). Thanks to these merged competencies, in a few years DHI reached out to all continents, being now present in 19 countries with about 600 employees. Near-future forecasts foresee 700 employees by the end of 2007 and a steady growth leading us to a 1000 people staff in three years’ time. DHI is a private, self-owned company with no shareholders, offering consultancy based on highly qualified research: our first two founding institutions have been doing research for over 40 years and 3...

Kronik i Ingeniøren Miljøministeriet har den 18 januar offentliggjort en plan om Storkøbenhavns udvikling. Planen er baseret på den klassiske fingerplan fra 1947. Den vil medføre en befolkningsudvikling i regionen og sikre en smidigere afvikling af trafikken og en udvikling i mere miljøeffektiv retning. Det er for såvidt og umiddelbart bedømt en god og konstruktiv plan, som har store muligheder for at opnå de stillede mål. Som medlem af Akademiet for Fremtidsforskning, vil jeg imidlertid gerne vurdere planen fra et vækstorienteret og futuristisk perspektiv. I verden lige nu sker befolkningsudviklingen med rasende hast i megabyer i udviklingslandene. Fænomenet kaldes på udenlandsk: High-Speed Urbanisation,og som eks. kan nævnes, at Shanghai i Kina hvert år vokser med mere end 1million indbyggere. Kineserne er stærkt optaget af at løse disse udfordringer og har sammen med en gruppe af unge innovative danskearkitektfirmaer udarbejdet planer for nye Økovenlige storbyer. Projektet hedder CO...

Bragt som to analysekronikker i Politiken i efteråret 2007. Der var engang, hvor vi brugte store dele af Danmarks arealer til energiafgrøder, nemlig foder til heste. Før mekaniseringen af landbruget brugte vi omkring en fjerdedel af landbrugsarealet til at dyrke foder til vores energislugende trækdyr [1] . Vores primære energiafgrøde var i 1938 havre. De fleste af os kender vist stadig begrebet en hestekraft [2] : HK, som i hestens tid var det mest udbredte udtryk for en energieffekt. Anvendelsen af hestekræfter var en i princippet hyggelig, men uhyre ineffektiv form for energiudnyttelse i fødevareproduktionen, og det var et stort fremskridt både for natur & miljø, da andre energiformer blev indført og landbruget blev gennemmekaniseret. Dagens debat om braklægning, fødevareproduktion og energiafgrøder viser imidlertid, at vi har glemt læren fra den gang, idet der nu er stærke kræfter, der vil igen vil misbruge gode danske arealer til en ineffektiv energiproduktion. Energiproduktion...

Klumme i Vand & Jord Jeg er en af dem, der kan huske hvordan miljøet og naturen så ud da det gik skidt, og da miljøbevægelsen startede i slutningen af tresserne. Jeg tog mine første algeprøver i 1964 i Hvidkilde sø på vej til biologitimen på Svendborg Statsgymnasium. Sigtdybden har ikke været over 5 cm. I badeområdet ved Syltemade å på Sydfyn fik man sår og bylder, og ”flydere” var et almindeligt fænomen. Spildevandsfanen fra Lynetten kunne ses helt op til Helsingør og ørrederne kunne ikke slippe levende igennem Odense å. Hadsten Lilleå var blodrød af spildevand fra slagteriet og kemikalieaffald blev dumpet i klitterne. Omtrent 100 år før i 1850’erne var miljøet i København endnu værre. Tusinder døde af indendørs luftforurening og vandbårne sygdomme bl.a. cholera og middellevetiden var under 30 år. Miljøet og naturen i Danmark er åbenbart ved at få det bedre. Der er ingen grund til at tro, at det ikke bliver ved at gå sådan også i den øvrige del af verden. Og den kraftige teknologi...

Business not as usual På DHI efterlyser afdelingsleder Karl Iver Dahl-Madsen, der også er vicepræsident for Akademiet for Fremtidsforskning , fremtidsscenarier, der bygger på teknologisk innovation. Han siger, at DMU's model for så vidt er udmærket, og deres resultater er i orden. Han bemærker samtidig, at ud over temperaturerne spiller også nedbøren og vindforholdene en stor rolle, og der er stor usikkerhed ved alle parametre.»Men rapporten er alligevel lidt uinteressant, fordi tingene ændrer sig. Man skulle lave et scenarium, hvor man så på, hvad der vil ske, hvis ingenting er "business as usual". Det er indlysende, at alle produktionsaktiviteter i løbet af de næste 100 år skal have afkoblet miljøbelastninger. Og det er for mig at se også indlysende, at landbrugets miljøbelastninger vil være langt, langt mindre om 100 år end i dag,« siger Karl-Ivar Dahl-Madsen.Han tilføjer, at business as usual-scenarierne er et af problemerne ved hele klimadiskussionen. Der findes iføl...

Indlæg i Ingeniøren Erik Lyngsøe Petersen (ELP) har i Ingeniøren og Politiken opfordret det fagkyndige forum til at ytre sig om kommunalreformen og dens konsekvenser. Bortset fra enkelte hæderlige undtagelser har der været meget tavst. Det illustrerer godt, at den faglige ytringsfrihed har vanskelige kår i det lille land. Fagfolk er i almindelighed bange for at udtale sig, dels kan det give umiddelbar ballade, hvis man siger noget frækt med gods i, og dels er mange bange for langtidskonsekvenser. Som en god kollega i et amt sagde til mig: ” I det nye system ved man ikke, hvem der bliver ens chef, og man skulle jo nødig på forhånd støde nogen”. Jeg svarede smilende: ” Men det kunne jo være en helt anden, end man regnede med, og så ville en markant ytring i fagpressen være god personlig markedsføring”. Men ordvekslingen udtrykker et fundamentalt problem, nemlig at fagfolk trykker sig. På min arbejdsplads - DHI, som er en internationalt anerkendt aktør på vand & miljøområdet, og derfo...

Fødevareministerens konference om fremtidens fiskeri og akvakultur Akvakultur har været hårdt ramt af kritik, men det har ført til at danske hav- og dambrug er blevet de mest miljøeffektive producenter i verden. Den viden og det udstyr kan vi eksportere, mener Karl Iver Dahl-Madsen, DHI, Institut for Vand og Miljø. Fiskeopdræt giver god økologisk effekt, mener forskeren. Han har regnet ud at 100 kg foder giver effektiv produktion af 65 kg laks, mens samme mængde foder giver 20 kg. kylling eller fx 1,2 kg lammekød. Han mener, at bekymringerne for miljøet har ført til at Danmark har lagt vægt på at spare kvælstof frem for at støtte vækst i branchen, og dermed er vi gået glip af en velfærdsøkonomisk gevinst på 10 mia. kroner over de seneste 15 år. Hvis Danmark vil realisere potentialerne og satse på vækst i fiskeopdræt, så er det nødvendigt at acceptere en belastning af miljøet på kort sigt. Men Karl Iver Dahl-Madsen er ikke i tvivl om at vi kan finde metoder til at få miljøneutral balanc...

Debatindlæg i Ingeniøren Tak til kemiingeniør Karen Jacobsen for indlægget om havbrug i Ingeniøren den 17/03. KJ berører nogle vigtige problemstillinger om fiskeopdræt, som jeg gerne vil kommentere. Vi bliver flere og rigere mennesker i verden og maden skal jo komme et sted fra. Alle fødevareproduktioner belaster miljøet. Kunsten er at flytte produktionen fra mindre økologiske effektive former til mere effektive. Her kommer fiskeopdrættet ind i billedet. Fiskeopdræt er en effektiv form for animalsk produktion, som bruger meget lidt plads, og udleder relativt få forurenende stoffer pr. producerede værdier. Det hænger blandt andet sammen med, at fisk er vekselvarme dyr, som har en god foderudnyttelse og et højt kødindhold. Endvidere er det klassiske fiskeri nu udnyttet til det yderste og kan ikke opfylde verdens fremtidige behov for flere hundreder millioner tons fisk. Det er rigtigt, at ørreden er en rovfisk, som spiser andre fisk (industrifisk, som i øvrigt ingen vil købe til menneskef...

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen lægger op til flere havbrug - og dermed mere kvælstofudledning. Men miljøministeren vil ikke acceptere mere forurening. En hed miljødiskussion kulminerer nu. Af Jan Dahlmann, fredag 03. mar 2006 kl. 04:50 Ifølge Danmarks førende ­ekspert inden for akvakultur Karl Iver Dahl-Madsen, vil nye miljøregler om saltvandsbaseret fiskeopdræt føre til flere havbrug og dermed øget kvælstofudledning. Men miljøminister Connie Hedegaard vil ikke tolerere mere forurening med kvælstof. Efter Karl Iver Dahl-Madsens mening kan man principielt ikke etablere flere havbrug uden at forøge udledningen af kvælstof. »Det må man altså gøre sig klart, hvis Danmark skal have del i det boom inden for akvakultur, som vi oplever nu,« siger Karl Iver Dahl-Madsen, Dansk Hydraulisk Institut, som har arbejdet med akvakultur i over 25 år:»Der er ingen logik i på forhånd at sige, at der overhovedet ikke er plads til mere udledning af kvælstof, når vejledningen er resultatet af et arbejde...

Af Jan Dahlmann, i Ingeniøren Danske forskeres evne til at lave modeller af vandmiljøet er i top, viser en opgørelse fra tidsskriftet Journal of Marine Systems. På førstepladsen over de mest downloadede artikler siden maj 2005 ligger et papir fra DHI - Vand & Miljø, der drejer sig om numerisk modellering af phytoplankton i kystnære områder. Afdelingsleder Karl Iver Dahl Madsen, DHI, frem­hæver, at DHI for fem år siden begyndte et samarbejde med rumfartsorganisationen ESA, hvis satellitdata indgår i vandmiljømodellerne. »Det danske overvågningsprogram bruger ikke satellitmålinger, men DHI har talt for, at det bør gøre det, for det er en meget effektiv måde at skaffe data til modellerne på. Betydningen af de klassiske felttogter med skibe rundt i havmiljøet er for nedadgående,« siger han. Den succesrige artikel konkluderer dog, at modellering af næringsstoffer og hydrodynamiske forhold i kombination med satellitdata og må­linger fra traditionelle togter tilvejebringer de mest ...

Synspunkt i Akvakulturmagasinet i efteråret 2005 Midtfirserne var en stor periode for dansk akvakultur, en masse nye ting blev sat i gang og der var stor optimisme på området. Vi følte os sikre på, at vi på basis af den store erfaring, der var opbygget i Danmark gennem 100 år, kunne sikre en Danmark i fin placering i den stærkt stigende globale akvakul-turproduktion. Men ak, sådan skulle det ikke gå. Netop som der blev sat fart på det hele, skyllede døde jomfruhummere i kassevis op på strandene. Og de store vandmiljøplaner blev, berettiget nok, sat i gang. Desværre var planerne i starten baseret på et politisk ønske om at udvise handlekraft frem for at sikre teknisk/økonomisk optimale løsninger. Akvakulturerhvervet blev som et lille erhverv, uden særlig politisk gennemslagskraft, gidsel i dette spil, og der blev bl.a. gennemført et havbrugsstop, selv om hav-brugets udledninger udgjorde en forsvindende lille del (0,5 promille) af det samlede tab af kvælstof fra den øvrige fødevareproduk...

Kunstig intelligens, cybermennesker og udødelighed Et indlæg i Far-Out fra Akademiet for Fremtidsforskning Alle vi der interesserer os for fremtidsforskning har vel en drøm om at kunne give nogle god bud på, hvordan fremtiden vil se ud, og allerhelst vil være vi med til at skabe fremtiden. Det er imidlertid de færreste af os, der formår andet end at påvirke vores allernærmeste fremtid sammen med vores familie, venner og arbejdskolleger. I Ray Kurzweil [1] har vi en ægte fremtidsmager, som med sit detaljerede overblik over den teknologiske udvikling kan stille skarpt på fremtiden, og samtidig på baggrund af sin banebrydende forskning og innovation være med til at skabe fremtiden for hele menneskeheden. Kurzweil er en ekstremt kreativ videnskabsmand, som udvikler den ene snilde opfindelse efter den anden. Lad mig nævne: OCR: Optical Character Recognition, talegenkendelse, læsemaskiner etc. Han er en rigtig god forretningsmand, som udvikler ideer, der kan sælges, og har indtil nu sat 9 s...

Op til 65 pct. af mangroveskoven i katastrofeområderne er fældet de seneste 20 år Af Jan Dahlmann, Ingeniøren Når fiskedamme, ikke mindst rejefarme, er blevet så populære, skyldes det, at de lavvandede kyster med mangrove dagligt bliver oversvømmet. Dermed giver tidevandet en simpel vandudskiftning i bassinerne. Men fiskedammene, der graves i havbunden, har været som »en slags svedjebrug på havet« og teknologisk set helt forældede, fortæller civilingeniør Karl Iver Dahl Madsen fra DHI – Institut for Vand og Miljø. »Rejefarmene er blevet anlagt på bekostning af store områder med mangrove. Men det har aldrig rigtig fungeret, fordi det er en dårlig og meget ineffektiv teknologi, og derfor er udviklingen nu vendt,« siger han. I stedet placeres fiskedamme og rejefarme nu i bassiner på land, og det kan bringes til at fungere, mener Karl Iver Dahl Madsen. »Men mange steder medfører det desværre andre miljøproblemer, hvis det ikke er gjort ordentligt,« siger han.

Krav om grundig risikovurdering Af Jan Dahlmann, Ingeniøren Produktionen af den gensplejsede laks AquAdvantage Bred Salmon skal foregå i lukkede bassiner, og fiskene skal være sterile. Sådan lyder sikkerhedsrecepten fra det canadiske firma Aqua Bounty Technologies, der har genmanipuleret en atlanterhavslaks, så den vokser hurtigere end normale laks. Er de to betingelser opfyldt, kan det ifølge firmaet undgås, at fiskene slipper ud og formerer sig. Spørgsmålet om at forhindre fiskene i at formere sig er den altdominerende problemstilling i forhold til laksen, som Aqua Bounty Technologies vil søge tilladelse til at markedsføre i USA og Canada. Ansøgningen kommer efter ti års dialog med de amerikanske myndigheder, Food and Drug Administration. At spredningen af laksen er en central problemstillingen bekræfter civ.ing. Karl Iver Dahl-Madsen, DHI, som er ekspert i aquakultur:»Problemstillingen er helt indlysende central, for hvis først man har en sådan bestand af frie hurtigtvoksende laks i...

Klumme i Vand & Jord Om nogle få måneder vil der ligge mellem 10 og 30 % mærkede GMO'fødevarer på danske butikkers hylder, og der foreligger nu et EU regelgrundlag for, at vi snart kan finde GMO'er på danske marker. Hvis de danske forbrugere tager GMO'erne til sig, og det tror jeg, at de gør, er vejen banet for en meget positiv udvikling for dansk fødevareproduktion både økonomisk og miljømæssigt. GMO'erne vinder spillet om forbrugernes gunst, fordi gensplejsningen vil give fødevarer af en højere kvalitet, større sikkerhed, med mindre miljømæssig påvirkning og til lavere omkostninger. Hvem kan sige nej til det? Det kan bekymringsindustrien. Med et professionelt kommunikationsarbejde på et for det meste usagligt grundlag er det lykkedes en række grønne NGO'er at bilde befolkningen ind, at GMO er en farlig teknologi, som helst ikke skal indføres overhovedet. NGO'erne er godt støttet af selvbestaltede såkaldte bioetikere, som fastholder det uetiske synspunkt, ...

Næste vandmiljøplan forhandles uden øje for faktiske forhold. Udslippene af kvælstof til vandmiljøet er ikke reduceret tilstrækkeligt, siger kritikere Af Jan Dahlmann, Ingeniøren De politiske forhandlinger om Danmarks tredje plan for vandmiljøet er på vej ind i slutfasen. Det sker uden at de faktiske forhold i søer, fjorde og kystnære områder tages i betragtning, lyder kritikken nu.»Jeg vil have virkeligheden draget ind i diskussionen om den nye vandmiljøplan. Jeg vil tale om målinger i vandmiljøet. Det er ikke nok at diskutere modelberegninger og prognoser«. Sådan lyder det fra vicedirektør i Fyns Amts vandmiljøafdeling, Jørgen Dan Petersen.Han har stor andel i, at Amtsrådsforeningen helt ekstraordinært tydeligt har taget afstand fra forløbet og iscenesættelsen af forhandlingerne om den nye Vandmiljøplan III, der kan være på plads om få uger. Eksperter anfægter evaluering Amtsrådsforeningens krav til en ny vandmiljøplan indebærer, at "den fremtidige generelle regulering af kvælst...